Skolen har virkelig brug for økonomiske indsprøjtninger. Så frem for at være efter de private fonde for at støtte skoleområdet, bør man rette kritikken mod den manglende politiske vilje til at investere i vores børn og unge, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard.
Hvis vi levede i en verden, hvor børn og unges læring var i højsædet politisk og svømmede i midler fra statskassen, ville det give mening at forholde sig mere kritisk til fondenes uddelingsprocedurer, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard. (Foto: Lars Svankjær)
Dette debatindlæg blev oprindeligt publiceret på Altingets hjemmeside 22. april 2024.
De senere år har de private fonde virkelig meldt sig på banen, når det kommer til at støtte op om børn og unges læring, både i og uden for folkeskolen. Særligt naturfagene, de såkaldte STEM-fag, har fået meget opmærksomhed.
Alene i 2023 uddelte Villum Fonden for eksempel 23 millioner til deres fokusområde ‘Science i Fritiden’, mens Lego Fonden de seneste fem år har investeret over 300 millioner i folkeskolen.
Jeg står selv i spidsen for et initiativ, hvis eksistens og udbredelse de kommende år er sikret takket være en generøs bevilling fra Novo Nordisk Fonden, og jeg er ikke blind for, at andre projekter på den baggrund er blevet fravalgt.
Det er klart, at fondene lægger deres penge på områder, der passer med deres egne dagsordener. I mine øjne er det først og fremmest en god ting.
LÆS OGSÅ: Debat: Færre naturfagstimer i de små klasser er bekymrende
Har det lange lys på
Der ligger en enorm styrke i, at de private fonde med al deres indsigt i og ekspertise fra erhvervslivet, bakker op om børn og unges læring.
Hvor politikerne har en tendens til at tænke fire år frem, har fondene i mange henseender det lange lys på. De læner sig ofte op ad virksomheder, der kommer til at mangle særlige kompetencer i fremtiden, og de anerkender den fødekæde, der er afgørende for at sikre netop de kompetencer.
Derfor har fondene for eksempel et helt andet fokus på at investere i børn og unges naturfaglige viden og interesser, end vi og resten af naturfagsdanmark i øvrigt mærker det fra politisk hold.
Frem for at bashe de private fonde for at støtte op om et område, som virkelig har brug for deres økonomiske indsprøjtninger, bør man i stedet rette sit kritiske blik mod den manglende politiske bevågenhed og vilje til at investere langsigtet i vores børn og unge.
En underfinansieret folkeskole
Senest har politikerne i den nye folkeskoleaftale lagt op til, at der skal skæres betragteligt i de i forvejen alt for få natur/teknologi-timer i 2. og 4. klasse. En aftale, der i øvrigt er kraftigt underfinansieret, hvis man spørger Skolelederforeningen.
Teknologiforståelse er blevet til et valgfag i 8. og 9. klasse, selvom lærere og eksperter skriger på et selvstændigt fag, og den nationale naturvidenskabsstrategi fra 2018 synger i skrivende stund på sidste vers uden en erstatning i syne.
Det er klart, at fondene lægger deres penge på områder, der passer med deres egne dagsordener. I mine øjne er det først og fremmest en god ting.
Rikke Schmidt Kjærgaard
Stifter og adm. direktør, Videnskabsklubben
Og sidst, men ikke mindst, ville solide initiativer som Videnskabsklubben, Coding Pirates, High5Girls, SciencePirater og mange flere, der hvert år tilbyder interessefællesskaber for tusindvis af videnshungrende børn og unge, slet ikke eksistere, hvis det stod til politikerne.
Det gør vi heldigvis, og det takket være de private fonde, som forstår, at det er i de tidlige år og i det samlede børneliv, man skal sætte ind for at styrke fremtidige generationers nysgerrighed og motivation for at lære.
LÆS OGSÅ: Debat: Vi skal turde tale om, hvad folkeskolen ikke skal løfte
Politikerne skal vågne op
Hvis vi levede i en verden, hvor børn og unges læring var i højsædet politisk og svømmede i midler fra statskassen, ville det give mening at forholde sig mere kritisk til fondenes uddelingsprocedurer. Fondene anerkender selv den indbyggede risiko i at have så mange penge fordelt på så få hænder.
Det kunne for eksempel give mening at forsøge at påvirke og dirigere fondsmidlerne mere i retning af projekter inden for humaniora og samfundsfag. Begge områder, som har været underprioriteret bredt set de senere år, og som er lige så nødvendige som naturvidenskab og teknologi for at løse nogle af samfundets store udfordringer og kriser.
Men lige nu står vi som samfund med tiggerhatten i hånden. Lige nu er virkeligheden den, at vi har brug for de danske fonde, og at vi – og politikerne – bør være sindssygt taknemmelige for alle de nytænkende projekter, som springer ud af fondenes investeringer.
Vi bør sætte pris på fondenes vilje til at investere i børn og unges fremtid. Og vi bør kræve af vores politikere, at de vågner op og giver fondene kamp til stregen for at finansiere – og konsolidere – de gode og vigtige projekter. Ikke blot nu, men mange år frem i tiden.
LÆS OGSÅ: Debat: Skolen svigter elevernes naturlige nysgerrighed