
DEBAT: Danmark bør følge Sverige og Norge med ny naturfagsstrategi
Skoleelever skal beherske kritisk tænkning og opleve, at man med solid STEM-viden kan gøre en reel forskel i verden, skriver lederne af syv naturfaglige organisationer.
Skoleelever skal beherske kritisk tænkning og opleve, at man med solid STEM-viden kan gøre en reel forskel i verden, skriver lederne af syv naturfaglige organisationer.
Kan vi overhovedet forestille os en ungdomsuddannelse, hvor fokus ikke er på karakterer, men på læring, udvikling og nysgerrighed, spørger Videnskabsklubbens direktør.
Diskussionen af karakterskalaen bør føre til en gennemgribende revurdering af, hvordan vi i det hele taget bruger karaktererne – og hvornår, lyder det i dette debatindlæg.
Frem for at være efter de private fonde for at støtte skoleområdet, bør man rette kritikken mod den manglende politiske vilje til at investere i vores børn og unge.
Færre naturfagstimer i den nye folkeskoleaftale harmonerer dårligt med behovet for, at flere unge skal interessere sig for videnskab og teknologi, skriver direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard.
Vi skal turde blive endnu skarpere på, hvad folkeskolen anno 2024 ikke skal kunne, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard og Emil Hjerl.
I 1. klasse var det svært at være Mio. Han følte sig forkert, havde ondt i maven og ville ikke i skole. Men alt det ændrede sig, da han kom med i Videnskabsklubben.
Folkeskolen kan ikke rumme de elever, der tidligt viser særlig interesse for naturfagene, skriver Videnskabsklubbens direktør i dette debatindlæg.
Højt begavede børn oplever ofte at føle sig uden for fællesskabet og har desperat brug for særligt målrettede tilbud, der giver faglig mening og relevante udfordringer – også i fritiden.