5. & 6. klasse

Jordsystemvidenskab

Forløb med fokus på hele vores fantastiske planet

Forstå jorden på en helt ny måde

Vores planet er fantastisk! Og vi lever i en tid, hvor vi har viden og data til at forstå den på en måde, som vi mennesker aldrig har kunnet før.

“Jordsystemvidenskab” handler om, hvordan alt og alle på hele Jorden er forbundne og påvirker hinanden.

I løbet af de 7 uger, forløbet varer, skal miniforskerne blandt andet lave deres egen model af et økosystem, lege med fotosyntese og udforske, hvordan varme og kolde havstrømme interagerer med hinanden.

Forløbet om Jordsystemvidenskab er udviklet af Katherine Richardson, Carsten Rahbek, Katrine Vibeke Minddal, Mette Elsnab Olesen og Karsten Elmose Vad fra Globe Institute på Københavns Universitet.

Find en klub nær dig

Eksempel på en dag

En eftermiddag i Jordsystemvidenskab

  1. Velkommen

    Dagens spørgsmål: Hvorfor er fotosyntesen afgørende for livet på Jorden?

  2. Hvad er fotosyntese?

    Miniforskerne bliver først introduceret til, hvad fotosyntese er. Bagefter dykker de endnu mere ned i emnet gennem tre spændende aktiviteter, som gør introduktionen både større, sjovere og lettere at forstå.

  3. Fra økosystem til snakketegning

    Miniforskerne kigger på deres modeller af økosystemer og kobler dem sammen med det, de hører i introduktionen om fotosyntese. Alle miniforskere laver deres egen model af et økosystem på dag 1, som bliver brugt i undervisningen de næste seks undervisningsgange. Herefter udforsker miniforskerne en ”snakketegning”, hvor de læser forskellige udsagn højt og diskuterer dem sammen.

  4. Undersøg respiration og fotosyntese

    Miniforskerne opstiller et fotosynteseforsøg, der synliggør fotosynteseprocessen. De fylder en flaske med lunkent vand og placerer et sugerør i den, som de puster igennem i 45 sekunder. Dernæst placerer de to rosmarinstængler i glasset og sætter låg på. Afslutningsvist stiller de glasset i lyset fra en vækstpære og opstiller en hypotese i deres journaler om, hvad de tror, der sker, når de grønne blade laver fotosyntese.

  5. Pause med snacks

  6. Byg fotosyntese

    Nu zoomer miniforskerne helt ind på fotosynteseprocessen og bygger modeller af fotosyntesens kemiske forbindelser med molekylebyggesæt.

  7. Undersøg respiration og fotosyntese (fortsat)

    Miniforskerne studerer nu deres fotosynteseforsøg med lupper og får øje på de luftbobler, der sidder på rosmarinstænglerne. Herefter skriver de i deres journaler, om deres hypotese blev be- eller afkræftet.

  8. Tid til refleksion

    Miniforskere og mentorer reflekterer sammen over dagens spørgsmål.

  9. Tak for i dag!

VIL DU VÆRE MINIFORSKER?

Hvis du er typen, der er nysgerrig på verden omkring dig og godt kan lide at lege og eksperimentere, så er Videnskabsklubben noget for dig!

Videnskabsklubben starter lige efter efterårsferien og varer i 7 uger.

Læs mere om, hvordan du bliver miniforsker

Jordsystemvidenskab-klubber

Her kan du gå til jordsystemvidenskab

I 2026 kan du gå til jordsystemvidenskab 10 steder i landet.

Der er i alt 188 videnskabsklubber fordelt på 11 forløb. Du kan se en oversigt her:

Se alle klubber nær dig

Læs om vores 11 forløb

Hvilken videnskab vil du gå til?

I Videnskabsklubben kan du gå til 11 forskellige forløb overalt i Danmark og på Færøerne. Læs mere her – og find noget du er nysgerrig på at vide mere om.