
Debat: Det er på tide at gentænke ungdomsuddannelserne
Kan vi overhovedet forestille os en ungdomsuddannelse, hvor fokus ikke er på karakterer, men på læring, udvikling og nysgerrighed, spørger Videnskabsklubbens direktør.
Kan vi overhovedet forestille os en ungdomsuddannelse, hvor fokus ikke er på karakterer, men på læring, udvikling og nysgerrighed, spørger Videnskabsklubbens direktør.
Matematik bliver af mange betragtet som et ’svært fag’, hvor der kun findes ét rigtigt svar – men de præstationsfrie rum kan give plads til nysgerrighed.
Vi er nødt til at have en større kollektiv bevidsthed om, at et aktivt fritidsliv kan dække over mere end fodbold – og have stor betydning for trivslen.
Diskussionen af karakterskalaen bør føre til en gennemgribende revurdering af, hvordan vi i det hele taget bruger karaktererne – og hvornår, lyder det i dette debatindlæg.
Frem for at være efter de private fonde for at støtte skoleområdet, bør man rette kritikken mod den manglende politiske vilje til at investere i vores børn og unge.
Færre naturfagstimer i den nye folkeskoleaftale harmonerer dårligt med behovet for, at flere unge skal interessere sig for videnskab og teknologi, skriver direktør i Videnskabsklubben, Rikke Schmidt Kjærgaard.
Vi skal turde blive endnu skarpere på, hvad folkeskolen anno 2024 ikke skal kunne, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard og Emil Hjerl.
Det vækker ikke ubetinget glæde i Videnskabsklubben, at børn står i kø for at få stillet deres sult efter naturfagsundervisning.
Skulle Kamala Harris blive præsident, kommer hun med en stor forståelse for vigtigheden af videnskab, diversitet og mangfoldighed, samt klima.
Hvis børn og unge ikke lærer, hvordan videnskabelige resultater bliver til, bliver det meget lettere at afvise viden, som ikke er rar eller passer ind i deres egen personlige forståelse.