Når vi diskuterer legefællesskaber for de mindste børn, bør vi samtidig tale om, hvordan vi kan sikre, at fællesskaberne ikke ophører, når børnene bliver ældre. Det kræver, at vi tør give plads til legen – også i skolen og fritidslivet.
Faglige fællesskaber kan være en konkret vej ind i positive sociale miljøer for børn, der ellers risikerer at stå udenfor.
Vi kommer dog ikke til at juble helt igennem, før fritidspas og fritidsvejledere bliver et fast kommunalt tilbud over hele landet.
Skoleelever skal beherske kritisk tænkning og opleve, at man med solid STEM-viden kan gøre en reel forskel i verden, skriver lederne af syv naturfaglige organisationer.
Nysgerrighed er en samfundsværdi, som skaber bro mellem mennesker, driver innovation og gør vores liv rigere. Men nysgerrigheden er under pres.
Kan vi overhovedet forestille os en ungdomsuddannelse, hvor fokus ikke er på karakterer, men på læring, udvikling og nysgerrighed, spørger Videnskabsklubbens direktør.
Matematik bliver af mange betragtet som et ’svært fag’, hvor der kun findes ét rigtigt svar – men de præstationsfrie rum kan give plads til nysgerrighed.
Vi er nødt til at have en større kollektiv bevidsthed om, at et aktivt fritidsliv kan dække over mere end fodbold – og have stor betydning for trivslen.
Diskussionen af karakterskalaen bør føre til en gennemgribende revurdering af, hvordan vi i det hele taget bruger karaktererne – og hvornår, lyder det i dette debatindlæg.
Frem for at være efter de private fonde for at støtte skoleområdet, bør man rette kritikken mod den manglende politiske vilje til at investere i vores børn og unge.