fokus på jordens mindste organismer
I syv uger skal deltagerne være mikrobiologer: Forskere, der undersøger mikroskopiske organismer. Miniforskerne introduceres til forskellige grupper af mikrober, deres egenskaber og hvordan vi kan udnytte deres potentiale. Miniforskerne skal desuden opleve og undersøge levende mikrober gennem en række eksperimenter.
Vi stiller i dette program store krav til sikkerhed og hygiejne, og det er for eksempel et krav, at alle deltagere har en gældende stivkrampevaccination.
Forløbet “Mikrober” er udviklet af Søren Overballe-Petersen, Andreas Kelager, Eva Sterndorff og Tais W. Dahl med støtte og faglig ekspertise fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. En række forskere fra landets universiteter har desuden bidraget til forløbet.
Eksempel på en eftermiddag i mikrobiologi-forløbet
Velkommen
Hvad skal vi lave i dag? Dagens spørgsmål: Hvad er mikrober?
Introduktion: Har du set en mikroorganisme?
Miniforskerne skal forstå, at mikroorganismer er overalt omkring os. Miniforskerne kan tænke over, om de nogensinde har set en mikrobe, og mentorerne forklarer, at gær for eksempel er mikroorganismer – faktisk er der hele 50 milliarder gærceller i en pakke bagegær.
Eksperiment: Gær og balloner startes
I dette eksperiment skal miniforskerne undersøge gærcellers stofskifte. Gærceller kan spise sukker og omdanne det til kuldioxid. Miniforskerne opdeles i grupper af 3-4 personer, som hver får tre flasker og tre balloner. Hver flaske fyldes med lige meget vand og lige meget bagegær, men forskellige mængder sukker. Når gæren omsætter sukkeret, pustes ballonerne op. Miniforskerne tager noter til forsøget og snakker om, hvad de tror, der kommer til at ske med ballonerne. De lader herefter flaskerne stå, mens gæren arbejder.
Introduktion: Hvad er en mikrobe?
Miniforskerne skal forstå, at mikrober er for små til at se med det blotte øje. Med digitale og fysiske hjælpemidler får miniforskerne en idé om den store størrelsesforskel på os og mikroberne – og mellem mikroberne selv. Derefter vises, hvordan gærceller ser ud, og hvordan de deler sig.
Pause med snacks
Mikroskopering: Præparater og bagegær
Miniforskerne skal lære at bruge et mikroskop, så de kan se de bittesmå mikrober. Miniforskerne får kendskab til mikroskopets funktioner og erfaring i at sætte meget små ting under lup ved at kigge på alt fra flueben til de gærceller, de bruger i eksperimentet.
Eksperiment: Gær og balloner fortsat
Miniforskerne skal nu tjekke deres flasker: Hvad er resultatet af eksperimentet? De skal se, om ballonerne er blevet pustet op, og om der er forskel på mængden af luft i ballonerne. Grupperne sammenligner resultater og diskuterer dem på holdet. Miniforskerne tager noter eller laver skitser af deres resultater.
Refleksion
Miniforskere og mentorer reflekterer sammen over dagens spørgsmål: Hvor små er mikrober? Hvordan ligner mikrober os? Hvordan ligner mikrober hinanden? Hvad lever mikrober af? Miniforskerne tegner eller skriver i deres laboratoriebog. Miniforskerne viser deres mentor, hvad de har tegnet/skrevet.
Tak for i dag!
FN’s Verdensmål
I Videnskabsklubben påtager vi os ansvar for klodens og kommende generationers fremtid. Derfor bakker vi selvfølgelig op om FN’s Verdensmål og forsøger så vidt muligt at tænke dem ind i alle vores aktiviteter. Dette forløb berører følgende Verdensmål:
4.5: Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelse afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsundervisning for de mest udsatte, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer.
4.7: Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.
15.1: Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
15.2: Inden 2020, fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove, stoppe skovrydning, genskabe forringede skove og væsentligt øge skovrejsning og skovplantning globalt set.
15.5: Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
15.7: Tage omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyre- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige vildtdyrprodukter.
15.9: Inden 2020, integrere økosystem- og biodiversitetsværdier ind i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.