Opdag fysikken omkring os
Materialefysikforløbet fokuserer på al den fysik, man kan møde i sin hverdag, især med fokus på materialer. Hvor længe er en isterning eksempelvis om at smelte, hvis man lægger den i et glas med madlavningsolie? Hvordan påvirker salt smeltepunktet for vand? Og hvilken flydeevne har ketchup?
I syv uger skal miniforskerne være eksperimentalfysikere og lege med dataindsamling, kontrollerede forsøg, grafer og computerbehandling.
Programmet er udviklet af forskere fra forskningscentret Glas og Tid på Roskilde Universitet, lærere og eksperter i naturfagsformidling.
Se, hvordan det er at gå til materialefysik
I denne video får du et indblik i, hvad man laver, når man går til videnskab.
Videoen er optaget på Dag 7 i forløbet om materialefysik, hvor miniforskerne skal undersøge, hvad der sker, når man blander materialer – som for eksempel maizena og vand – og hvordan de begynder at opføre sig helt anderledes, end man forventer.
De skal også prøve at male med blandt andet ketchup for at sammenligne forskellige væskers egenskaber. I pausen hygger miniforskere og mentorer med lege og snacks.
Video: Luna Uhrskov Jakobsen
Eksempel på en eftermiddag i forløbet: Dag 1
Velkommen
Hvad skal vi lave i dag? Dagens spørgsmål: Hvorfor synker en sten, mens en korkprop flyder på vand?
Præsentation af emnet om massefylde
Miniforskerne skal introduceres til begrebet massefylde for at forstå, hvorfor nogle materialer synker, og andre flyder i væsker. De skal forstå, at massefylde er sammenhængen mellem vægt og størrelse.
Aktivitet 1: Matching af vands massefylde
I denne aktivitet skal miniforskerne forsøge at matche vands massefylde. Miniforskerne får udleveret et plastikhylster, metalkugler og et plastikkrus, som fyldes med vand. De skal nu prøve sig frem for at finde ud af, hvor mange metalkugler der skal lægges i hylsteret, for at det skifter mellem at synke og at flyde.
Aktivitet 2: Ændring af vands massefylde med tilsætning af salt
I anden del af forsøget skal vi undersøge massefylden for saltvand. Massefylden for vand og saltvand er nemlig ikke den samme. Miniforskerne opløser salt i vandet og forsøger igen at matche massefylden af saltvand for at finde frem til forskellen.
Pause med snacks
Aktivitet 3: Matching af massefylde for andre væsker
Miniforskerne fortsætter forsøget, men nu med andre væsker. Hvad er massefylden for eksempel for madolie eller sirup?
Refleksion
Miniforskere og mentorer reflekterer sammen over dagens spørgsmål. De kan sammenligne deres resultater fra aktiviteterne: Er de ens? Kan der være fejlkilder i forsøget? Hvorfor er væskerne forskellige?
Tak for i dag!
FN’s Verdensmål
I Videnskabsklubben påtager vi os ansvar for klodens og kommende generationers fremtid. Derfor bakker vi selvfølgelig op om FN’s Verdensmål og forsøger så vidt muligt at tænke dem ind i alle vores aktiviteter. Dette forløb berører følgende Verdensmål:
4.5: Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelse afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsundervisning for de mest udsatte, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer.
4.7: Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.
5.5: Vi skal sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocessen i det politiske, økonomiske og offentlige liv.
5.c: Vi skal vedtage og styrke fornuftig politik og lovgivning, der er mulig at håndhæve, for at fremme kønsligestilling og styrke alle kvinder og piger, på alle niveauer.
6.3: Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
7.2: Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
9.5: Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling.
12.2: Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
12.8: Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
13.3: Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer.
14.a: Øge den videnskabelig viden, udvikle forskningskapacitet og overføre havteknologi, i henhold til "the Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology", for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små østater under udvikling og de mindst udviklede lande.
15.1: Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
15.2: Inden 2020, fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove, stoppe skovrydning, genskabe forringede skove og væsentligt øge skovrejsning og skovplantning globalt set.
15.5: Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
15.7: Tage omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyre- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige vildtdyrprodukter.
15.9: Inden 2020, integrere økosystem- og biodiversitetsværdier ind i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.