ET FORLØB, DER ÅBNER EN VERDEN AF KEMI
Forløbet om kemi handler om Jordens grundlæggende byggesten og har til formål at åbne børnenes øjne for, at hele deres verden og alt omkring dem er kemi.
Miniforskerne skal blandt andet spille spillet ”Det periodiske system”, dissekere en ble og blande væsker. Der skal opstilles hypoteser, laves eksperimenter og samles data, og alt skal naturligvis dokumenteres i en laboratoriejournal, som miniforskerne får med sig hjem, når forløbet er slut.
I kemiforløbet er det et krav, at miniforskerne har sikkerhedsbriller på, når de udfører forsøg og eksperimenter. Brillerne udleveres den første gang.
Indholdet er udviklet af Thomas Just Sørensen og Lea Gundorff Nielsen fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.
EKSEMPEL PÅ EN EFTERMIDDAG I KEMIFORLØBET
Dagens spørgsmål: Kan vi lave om på, hvordan verden sidder sammen?
Introduktion
Denne dag skal miniforskernes blik løftes, så at de ser ud over det enkelte molekyle, når vi taler kemi. Alt, hvad vi ser på, er en sammensætning af grundstoffer, som er sat sammen med forskellige kemiske bindinger. Når vi laver kemi, ændrer vi på, hvordan verden sidder sammen – og det kan vi se, høre, føle og smage.
Begreber til tavlen
- Plastik
- Polymer
- Kemisk reaktion
- Reagenser
- Produkt
Aktivitet 1: Hvordan virker en ble
Miniforskerne skal opstille en hypotese for, hvordan de tror, en ble virker. Herefter skal de teste hypotesen.
- To og to får miniforskerne udleveret en ble. Den ene gruppe får udleveret et 50 ml bægerglas og den anden gruppe et 250 ml bægerglas med vand.
- De skal nu ødelægge bleen sammen og samle alle de små kugler, der findes inde i bleens vat. De bittesmå kugler hældes ud på bordet og samles i det tørre bægerglas.
- Der lægges en magnet i hvert bægerglas.
- 50 mL bægerglasset sættes til side, da det skal bruges senere.
- 250 mL bægerglasset placeres oven på magnetomrøreren.
- De 80 mL vand, der blev brugt i det forrige eksperiment, hældes nu over i bægerglasset med de små kugler. Miniforskerne begynder at røre.
- Herefter kan miniforskerne mærke på deres ble-sne og teste, om en spatel kan stå af sig selv i bægerglasset.
- Forsøget gentages med olie i stedet for vand.
- Blev hypotesen afprøvet? Hvad har vi lært?
Aktivitet 2: Hvad sker der, når lange kæder af atomer bindes sammen på ny?
Miniforskerne skal nu lave deres egen slim.
- Miniforskerne hælder 50 ml hobbylim op i et bægerglas.
- De kan tilsætte madfarve, hvis de ønsker, at deres slim får en bestemt farve. Det er vigtigt at huske at notere antal dråber. Miniforskerne skal være forsigtige her, da én dråbe kan farve meget. Efter madfarven er tilsat, røres der rundt, så farven er i hele limen.
- Der tilsættes først 1/2 tsk. natron til limen.
- 2 tsk. kontaktlinsevæske tilsættes nu til limblandingen, mens der omrøres grundigt.
- Bliv ved med at røre rundt i minimum 2 minutter, til slimen bliver hård.
- Hvis det er nødvendigt, og slimen ikke er blevet samlet, kan der langsomt tilsættes en smule natron og kontaktlinsevæske.
- Leg med slimen. Se, om det kan gå i stykker. Kan man sætte det sammen igen?
Oprydning
Alle hjælpes ad med at rydde op – også miniforskerne (i det omfang, der er tid).
Refleksion og gennemgang af labbøger
- Hvad er svaret på dagens spørgsmål?
- Hvordan virker en ble?
- Hvorfor dannes der slim?
- Kender miniforskerne andre kemiske reaktioner?
- Hvad er en polymer?
- Kan vi med vores hænder mærke, når vi binder atomer sammen?
Tak for i dag!
FN’s Verdensmål
I Videnskabsklubben påtager vi os ansvar for klodens og kommende generationers fremtid. Derfor bakker vi selvfølgelig op om FN’s Verdensmål og forsøger så vidt muligt at tænke dem ind i alle vores aktiviteter. Dette forløb berører følgende Verdensmål:
3.9: Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres.
4.5: Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelse afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsundervisning for de mest udsatte, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i sårbare situationer.
4.7: Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.
6.3: Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
7.2: Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
9.5: Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling.
12.4: Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
12.8: Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
13.1: Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes.
13.3: Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer.
14.1: Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.
14.3: Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, bl.a. gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.