Sabika går på H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg, og hun elsker at bruge den videnskabelige metode til at finde svar på sine spørgsmål og undren i hverdagen.

Sabika var seniormentor i Videnskabsklubben på H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg i efteråret 2021. Hendes interesse for naturvidenskab har altid siddet i hende. (Privatfoto)

Beskriv din erfaring med at være mentor i Videnskabsklubben
– Jeg må ærligt indrømme, at det er svært at beskrive med ord, for der er så mange forskellige ting, der spiller ind. Man kan jo starte med lærerrollen, som er noget helt fantastisk i sig selv. Det var nyt for mig at stå og undervise en gruppe 4.-6. klasses elever. Du lærer at flytte dine egne grænser, og så er jeg til daglig også selv elev, så jeg ved udmærket godt, hvad der gør undervisningen mest optimal. Den optimale undervisning går ud på, at indlæringen er høj, samtidig med at man har det sjovt, for man er der trods alt for at fordybe sig i noget, som man undrer sig over og gerne vil undersøge og gøre sig klogere på.

En anden side af at være mentor i Videnskabsklubben er, at man sammen med de andre mentorer på holdet får et fantastisk forhold til børnene. De får også en oplevelse af at lære noget nyt uden decideret at sidde på en tvungen skolebænk. Og det er jo fantastisk. Jeg ville også selv ønske, at jeg kunne have gået til videnskab, da jeg gik i folkeskole. For videnskaben er så stor, at man nemt kan miste overblikket. Og så er det bare fascinerende, at man hele tiden skubber til videnskaben, som bliver et større og større fænomen, hvor man kommer tættere og tættere på en forklaring af virkeligheden.

Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor?
– Jeg havde personligt brug for at skubbe til nogle grænser og prøve noget nyt af. Jeg har heller aldrig noget specielt at lave i min fritid, udover skolerelaterede opgaver og lektier. Så jeg tænkte, at jeg gerne ville bruge et par timer om ugen på at motivere andre unge mennesker til at tage den mere videnskabelige tilgang til deres undren og nysgerrighed. For de er i en alder, hvor man begynder at sætte store spørgsmålstegn ved ting, og hvor det er vigtigt, at man går til det på den mest fornuftige måde. Og lige netop den videnskabelige tilgang til den virkelige verden er vigtig – specielt i disse tider, hvor vi måske står i en miljømæssig masseuddøen forårsaget af os mennesker. Som mentor har man fri mulighed for at formidle al sin viden om naturvidenskaben videre til andre entusiastiske unge, der en dag skal tage ansvaret for at fortsætte de ældre generationers igangværende arbejde.

Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben?
– Det har været en fantastisk oplevelse. Du får muligheden for at udfolde dine egne evner, mens du lærer nogle fantastiske unge mennesker at kende. Jeg må være helt ærlig og indrømme, at det ikke har været det nemmeste at sige farvel til de unge entusiaster. Det er bestemt også det eneste, jeg ærgrer mig over.

Hvad har været det bedste ved at være mentor?
– Det bedste ved at være mentor for Videnskabsklubben er, at man får udfoldet sin egen viden. Ét er at læse og forstå noget, men det er noget andet at formidle sin viden til andre. For hvis man ikke forstår noget, så bliver det rigtig udfordrende at formidle det videre til andre. Derudover får man muligheden for at bruge tid på noget, som man brænder for. Jeg er en meget nysgerrig person, der hele tiden undrer sig over nyt. Og ikke nok med det, så elsker jeg at tage den naturvidenskabelige tilgang for at forsøge at finde svar på min undren og hele tiden udvikle min viden. Denne oplevelse har jeg i samarbejde med de andre mentorer forsøgt at skabe for biodiversitetsholdet på H.C. Ørsted Gymnasiet Frederiksberg.

Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
– Det har været en helt ubeskrivelig oplevelse – især fordi de ikke blot er der pga. en mødepligt, som der i skolen. Det er så rart at vide, at miniforskerne rent faktisk er der for deres egen skyld og selv udviser engagement. Det er også meget naturligt, at vi mennesker, som er ekstremt sociale væsener, elsker at være sammen med andre mennesker, der har samme interesser.

I Videnskabsklubben mødes vi og deler vores viden med hinanden, diskuterer den og bygge videre på den. For videnskaben handler netop om at sætte ord på virkeligheden og forklare den på baggrund af naturvidenskabelige metoder. Videnskab er et fænomen, der hele tiden udvikler sig og bliver mere og mere præcis. Nogle gange er teorier langt fra rigtige, og andre gange bliver de lovmæssigt bestemt, hvilket man i særlig grad kender i fysik. Bare dét, at vi som mentorer sammen med miniforskerne kan sidde efter skole i vores fritid og snakke og udvide vores vidensspektrum inden for naturvidenskaben, er helt vildt fascinerende.

Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?
– Uhhhh… der er simpelthen så meget, jeg elsker. Hvis jeg skulle nævne nogle fag, som jeg viser særligt meget interesse for, og som motiverer mig allermest, så ville jeg nok pege på kemi og bioteknologi. To ret forskellige fag, men som man kan koble sammen på mange forskellige måder. Så det bliver højst sandsynligt noget i retning af medicin eller medicinalkemi, hvor jeg har fri mulighed for både at benytte bioteknologi og kemi. Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget fagene vægter i de forskellige studier, men det er bare et spørgsmål om, hvad jeg helst gerne vil.

Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet?
– Det kommer an på, hvad jeg kommer til at læse efter gymnasiet. Hvis jeg vælger medicinalkemi, så vil jeg meget gerne forske i menneskekroppen og forsøge at udvikle medicin. Hvis jeg derimod læser medicin efter gymnasiet, som grundlæggende handler om sygdomslære, så vil jeg meget gerne – hvis jeg får mulighed for det – specialisere mig inden for neurovidenskab, hvor man studerer og forsker i nervesystemet, som er et meget komplekst og utroligt stort system.

Jeg bruger ret meget af min fritid på at læse krimier og sommetider også at se særlige film og serier. Men jeg stiller bare ét krav til både bogen, filmen og serien: Der skal være en ekstraordinær retsmedicinsk/retskemisk vinkel på handlingen. Det er virkelig noget, som jeg personligt interesserer mig for, og det er også vildt fascinerende områder at arbejde med. Et rigtig spændende eksempel er Tycho Brahes død tilbage i 1601, som man troede skyldtes en forstørret blærehalskirtel, da han under en middag holdt sig lidt for længe. Andre troede, at han begik selvmord med sin egen medicin, som indeholdt kviksølv, hvilket er utroligt giftigt. Hvem havde troet, at man 300 år efter hans død ville grave ham op og finde ud af, at han rent faktisk var blevet forgiftet. Mange spor peger på, at det formentlig var et giftmord. Alt dette blev konstateret, da man nogle år senere fandt nogle rester af Brahes overskæg og ligklæde i graven, som en dansk retskemiker ved navn Bent Kæmpe fik lov at lave retskemiske undersøgelser af.

Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for naturvidenskab?
– Den har vist bare siddet i mig fra start af. Det handler grundlæggende om at undre sig over det naturlige og undersøge denne undren metodisk – og på baggrund af dette forsøge at forklare sin undren teoretisk. Undren ligger naturligt i alle mennesker, det er bare ikke alle, der gider at undersøge den. Derudover har jeg haft (og har stadig) nogle lærere, der hele tiden motiverer mig til at undre mig over ting og undersøge dem metodisk. Desuden har jeg altid haft nogle klassekammerater og venner, der viser lige så meget interesse for naturvidenskaben, som jeg gør. Så kan vi finde på at sparre med hinanden, og vi hjælper og deler hele tiden ny viden med hinanden. Det er meget vigtigt, at man har nogen i sin omgangskreds, der kan motivere og støtte én. Noget, der fylder rigtig meget i min motivation, er, at jeg hele tiden ved, at mine forældre og mine søskende til enhver tid støtter mig.

Hvad synes du selv er det sjoveste ved naturvidenskab?
– Det sjoveste og dét, som jeg nok elsker allermest ved naturvidenskaben, er at undersøge teorier og sammenhænge, som hele tiden gør os i stand til at bygge videre på vores viden. Det gode er, at naturvidenskaben er tilgængelig for alle og enhver. Og selvfølgelig kommer man ikke uden om at kunne bruge sin viden om naturvidenskaben i dagligdagen.

Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor naturvidenskab er fedt, hvad ville du så sige?
– Naturvidenskaben er rent faktisk den eneste form for videnskab, som kan dokumenteres med beviser og data, der for det meste er tilgængeligt for alle. Det kan godt være, at man ikke rammer 100% præcist, men man kommer hele tiden tættere og tættere på en teoretisk beskrivelse af virkeligheden. Det er jo super fedt. Hvem elsker ikke følelsen af at have løst en gåde? I virkeligheden er livet én stor gåde, som naturvidenskaben forsøger at løse på bedste vis ved hele tiden at undersøge, beskrive og diskutere resultater.

Hvad vil du fortælle andre, som er nysgerrige på naturvidenskab, men ikke helt tror på, de kan finde ud af det?
– Naturvidenskab handler absolut ikke om, hvorvidt du kan finde ud af det eller ej. Faktisk kræver det blot din nysgerrighed og undren. Med en smule motivation oven i hatten, som forhåbentligt opstår naturligt ud fra din undren – så går den videnskabelige proces sådan rimelig naturligt. Hvis ikke motivationen opstår, så er din nysgerrighed og undren ikke stærk nok.

Den videnskabelige proces er egentlig bygget på, hvordan vi mennesker begynder at tænke. Først har vi en eller anden hypotese om, hvad nysgerrigheden eller vores undren er. Så begynder vi at undersøge, hvad det nu end er, ved at udføre forsøg, opsamle data og observere. Den næste del af processen handler om at bearbejde den indsamlede data. Er der nogen sammenhænge, og hvordan kan disse forklares? Her bevæger man sig hen mod kernen i en naturvidenskabelig undersøgelse – nemlig en diskussion af resultaterne. Her begynder man at overveje, hvor troværdige resultaterne er, og hvordan det kan være, at tingene hænger sammen, som de gør. Og hvis der findes teorier i forvejen, hvordan hænger de så sammen med dét, som du lige har fundet ud af? På den måde får man hele tiden bygget ny viden oven på noget gammelt.

Vil du også være seniormentor?

Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner i foråret 2022. Læs mere og tilmeld dig her.

Portrætserie: Mød en mentor

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvilke projekter arbejder de med for tiden, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?

Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Læs flere portrætter

Som barn kiggede Amanda på ting fra baghaven under lup

Som barn kiggede Amanda på ting fra baghaven under lup

Da Amanda var yngre, gik hun på jagt efter spændende ting i baghaven, som hun kunne kigge på under sit forstørrelsesglas, og hun elsker stadig at stille sine forældre spændende spørgsmål om naturvidenskab.