Kamilla og Pernille har begge været mentorer i Videnskabsklubben i flere år. I videoen her fortæller de om nogle af de sjoveste forsøg, de har prøvet at lave sammen med miniforskerne fra de mindre klasser.
Man skal være klar på lidt af hvert, hvis man melder sig som mentor i Videnskabsklubben – men det er det hele værd, mener Pernille (tv.) og Kamilla. (Video: Charlotte Price Persson)
Det hele startede for snart 3 år siden, da Kamillas far første gang fortalte hende, at der fandtes en klub, hvor man kunne undervise mindre elever i naturvidenskab. Allerede dengang var hun selv pjattet med naturvidenskab, og hun vidste med det samme, at det var noget for hende.
I efteråret samme år prøvede hun for første gang at være juniormentor, og snart efter havde hun fortalt så mange sjove ting fra sine klubeftermiddage, at hendes klassekammerat og veninde Pernille blev overbevist om, at hun også måtte melde sig.
Kamilla og Pernille har nu været med i Videnskabsklubben i henholdsvis 2 og 3 år.
“Du lærer rigtig mange ting ved at være mentor, selvfølgelig inden for natur-videnskab, men også i forhold til at undervise og formidle og organisere et forløb. Du bliver dygtig på mange punkter, selv hvis du ikke har tænkt dig at have noget med naturvidenskab at gøre i fremtiden,” siger Pernille Thinggaard, som sammen med Kamilla Tind går i 9. klasse på Trongaardsskolen i Lyngby.
“Og så er det bare rigtig fedt,” tilføjer Kamilla.
I videoen øverst på siden fortæller Pernille og Kamilla om eksempler på nogle af de sjoveste (og lidt klamme) forsøg, man laver i Videnskabsklubben.
Portrætserie: Mød en mentor
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et videnskabeligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de mentorer, som underviser frivilligt i Videnskabsklubben, og som er grundlaget for Videnskabsklubbens eksistens. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har de taget med sig videre?
Læs flere portrætter
I Videnskabsklubben forsvandt Cornelius’ følelse af at være alene
Som barn følte Cornelius sig alene om kærligheden til videnskaben, men det ændrede sig i Videnskabsklubben. I dag er han selv mentor.
Rosa kan ikke få nok af at lære nye ting
FRA MINIFORSKER TIL MENTOR: “Jeg var pludselig ikke den eneste, der sagde noget i timerne,” fortæller Rosa om sin oplevelse i Videnskabsklubben.
Gry opdagede, at hun ikke var alene om at interessere sig for videnskab
FRA MINIFORSKER TIL MENTOR: “Jeg fik øjnene op for, at jeg slet ikke var alene om at interessere mig for videnskab,” fortæller Gry.