Videnskabsklubben åbner nu for, at alle gymnasier i hele landet kan søge om at være med og tilbyde deres elever en mulighed ud over det sædvanlige.

Mentor på biodiversitetshold

Videnskabsklubben finder sted hvert år fra uge 43 til 49 på gymnasier i hele landet.​ I denne periode skal gymnasieelever undervise folkeskoleelever én gang om ugen efter skole. (Foto: Lars Svankjær)

OBS: Udvidelserne for 2022 ligger nu fast, og det er derfor ikke længere muligt at søge om at komme med til efteråret. Vi modtager dog løbende ansøgninger til fremtidige udvidelser.

Skal jeres gymnasium udbyde Videnskabsklubben i 2022? Igennem Videnskabsklubben kan I give jeres elever chancen for at prøve kræfter med at undervise og formidle naturvidenskab til børn fra 4.-6. klasse i tæt samarbejde med udskolingselever fra 8.-9. klasse.

Videnskabsklubbens mentorforløb med peer-to-peer undervisning er unikt i dansk kontekst, og igennem underviserrollen opnår jeres elever en status som rollemodeller, som de vokser af og høster stor erfaring fra. Jeres elever bliver bedt om at yde en stor, frivillig indsats, men får mindst lige så meget igen.

”Tilbagemeldingerne fra vores elever er, at de er meget begejstrede for forløbet. Det giver dem både noget fagligt og formidlingsmæssigt, men de udvikler også deres personlige kompetencer i arbejdet med folkeskoleeleverne,” lyder det fra Tina Møller Sørensen, som er kontaktperson på Aalborg Katedralskole.

”Og så bliver den gode historie fortalt ude i byen, om at Aalborg Katedralskole sætter fokus på naturvidenskab, og det er selvfølgelig en stor gevinst for os,” tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt

Igennem Videnskabsklubben styrker I med andre ord jeres gymnasiums naturvidenskabelige profil markant – med et minimum af administrativt merarbejde. Og som en ekstra bonus inviteres folkeskoleelever igennem Videnskabsklubben ind på jeres gymnasium og oplever på egen krop, hvordan det ville være at gå der selv en dag.

Lyder ovenstående som noget for jeres gymnasium? Så vil vi glæde os til at læse jeres ansøgning!

LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben udvider til nye byer i 2021

Vi glæder os til at læse jeres ansøgning!

Videnskabsklubben samarbejder pt. med 39 gymnasier i hele landet. Hvis jeres gymnasium drømmer om at være med i Videnskabsklubben kan I sende jeres ansøgning til info@videnskabsklubben.dk. Vi modtager løbende ansøgninger og udvælger i begyndelsen af året nye gymnasier til efterårets forløb.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Jeres motivation for at blive en del af Videnskabsklubben.
  • Navnet på jeres kontaktperson (læs mere i faktaboksen).
  • En beskrivelse af gymnasiets nuværende naturvidenskabelige profil og/eller en redegørelse for, hvorfor I ønsker at styrke denne gennem Videnskabsklubben.
  • Hvor og i hvilken forbindelse I har hørt om Videnskabsklubben.

Vi forventer, at gymnasiet dækker transportomkostningerne for jeres elever til og fra vores oplæringsworkshop, som i 2022 kommer til at ligge tirsdag 27. september, hvor eleverne skal have fri eller lovligt fravær. Datoen varierer fra år til år, men workshoppen er altid obligatorisk for eleverne.

Vi glæder os til at læse jeres ansøgning!

LÆS OGSÅ: Flere børn end nogensinde vil gå til videnskab

Det er gratis at være med i Videnskabsklubben, og vi håber at modtage ansøgninger fra et bredt udsnit af gymnasier fra hele landet. Videnskabsklubben sigter efter at være så bredt demografisk repræsenteret som muligt. Se et kort over de byer, hvor der pt. er Videnskabsklubber, lige her.

Fakta

Jeres kontaktperson er ansvarlig for at rekruttere de gymnasieelever, der skal undervise i Videnskabsklubben (4 pr. hold), at finde lokale(r) til undervisningen og for kommunikationen med Videnskabsklubbens sekretariat, samt for modtagelse – og senere afsendelse – af materialekasser.

Der bliver afholdt et kort webinar for alle i foråret, hvor jeres kontaktperson får mere info, kan stille spørgsmål og hente erfaringer fra de mere erfarne kontaktpersoner.