Mange af de ting, vi gør i livet, sætter sig spor i hjernen. Så hvad med computerspil? Det vil 11-årige Jonathan gerne vide.

Jonathan er miniforsker i Videnskabsklubben, og han vil gerne vide, hvad der sker med hjernen, når man gamer. (Screendump fra video)

Computerspil fylder mere og mere i de flestes hverdag. Især hos unge, som gerne kan få timevis til at gå i de virtuelle arenaer.

Når gaming er bedst, rækker oplevelsen dybt ned i vores hjerne og stimulerer vores sanser, så det hele lader til at gå op i en højere enhed.

Hjernen ændrer sig hele livet og formes af de ting, vi gør. Så det er ikke svært at forestille sig, at gaming også sætter sine spor i den organiske tænketank.

»Kan gaming ændre den måde, hjernen fungerer på?,« spørger miniforsker Jonathan i artikelserien Spørg Videnskaben på Videnskab.dk

»Det kunne være mega fedt, hvis hjernen for eksempel blev bedre til at løse problemer af at game.«

Videnskabsklubben har fået lov at bringe artiklen med svaret på Jonathans spørgsmål i en kort version her på hjemmesiden. Du kan læse artiklen i sin fulde længde her.

LÆS OGSÅ: 12-årige Asta Marie: Hvor præcist kan man forudsige vulkanudbrud?

Hjernen laver nye forbindelser
En af dem, som skal gøre os klogere på gaming og hjernen, er Anne Fiskaali, som er psykolog og forsker på Aarhus Universitetshospital. Hun er både gaming-forsker og gamer.

»Lige så snart vi lærer noget nyt, ændrer hjernen sig, fordi den laver nye forbindelser,« fortæller hun.

Hjernen laver forbindelser – også kaldet synapser – mellem hjernecellerne, så den i fremtiden er hurtigere til at reagere på det nye, den har lært.

»På den måde, ja, så ændrer hjernen sig, fordi vi måske lærer noget nyt, når vi sætter os med et spil, vi ikke har spillet før. Eller hvis vi spiller en ekstra svær kamp, hvor vi pludselig skal trække nogle moves og skills frem, som vi ikke har brugt før.«

LÆS OGSÅ: Miniforskere får deres spørgsmål besvaret af forskere

Gaming er fortsat ret nyt, og der har ikke været mange år til at forske i, hvilke effekter det har.

Derfor er forskerne forsigtige, når de udtaler sig om, hvad gaming kan – og ikke kan – gøre os bedre til. En af de ting, vi tilsyneladende bliver bedre til af at spille computerspil, er dog multitasking, dvs. evnen til at holde styr på flere ting samtidig.

»Der er en hypotese om, at vi øver os i at behandle en masse information på samme tid. Vi får en masse information ind, både i form af hvad vi kan høre og se, og vi skal holde styr på ting i spillet,« siger Anne Fiskaali.

En hypotese er en videnskabelig antagelse, som man ikke har bevist endnu.

»Et eksempel er i League of Legends, hvor der både er minions, camps, en modstander og en overordnet strategi vi skal forholde os til. Man skal jonglere med en masse informationer og planer og kommunikation fra sit hold. Jo mere man øver sig i det, des bedre plejer man at blive til det.«

Du kan læse resten af artiklen hos Videnskab.dk.

Portrætserie: Mød en miniforsker

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de miniforskere, som det hele handler om. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har det gjort for deres interesse for naturvidenskab?

Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Læs flere portrætter