Videnskabsklubben blev oprettet som forening i 2017, og dermed kan vi i år fejre vores fem års fødselsdag. Hvis du vil vide mere om, hvordan det hele startede, så læs med her.
Det er gået over stok og sten, siden Videnskabsklubben startede. Her ses et billede fra Det Store Afslutningsshow i 2021, som blev afholdt på Danmarks Tekniske Universitet. (Foto: Lars Svankjær)
Da de første Videnskabsklubber blev afholdt tilbage i 2014, var det med udgangspunkt i en idé, som opstod under et forskningsophold i USA.
Rikke Schmidt Kjærgaard arbejdede dengang som forsker og havde i forbindelse med sit arbejde bosat sig midlertidigt med sin familie i Boston. Her blev hun hurtigt bekendt med initiativet “Science Club for Girls“, som hun meldte sin egen datter Victoria ind i.
Tilbuddet mindede – og minder, for det lever stadig i bedste velgående – på mange måder om Videnskabsklubben: Det foregik i fritiden, emnerne var naturvidenskabelige, og det var ældre elever, der underviste.
“Jeg så, hvor meget Victoria elskede det, og hvor meget hun voksede af det. Da vi kom retur til Danmark, begyndte jeg derfor selvfølgelig at undersøge, hvilke lignende muligheder der var herhjemme, men der var ingen. Det fandtes simpelthen ikke i Danmark,” fortæller Rikke Schmidt Kjærgaard, som dengang var en del af Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Det Unge Akademi er et videnskabeligt forum for de mest talentfulde unge forskere i Danmark.
LÆS OGSÅ: Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt
En klub for alle børn
Sammen med professor Petrine Wellendorph, som dengang også var medlem af Det Unge Akademi, kastede Rikke Schmidt Kjærgaard sig ud i at skabe en videnskabsklub i Danmark – men den skulle ikke kun være for piger som den i Boston. Den skulle være for alle.
“Jeg synes jo, at alle børn skal have mulighed for at bruge deres fritid på at blive oplyst og blive klogere. For mig var det vigtigste helt klart fritids- og mentoraspektet,” forklarer Rikke Schmidt Kjærgaard, som understreger, at der stort set er en 50/50-fordeling af piger og drenge i Videnskabsklubben den dag i dag.
Rikke Schmidt Kjærgaard er initiativtager til Videnskabsklubben, som hun fik ideen til under et forskningsophold i USA. En voldsom sygdomsperiode fik hende til at indse, at det var det, hun ville bruge sit liv på. (Foto: Lars Svankjær)
De første videnskabsklubber blev afholdt på de skoler, hvor de to unge forskeres egne børn gik.
Snart efter lykkedes det at skaffe en bevilling fra Lundbeckfonden, som sikrede, at konceptet kunne blive bredt ud til flere skoler, og i 2017 blev Videnskabsklubben officielt stiftet som forening.
Mens Petrine Wellendorph efter noget tid valgte at lægge sit fokus tilbage på forskningen, fortsatte Rikke Schmidt Kjærgaard stædigt sit arbejde med Videnskabsklubben.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubbens direktør voksede op i et uddannelsesfattigt hjem
Dødelig sygdom førte til vigtig beslutning
I 2018 fik Novo Nordisk Fonden øjnene op for projektets potentiale og gav en bevilling på knap 16 millioner kroner. Derfra gik det stærkt.
“Vi gik fra at have klubber i 7 byer i 2018 til det dobbelte allerede i 2019. I dag er vi tilstede i 28 byer, og efterspørgslen er fortsat enorm. Det er udelukkende et spørgsmål om ressourcer, at vi ikke udvider endnu hurtigere, end vi gør,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard, som tidligt i processen besluttede, at Videnskabsklubben var vigtigere end hendes karriere som forsker, hvor lovende den end så ud.
“Jeg blev på et tidspunkt meget syg og var tæt på at dø – jeg døde faktisk i ambulancen på vej til hospitalet – og efter en ekstremt voldsom periode, hvor jeg først lå i koma og senere måtte kæmpe mig tilbage til livet igennem intens genoptræning, besluttede jeg, at jeg ville bruge mit liv på noget, der var virkelig vigtigt. Jeg ville give noget tilbage. Og Videnskabsklubben var for mig den allerbedste måde at gøre det på.”
LÆS OGSÅ: Flere børn end nogensinde vil gå til videnskab i fritiden
Ambitionerne er kæmpe store
Videnskabsklubben har allerede rykket sig ekstremt meget bare på sine første 5 år, men potentialet for fremtiden er meget, meget større, lyder det fra Rikke Schmidt Kjærgaard.
“Jeg drømmer stort, og mine ambitioner for Videnskabsklubben er ligeledes kæmpe store. Vi skal ud i alle afkroge i Danmark, og vi skal være et tilbud til alle danske børn og unge,” siger hun og fortsætter:
“Det skal være lige så naturligt at gå til videnskab, som det er at gå til fodbold og spejder, og naturvidenskaben skal være en fuldstændig integreret del af børn og unges almene dannelse. Der er så mange børn, der har et behov for det her tilbud, og med tiden er jeg bare blevet endnu mere bekræftet i, hvor vigtigt det er, det vi laver. Så vi klør ufortrødent på, lige så længe vi overhovedet kan komme til det.”
Videnskabsklubben udbyder i år 66 hold landet over og når i løbet af 2022 ud til mere end 1.000 børn og unge gennem vores efterårsforløb, mens vi årligt rammer omkring 500 børn og voksne gennem vores nye familieklub-initiativ.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Alt for mange børn oplever, at naturvidenskaben er lukket land
Støt vores arbejde
Vil du være med til at støtte op om Videnskabsklubbens arbejde? Med vores MobilePay-løsning kan du donere et valgfrit beløb til Videnskabsklubben, som vil hjælpe os med at gøre det muligt for endnu flere børn og unge at gå til videnskab i fritiden. Alle bidrag er velkomne og værdsat. Læs mere her.