Vi kommer dog ikke til at juble helt igennem, før fritidspas og fritidsvejledere bliver et fast kommunalt tilbud over hele landet, så vi sikrer, at vi får alle børn med.
Fritidspas og fritidsvejledning er nemlig en afgørende investering, der kan bidrage til, at børn og unge udvikler sig til stærke samfundsborgere – både fysisk, socialt og mentalt, skriver Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI. (Foto: Lars Svankjær)
Dette debatindlæg blev oprindeligt publiceret hos Kristeligt Dagblad 27. april 2025.
Var du aktiv i foreningslivet, da du var barn?
Måske gik du til gymnastik, spejder eller teater. Uanset om du gjorde det eller ej, husker du garanteret følelsen af at smide tasken efter skole, springe på cyklen og dyrke din interesse sammen med andre.
80 procent af alle børn mellem 7 og 15 år er aktive i deres fritid, fortæller tal fra Idrættens Analyseinstitut. Det er helt fantastisk og positivt.
Afsendere
- Charlotte Bach Thomassen, formand, DGI
- Christine Ravn Lund, forkvinde, DUF
- Hans Natorp, formand, DIF
- Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
- Hanne Aalling Risager, formand, Broen Danmark og Broen Tønder
- Heidi Sørensen, direktør, Egmonts Fondssekretariat
- Karen Haumann, direktør, Lær for Livet
- Aske Tybirk Kvist, ph.d., Brobold
- Mie Maar Andersen, specialkonsulent og ph.d., Videnscenter om handicap
- Kenneth Flex, direktør, DRC Dansk Flygtningehjælp
- Ditte Reedtz, stifter og direktør, Mentorbarn
- Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
- Rikke Schmidt Kjærgaard, direktør, Videnskabsklubben
LÆS OGSÅ: Debat: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold
Børn i udsatte positioner indgår ikke i vigtige fællesskaber
Men vi må på ingen måde vende det blinde øje til det faktum, at 20 procent ikke “går til noget”. Et tal, der dog rummer store geografiske forskelle, men som i bund og grund handler om det samme, nemlig om børn, der hverken bliver fulgt af deres forældre eller følges med en kammerat ud i foreningslivet om eftermiddagen. For der er en social slagside, når det gælder fritidsaktiviteter. Det betyder, at børn i udsatte positioner ikke kommer ind i de hverdagsfællesskaber, som er så vigtige for at knytte relationer og opbygge sociale kompetencer. Fællesskaber, der på sigt kan hjælpe dem til at styrke deres trivsel, venskaber og relationer til flere voksne.
LÆS OGSÅ: Debat: Vi skal turde tale om, hvad folkeskolen ikke skal løfte
Sådan skal det ikke være. Og heldigvis har vi da også ordninger, der betyder, at børn i trængte familier får mulighed for at løbe ind på banen eller spejderhytten og være med i fællesskabet. Det gælder ikke mindst kommunale ordninger med fritidspas.
Et fritidspas er et tilbud til børn og unge, der på grund af sociale, økonomiske eller kulturelle forhold ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter eller foreningsliv.
Stigning i antallet af kommuner med fritidspas
En dugfrisk undersøgelse lavet af Idrættens Analyseinstitut for DGI viser, at 85 kommuner har en ordning med fritidspas – det er en markant og stærk stigning siden 2021, hvor kun 62 kommuner havde en ordning.
Vi har i Fritidsnetværket, i Egmont Fonden og Poul Due Jensens Fond i flere år haft en dialog med kommuner landet over om afsavn blandt børn i udsatte positioner, veje ind i fællesskaber og fritidspasset som vigtig løftestang. Helt i tråd med Trivselskommissionens anbefaling 25, som siger: “Alle kommuner bør have en fritidspasordning.” Derfor er vi fortrøstningsfulde. For det betyder, at vi sætter en fælles kurs for at få alle børn med ind i de mange forskellige foreninger, der findes i deres lokalmiljøer.
LÆS OGSÅ: Andreas Mogensen: “I fritiden lærte jeg at være en holdspiller”
Fritidsvejledere skal være et fast tilbud i flere kommuner
Vi kommer dog ikke til at juble helt igennem, før fritidspas og ikke mindst de vigtige såkaldte fritidsvejledere bliver et fast kommunalt tilbud over hele landet, så vi sikrer, at vi får alle børn med.
37 kommuner har ifølge undersøgelsen fritidsvejledning. Det betyder i praksis, at netop de kommuner supplerer deres ordning med en vejlederfunktion, der hjælper flere børn på vej ind i et foreningstilbud. Vejledningen kan blandt andet bestå i, at en medarbejder finder frem til de børn, der har behov, går i dialog med barnet og forældrene, følger med de første gange og sørger for praktiske ting som buskort og kontingentbetaling.
Endelig tjekker fritidsvejlederne op på barnet løbende: Hvordan går det? Kommer han/hun af sted? Et opkald eller en sms kan afgøre, om et barn kommer af sted til sin fritidsaktivitet – og bliver ved med at komme. Vejlederfunktionen er helt afgørende, når det gælder om at sikre alle børn lige adgang til fritidslivets fællesskaber.
Derfor håber vi, at kommunerne vil se implementeringen af det kommende fritidstillæg til børn i kontanthjælpssystemet som en kærkommen og vigtig anledning til at udbrede og styrke arbejdet med fritidspas og fritidsvejledning på tværs af forvaltningsområder.
LÆS OGSÅ: Debat: Det er på tide at gentænke ungdomsuddannelserne
Afgørende investering i børn og unges udvikling
Når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft fra juli 2025, vil knap 40.000 børn af forældre på kontanthjælp få ret til et fritidstillæg på 450 kroner om måneden. Men skal den økonomiske støtte gøre gavn, er vejledningen og samarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger, det lokale foreningsliv og det øvrige civilsamfund meget centrale ingredienser. Dertil kommer, at fritidstillægget skal dække bredt i forhold til alle typer af udgifter fra biografture og skoletasker til sociale arrangementer i skole eller daginstitution og udstyr til fritidsaktiviteter.
Derfor er det vigtigt, at fritidstillægget ikke bliver en erstatning for de velfungerende ordninger med fritidspas.
Fritidspas og fritidsvejledning er nemlig en afgørende investering, der kan bidrage til, at børn og unge udvikler sig til stærke samfundsborgere – både fysisk, socialt og mentalt.
Hver som én fortjener de muligheden for at finde vej til fællesskabet.
LÆS OGSÅ: Debat: Skolen svigter elevernes naturlige nysgerrighed
LÆS OGSÅ: Gør Danmark nysgerrig igen