Til efteråret 2020 bliver et helt nyt fysikforløb lanceret i Videnskabsklubben, og indholdet kommer først og fremmest til at tage udgangspunkt i den fysik, børn kan møde i deres hverdag. Forskerne bag håber på at vække børnenes generelle lyst til at undersøge verden omkring sig.
Hvad sker der, hvis man stiller 10 glas på en række, fylder forskellige mængder vand i og slår på dem hver især? Svaret er simpelt, men fascinerende: De frembringer vidt forskellige lyde.
Den simple forsøgsopstilling, som ethvert barn kan lave derhjemme, illustrerer, at fysik ikke behøver at være en højtravende størrelse – men tværtimod kan findes alle steder omkring os, fortæller Kristine Niss.
– Når folk tænker på fysik, tænker de tit på astrofysik eller på det, de arbejder med hos CERN. Men fysik kan også være noget, der er meget tæt på den verden, vi har omkring os. I fysikkens verden kan man skabe en direkte kontakt mellem det, vi kan sanse, og det, vi kan måle, siger Kristine Niss, som til daglig arbejder ved forskningscentret Glas og Tid på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i væskers opførsel.
Samtidig er hun del af en gruppe, som er i gang med at udvikle et nyt forløb om netop fysik til Videnskabsklubben. Forløbet bliver lanceret i klubben i efteråret 2020 og kommer til at henvende sig til børn i 5. og 6. klasse.
Folkeskoleelever valgte fysik over film
Det nye forløb, som kommer til at handle om den fysik, man kan møde i sin hverdag, har længe været efterspurgt i Videnskabsklubbens portefølje.
Det gælder både blandt klubbens mentorer – de gymnasieelever og 8.-9. klasses-elever, der underviser – såvel som blandt miniforskerne, altså de børn, der melder sig til at gå til videnskab i fritiden. Noget tyder da også på, at der er masser at glæde sig til, når forløbet bliver bredt ud til i 8 byer til efteråret.
En gruppe folkeskoleelever, som i efteråret 2019 agerede testpersoner på dele af programmet, fik eksempelvis på et tidspunkt valget mellem at blive i deres klasse og have vikar eller at gå med Videnskabsklubbens udsendte for at lave forsøg.
Eleverne valgte uden at blinke fysikforsøgene, fortæller ph.d. og lektor Tina Hecksher, som også arbejder ved forskningscentret Glas og Tid på Roskilde Universitet.
– De kunne have set film med deres klassekammerater, men valgte i stedet at få fingrene beskidte og blande væsker og måle på forskellige materialer. De syntes virkelig, at det var sjovt at være med, siger Tina Hecksher, som står i spidsen for udviklingen af det nye forløb.
Programmet vækker begejstring på landets gymnasier
Også rektor på Skanderborg Gymnasium, Jakob Thulesen Dahl, er begejstret ved udsigten til at kunne tilbyde et nyt Videnskabsklub-forløb i 2020.
Skanderborg Gymnasium var for første gang med i Videnskabsklubben i 2019, hvor gymnasiet kunne udbyde klubbens programmer om mikrober og primater; begge biologi-tunge forløb. Derfor er Jakob Thulesen Dahl især glad for den spredning i fagene, der bliver repræsenteret, når fysikprogrammet kommer med på vognen, fortæller han.
– Vi har brug for alt, hvad der kan motivere og understøtte børnenes nysgerrighed og lyst til at vide mere. Fysik besidder en kernefascination, fordi det kan kobles til så meget, både i den teoretiske og den praktiske verden, og derfor er jeg begejstret for, at vi får lov at udbyde det nye forløb i år, siger Jakob Thulesen Dahl.
Skanderborg Gymnasium oplevede stor succes med Videnskabsklubben sidste år, og rektoren glæder sig allerede til at kunne tilbyde sine egne elever, såvel som folkeskoleelever fra nærområdet, muligheden for at være med i klubben igen i 2020.
– Det handler jo om at lege med viden og med den verden, vi lever i og oplever. Der skal eventyr tilbage i naturvidenskaben, og det er noget af det, Videnskabsklubben kan bidrage med, siger han.
Vil åbne børnenes øjne for hverdagens spørgsmål
Det kommende fysikprograms færdige indhold ligger endnu ikke helt fast, men én ting er sikker: Der kommer til at være eksperimenter. Massevis af eksperimenter. Det er nemlig centralt i fysikkens verden, hvis man spørger projektkoordinator Tina Hecksher.
– Fysik er et fag, hvor man arbejder med meget kontrollerede og idealiserede eksperimenter. På den måde forsøger man at indfange essensen af et fænomen. Og så er fysikkens love sådan, at man faktisk tit kan lave kvantitative forudsigelser om eksperimenter – hvis ellers ens antagelser er rigtige, siger hun.
For eksperimentalfysikerne på Glas og Tid-centret er det materialer – væsker især – der forskes i til daglig, og derfor er det også hverdagens materialer, der er i fokus i det nye Videnskabsklub-forløb.
– Konkret skal det handle om, hvilke egenskaber forskellige materialer har, hvad materialer kan i hverdagen, og hvad det er for størrelser – for eksempel tid, energi og temperatur – en fysiker beskæftiger sig med, når hun arbejder med dem, siger Tina Hecksher.
Dermed håber hun og de øvrige folk bag det nye forløb også, at eleverne bedre kan relatere til indholdet og måske gentage nogle af forsøgene derhjemme.
– Vi håber at åbne deres øjne for, at der er masser af spørgsmål, man kan stille og få svar på i hverdagen. Vi vil gerne vække en interesse på verden, og på hvordan naturen hænger sammen, og give dem en nysgerrighed og lyst til at undersøge verden omkring sig, også når de kommer hjem, siger hun.
Læringsforsker: Stor værdi at bringe naturvidenskab ind i fritiden
Håbet med det nye fysikforløb er med andre ord at gøre børnene mere nysgerrige og i det hele taget vække deres interesse for den naturvidenskabelige metode gennem forsøg og eksperimenter, som de kan overføre til deres hverdag.
Og det er noget, der vækker genklang hos lektor Anders V. Thomsen, der forsker i naturfagsdidaktik på Københavns Professionshøjskole. Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold.
Anders V. Thomsen er ikke selv involveret i Videnskabsklubben, men forsker i elevers læring, interesse og motivation for naturfagene. Han fortæller, at meget forskning netop nu koncentrerer sig om elevernes såkaldte ’science kapital’ – det vil sige deres erfaring med, viden om, holdninger til og kontakt med naturvidenskab.
Og den kapital kommer bestemt ikke kun fra skolen, ifølge forskeren.
– Det har en utroligt stor værdi at vise børnene, at naturvidenskab også kan være noget, der foregår i fritiden og i fællesskab med andre, der har samme interesse som dem selv, helt ligesom når man går til ridning og fodbold.”
Anders V. Thomsen synes, at det giver god mening at indlejre fysik i Videnskabsklubbens portefølje af programmer.
– Jeg er sikker på, at når feltet åbner sig for børnene, vil de opdage, at det er i deres hverdag overalt: Bøjelighed, temperaturresistens, overflader osv., der er så mange ting, hvor det spiller ind. Det åbner en hel verden af muligheder, man kan undre sig over, og ens egne undersøgelser kan jo blive ved og blive bygget videre på derhjemme, når man har fået redskaberne til det, siger han og fortsætter:
– Børnene får både metoderne og en håndsrækning i deres identitetsskabelse ved at møde miljøer med positive sociale interaktioner, som de kan udvikle sig igennem, samtidig med at de har det godt og sjovt. Det er svært at finde noget som helst negativt at sige om.
Rulles ud i 8 danske byer
Fysikforløbet er Videnskabsklubbens fjerde i rækken og bliver det første program, som ikke tager udgangspunkt i de biologiske videnskaber. De tre øvrige forløb handler om primater, mikrober og biodiversitet.
– Vi har valgt at tage fysik med i programrækken for at dække bredere fagligt, men også fordi fysik er så grundlæggende for vores forståelse af verden, siger projektleder i Videnskabsklubben Katrine Hassenkam Zoref.
– Vi glæder os helt vildt til at udrulle det nye forløb. Det bliver inspirerende, propfyldt med eksperimenter og kommer forhåbentlig til at åbne en masse børn og unges øjne for, at naturvidenskab også kan være en sjov oplevelse i fritiden, siger hun.
Det nye forløb lanceres i efteråret 2020 og rulles i første omgang ud på gymnasier i 8 byer. Se listen over byer i faktaboksen til højre.