• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Ikon

Videnskabsklubben lancerer nyt program om biodiversitet, som skal inspirere børn til at passe på naturen

Sammen med nogle af landets dygtigste forskere har Videnskabsklubben skabt et program, som er spækket til randen med fascination og begejstring for den danske natur. 100 børn får i efteråret 2019 mulighed for at være med, når vi leger viden om biodiversitet ind med bl.a. virtual reality, fossiludgravning og kortlægning af skolens natur.

Det nye biodiversitetsprogram kommer i første omgang ud til omkring 100 børn, som skal stifte bekendtskab med det mylder af liv, som findes omkring dem. (Foto: Alexas)

                  Af Charlotte Price Persson

                  18. september 2019

Signe Normands datter er ret bekymret for, hvor hurtigt Indlandsisen smelter. Selv en 8-årig kan nemlig se, at isen ved Søndre Strømfjord svinder mere og mere ind, alt imens den bliver tiltagende blålig i stedet for hvid. Det er det syn, der møder hende, hver gang hun er med sin mor på feltarbejde i Grønland.

 

Men derudover fylder hverken klima- eller biodiversitetskrise stort i hendes

8-årige hoved. 

 

Signe Normand, som ellers forsker i begge dele i Arktis, gør nemlig alt, hvad hun

kan, for at vende sine børns opmærksomhed væk fra de negative historier. I stedet

forsøger hun at rette den over på en positiv begejstring for alt det vidunderlige og

spændende, man kan opdage i naturen.

 

- Når jeg taler med mine børn om min forskning, snakker vi mest om plantearter, og

om de forskellige insekter vi ser. Når man ser alt det myldrende liv omkring sig, bliver

man også gladere for det og får lyst til at passe på det, siger Signe Normand, som

har en ph.d. i biologi og er professor ved Institute for Bioscience på Aarhus Universitet.

 

Hun er en af de forskere, som har stået i spidsen for at udvikle Videnskabsklubbens

nyeste program, som handler om biodiversitet. Programmet har det erklærede formål

at give danske børn en kærlighed til naturen og mod til – sammen med de voksne –

at skabe positive forandringer for biodiversiteten i deres eget nærmiljø.

 

Lærer at tænke som videnskabsmænd og -kvinder

 

I Videnskabsklubben går børn til videnskab en gang om ugen i 7 uger, hvor de bliver

gjort fortrolige med den nyeste forskning inden for et givent naturfagligt emne. Ud

over biodiversitet kan børnene i dag gå til primatologi og mikrobiologi, og nye

programmer om materialefysik og matematik er under udvikling.

 

Børn i 4. til 6. klasse, altså på alder med og lidt ældre end Signe Normands datter,

lærer at tænke som videnskabsmænd og -kvinder og får redskaber til at tænke kritisk

og angribe en problemstilling fra flere forskellige vinkler.

 

Og det var netop muligheden for at præge børnene tidligt, der tiltalte Signe Normand, da hun i sin tid pitchede ideen om et biodiversitetsprogram til Videnskabsklubben. Hendes egen fascination af naturen opstod nemlig allerede tidligt i barndommen.

 

- Min farfar var biologilærer, og hver sommer var vi i Blåvand, hvor han fortalte mig alt om fuglene, blomsterne og svampene. Jeg blev hurtigt interesseret i alt, hvad der fandtes af liv omkring mig, fortæller Signe Normand.

 

- Dén fascination vil jeg rigtig gerne være med til at give videre til næste generation, tilføjer hun.

 

Nedslående konklusioner er ikke primært fokus

 

Ser man på den nyeste forskning inden for biodiversitet, er der ikke ret mange opløftende konklusioner at komme efter:

 

En ud af tre af alle klodens havdyr og koralrev, samt op imod en million dyre- og plantearter, er truet af udryddelse, lød det eksempelvis fra FN’s naturpanel i en omfattende global rapport tidligere på året.

 

Mere lokalt viste en rapport fra Aarhus Universitet for nylig, at 95 procent af en række internationalt beskyttede, danske naturtyper og 57 procent arter vurderes at være i "ugunstig bevaringsstatus". Vi skal med andre ord rykke ualmindeligt hurtigt, hvis de skal klare den.

 

Men selvom det nye biodiversitetsprogram også berører denne uomtvistelige krise, er det altså ikke det primære fokus, lyder det samstemmende fra Nina Tofte Hansen, som sammen med Signe Normand har stået i spidsen for at udvikle programmet.

 

- Når det kommer til biodiversitet, kan man godt blive en smule nedslået, for det går virkelig den gale vej i mange henseender. Men det er ikke dér, vi ønsker at efterlade børnene, siger Nina Tofte Hansen, som har en kandidatgrad i Naturressourcer & Udvikling og stor erfaring med at udvikle undervisningsmateriale til børn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Introduceres til Danmarks fascinerende arter

 

I stedet, fortæller Nina Tofte Hansen, tager det nye program udgangspunkt i den mangfoldighed af natur, som børnene kan finde i deres eget nærmiljø. I løbet af de 7 uger programmet varer, skal de eksempelvis ud at undersøge området omkring skolen og kortlægge, hvilke arter og naturtyper de støder på.

 

Undervejs bliver de præsenteret for viden om, hvor, hvordan og under hvilke betingelser mange arter lever. Børnene bliver præsenteret for fascinerende arter som blåhatjordbi, stor gyvelkvæler, hasselmus, satans rørhat, vendehals, mariehøneedderkop, snæbel, lille flagspætte, ålegræs og sortplettet blåfugl.

 

De lærer, at hasselmusen snorker, når den går i hi, at vendehalsen kan dreje sin hals næsten hele vejen og hvæse i et forsøg på at ligne en slange, og at blåhatjordbiens værste fjende, blåhathvepsebi, har en lumsk plan om at snige sig ned til biens larver blot for at slå dem ihjel og lægge sine egne æg i stedet.

 

- Vi vil gerne skabe en fascination hos børnene ved at fortælle historier om de arter, der findes i Danmark. De fleste bliver overrasket over, hvor meget forskelligt liv man egentlig kan støde på i det her lille land, siger Nina Tofte Hansen.

 

Leger viden ind med virtual reality

 

Det nye program er målrettet folkeskoleelever i 6. klasse, og i 2019 bliver det udrullet i 8 danske kommuner og kommer dermed i første omgang ud til omkring 100 børn. Udover de mange fascinerende historier om Danmarks eksisterende natur, bliver børnene også introduceret til viden om både fortiden og fremtiden.

 

Gennem virtual reality møder de eksempelvis Danmarks natur i en ”vild” version, som den kunne komme til at se ud, hvis vi i højere grad lod den passe sig selv og gjorde plads til, at store dyr som ulve, elge og vildsvin kunne sprede sig igen.

 

I en anden øvelse, hvor de skal grave efter fossiler i bakker med kattegrus, introduceres de til tidsæraer, hvor Jordens liv så helt anderledes ud, end det gør i dag. Og igennem modificerede udgaver af de klassiske spil "Fisk" og "Klodsmajor", lærer børnene, hvordan forskellige gruppper af organismer er beslægtede, og hvordan økosystemer kan kollapse.

 

Til sidst skal børnene samle al den viden, de har fået, til en rapport, der skal komme med anbefalinger til skolen om, hvordan den lokalt kan øge biodiversiteten. Eksempelvis ved at samle kvasbunker, så pindsvin og andre smådyr har et sted at gemme sig eller blot ved at skære ned på græsslåning og hækkeklipning.

 

- Vi har forsøgt at tage fat i nogle af de nemme ting, man kan gøre for at skabe rum og plads til naturen. Med rapporten er det noget, der forhåbentlig også smitter af på de voksne, siger Signe Normand.

 

Krisen er ikke børnenes ansvar

 

Når Videnskabsklubben har valgt at lancere et nyt program om netop biodiversitet, handler det da også akkurat om at give børn og unge handlemod og -muligheder, lyder det fra klubbens administrerende direktør, Rikke Schmidt Kjærgaard.

 

- Vi har valgt at lave dette program nu, fordi det på en højaktuel måde sætter fokus på naturvidenskabens potentiale og væsentlighed for vores klode. Vi kan se, at unge er bekymrede for Jordens fremtid, og vi ønsker at give dem følelser af at have handlemuligheder frem for at efterlade dem i modløshed, siger hun.

 

Samtidig er det en meget vigtig pointe, at børnene ikke skal have oplevelsen af, at biodiversitetskrisen er et ansvar, der hviler på deres skuldre, supplerer Signe Normand.

 

- Det er ikke deres ansvar, at naturen har det godt. Men forhåbentlig kan vi være med til at skabe en fascination hos dem, som giver dem lyst til at passe på den, når de selv bliver voksne, slutter hun.

Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende.

 

Men den biologiske mangfoldighed forsvinder i hastigt tempo. Der uddør lige så mange arter nu, som i den tid, hvor dinosaurerne blev udslettet.

I Videnskabsklubbens nye program bliver børn introduceret til viden om biodiversitetskrisen - men bliver samtidig præsenteret for handlemuligheder i deres nærmiljø.

Læs mere om programmet her.

FAKTA

En ud af tre af alle klodens havdyr og koralrev, samt op imod en million dyre- og plantearter, er truet af udryddelse, lød det fra FN’s naturpanel i en omfattende global rapport tidligere på året. (Foto: F. Patrizia)