Kemien i en ble

I dette forsøg kan du finde ud af, hvordan kemien i en ble fungerer ved hjælp af vand og olie.

Kategori: Kemi

I dette forsøg skal du finde ud af, hvilke kemiske reaktioner der finder sted i en ble. Engangsbleer kunne nemlig ikke fungere uden kemi. Kemi er ikke kun væsker og pulver i fast form. Kemi er også avancerede materialer. Nogle af disse kalder vi plastik, hvilket er et dansk ord for det videnskabelige ord polymer. En polymer er et materiale, der består af den samme byggeklods sat sammen mange gange. 

Forsøget her er en del af Videnskabsklubbens kemiforløb, men du har også mulighed for at lave det derhjemme med ganske få materialer! Det eneste, der er vigtigt at huske, er, at du skal smide alt affald, der ikke skal gemmes efter forsøget, ud i skraldespanden og IKKE i vasken. Så risikerer du nemlig, at den stopper til.

Inden du starter forsøget, så opstil en hypotese for, hvordan du tror en ble fungerer: Bliver vandet stift, når det rammer bleen? Suger bleen vandet op? Og hvordan kan den det? Og hvad sker der, hvis du prøver med olie i stedet?

Bleer er ren kemi
Alt i verden er bygget op af grundstoffer. Når flere grundstof-atomer danner bindinger med hinanden, kan de blandt andet skabe molekyler og polymerer. Polymer betyder bare ’mange-mer’, og polymerer er opbygget af hundrede- eller tusindvis af gentagne enheder. Hver af enhederne kaldes en monomer, og en polymer kan være lavet af en eller flere forskellige monomerer.

Polymeren i bleen består af en blanding af hydrofile, dvs. vand-elskende, monomerer og en krydsbinder. Den første komponent sikrer, at polymeren elsker vand og vil suge alt vand til sig hurtigt og effektivt. Den anden monomer har tre forgreninger, der skaber bindinger på kryds og tværs mellem strengene, dannet af den anden monomer.

Det sikrer, at materialet forbliver robust, også når det har suget sin egen vægt i vand flere gange. Det er derfor, at materialet holder sin form og alene bliver større, efter det har suget vandet til sig.

Da monomeren er hydrofil, betyder det samtidig, at den er skyr olie. Derfor kan olie ikke suges op på samme måde som vand.

Se en gennemgang af forsøget i denne video, som er lavet til Videnskabsklubbens TikTok-profil.

Herunder får du en gennemgang af forsøget.

Du skal bruge:

  • ​2x bleer
  • 1 saks (til at klippe bleen op – du kan også rive den op, men pas på, for det kan godt svine lidt)
  • 2x glas der kan indeholde mininum 250 ml væske
  • 2x rørepinde
  • 80 ml vand
  • 25 ml olie (af eget valg. I vores forsøg har vi brugt rapsolie)

Sådan gør du:

  1. Dæk eventuelt bordet med noget plastik eller en papirdug, så forsøget ikke sviner for meget.
  2. Split bleerne op og saml alle de små kugler, der ikke er vat.
  3. Læg kuglerne fra bleerne ned i hver deres glas.
  4. Start med at hælde de 80 ml vand i det første glas med ble-kugler.
  5. Begynd nu at røre rundt med din rørepind. Hvad sker der? Hvor lang tid tager det?
  1. Mærk på din ble-sne, der nu har suget al vandet til sig. Test om din rørepind kan stå af sig selv i blandingen.
  2. Hæld nu de 25 ml olie op i det andet glas med ble-kugler.
  3. Rør rundt i samme tidsrum, som du rørte i det første glas. Sker der noget? Kan du stille din rørepind i olieblandingen?
  4. Spørg dig selv til sidst: Blev din hypotese bekræftet? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Vandet blev suget op i alle de små kugler, der voksede sig store i det første glas. Her er vandet blandet op i kuglerne. Kuglerne er lavet af en polymer, lange strenge af ens byggeblokke.

Det giver mening, at vand kan blandes med denne struktur, fordi strukturen i polymeren i bleen faktisk lidt ligner vands struktur. Men den ligner ikke olie. Og fordi polymeren i bleen er hydrofil, kan den ikke blande sig med olie.