Mikroorganismer i køkkenet

Ved at lave dit helt eget mikrobiologiske laboratorium, kan du gro bakteriekulturer derhjemme. Det er meget nemmere, end det lyder!

Kategori: Biologi, Mikrober

Husker du at vaske dine hænder? Vi ved alle sammen godt, at det er en rigtig god idé. Særligt siden corona-pandemiens udbrud, er det noget, vi alle jævnligt bliver husket på.

Vi vasker nemlig hænder, så vi kan undgå at sprede mikroorganismer, som kan gøre os syge. Det kan for eksempel være former for vira (som den, der forårsager Covid-19), men det kan også være forskellige bakterier og svampe.

Men mikroorganismerne er så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje. Derfor kan det nogle gange være lidt svært at forstå, hvorfor det er vigtigt, at vi vasker hænder – det ligner jo ikke, at der sidder små farlige mikroorganismer på dem?

Dette eksperiment vil vise dig, lige præcis hvorfor god håndhygiejne er så vigtig. Ved at lave dit helt eget mikrobiologiske laboratorium, kan du gro bakteriekulturer derhjemme. Det er meget nemmere, end det lyder – og du vil helt sikkert have endnu mere lyst til at vaske hænder bagefter!

​Forsøg: Gro forskellige mikroorganismer på toastbrød

Du har sikkert oplevet, at brød begynder at mugne, hvis det får lov at ligge liidt for længe i brødkassen uden at blive spist. Men mugner brødet hurtigere, eller får pletterne en anden farve, hvis du først har rørt ved det uden at vaske hænder?

I dette forsøg skal du undersøge, hvad der sker med forskellige skiver toastbrød, når de bliver efterladt i en lukket pose i længere tid. Du skal både lave en kontrolpose og flere eksperimentposer.

I kontrolposen ligger en helt ren skive toast, som du kun har rørt med rene, vaskede hænder. I eksperimentposerne ligger toastskiver, som du kan gøre forskellige ting ved. Måske kan du røre ved din mobiltelefon, før du lægger brødet i posen. Du kan også køre en hånd over vindueskarmen eller rette dit hår inden. Det er helt op til dig, hvordan du vil behandle toastskiverne, inden du starter eksperimentet – slå dig løs, og test forskellige ting af!

Hvad tror du, der vil ske med brødet i eksperimentposerne sammenlignet med det i kontrolposen?

Herunder får du en gennemgang af forsøget.

Du skal bruge:

  • Fryseposer af plast
  • Klemmer eller elastikker til poserne
  • Papir og tape, så du kan lave skilte til poserne
  • En pakke hvidt toastbrød i skiver
Kontrolposen er et stykke toastbrød, du kun har rørt med helt rene hænder.

I kontrolposen skal der ligge et stykke toastbrød, som du kun har rørt ved med helt rene, nyvaskede hænder.
Foto: Jason Lander, Flickr

Sådan gør du:

  1. Vask dine hænder (du kan eventuelt også bruge håndsprit), og læg den rene skive toast i kontrolposen. Skriv et skilt, så du kan huske, hvad der ligger i posen. Du kan for eksempel skrive ”Kontrol med rene hænder”. Husk også at skrive dato på sedlen, så du ved, hvor længe brødet har ligget i posen. Sæt sedlen fast uden på posen med tape, og husk at lukke posen med en klemme eller elastik.
  2. Lav nu så mange eksperimentposer, som du har lyst til. Forsøget er sjovest, hvis du gør noget forskelligt ved alle de skiver toast, som du lægger i eksperimentposerne. Husk at skrive sedler til alle poserne, så du kan se og huske forskel på dem.
  3. Vent en uges tid, eller til du kan se, at der er groet mikroorganismer i poserne.
  1. Observer, hvad der er sket med de forskellige skiver toast. Du kan afslutte forsøget ved at overveje og diskutere følgende spørgsmål:
    • Ser brødet i kontrolposen anderledes ud end brødet i eksperimentposerne? Hvorfor?
    • Ser brødet i de forskellige eksperimentposer forskelligt ud, eller ligner de hinanden? Prøv, om du kan tænke dig frem til en forklaring på eventuelle forskelle og ligheder.
    • Er der nogle af poserne, hvor mikroorganismerne voksede hurtigere end andre?
    • Er nogle af pletterne på brødet i forskellige farver? Hvis ja, hvordan tror du, at det kan forklares?
    • Hvad fortæller forsøget dig om det at vaske hænder?

Perspektivering

Mikroorganismer er de helt små livsformer, som vi ikke kan se med det blotte øje. Det kan for eksempel være bakterier, virus eller små svampe.

Nogle mikroorganismer er farlige og kan gøre os syge. For eksempel er det en mikroorganisme (en virus), som man er smittet med, hvis man får Covid-19. Men man kan også blive inficeret af både svampe eller bakterier.

I dette forsøg arbejder vi med en særlig type svampe, kaldet skimmelsvamp, som vokser i form af mug på mad. Denne type svampe kan være sundhedsskadelige, fordi svampene udskiller giftstoffer.

​Ikke alle mikroorganismer er skadelige

Det er dog langt fra alle mikroorganismer, der er farlige for mennesker. Der bor mange tusinder af dem på og i vores kroppe, og de er med til at holde os sunde og raske. For eksempel er vores mavesække fulde af bakterier, som er gode for vores helbred (de kaldes for probiotiske bakterier). Der lever også gode bakterier på vores hud.

Så selvom mikroorganismer ikke kan ses uden et mikroskop, så er de overalt omkring os, og det er altså en rigtig god ting, at verden er fuld af mikroorganismer.

Det er selvfølgelig bare vigtigt, at vi sørger for at passe på, når det kommer til de bakterier, som kan gøre os syge. Det er blandt andet god håndhygiejne, som hjælper os med det!

Plastik på strand

Så stor er forskellen, hvis man husker at vaske hænder!
Foto: Jaralee Annice Metcalf

Aktiviteten er skrevet af Emma Emilie Kanstrup Skou Andersen, som er en del af Videnskabsklubbens fantastiske frivilligkorps. Mød vores frivillige her.