Du skal her undersøge to slags forskelle på massefylde, nemlig forskellen på massefylden af vand og en saltvandsopløsning og forskellen på vand ved forskellige temperaturer.

Massefylde er et begreb, der fortæller, hvor tungt et stof er (masse), i forhold til hvor meget det fylder (rumfang).

Hvis du forsigtigt hælder to væsker med forskellig massefylde sammen, vil den tungeste lægge sig nederst, og den letteste øverst, på grund af tyngdekraften.

​Massefylde kan påvirkes af temperatur. Når man måler temperatur, måler man faktisk, hvor meget vandets molekyler og atomer bevæger sig: De bevæger sig meget ved høj temperatur og lidt ved lav temperatur. Molekylerne optager forskellig mængde plads, i forhold til hvor meget de vejer ved forskellig temperatur, og derved bliver massefylden forskellig.

​Når du blander to væsker med forskellige temperaturer, vil energien fra den varme væske overføres til den kolde væske, så begge væsker bliver lige varme.

​Forsøget skal give dig et billede af, at forskelle på massefylde i væsker kan betyde, at væsken (eller gassen) kommer i bevægelse. Fordi massefylden er afhængig af temperatur, vil vandet komme i bevægelse, hvis der er temperaturforskelle, og dermed overføre energi fra de varme områder til de kolde områder. Denne slags bevægelse kalder vi konvektion.

Forsøget er en del af Videnskabsklubbens forløb Materialefysik.

Denne video viser, hvordan konvektion kan skabe omrøring i vand. Du behøver ikke høre lyden eller se hele videoen.

I højre side er et apparat, der varmer vandet. I venstre side er der koldt. Vandet er tilsat små partikler af aluminium, så du kan se, hvordan vandet begynder at cirkulere af sig selv, når det varmes i den ene side og køles i den anden.

Konvektion som dette sker også i luften, og såkaldte ‘konvektionsstrømme’ har stor betydning for vejret omkring os. Konvektionsstrømme er nemlig en del af, hvad der driver den globale cirkulation i Jordens atmosfære.