En pH-indikator med rødkålssaft

I dette forsøg skal du lave din egen pH-indikator, som kan måle syrer og baser.

Kategori: Kemi

Ætsende symbolOBS!

Du skal kun udføre forsøget i selskab med en voksen, da flere af de ting, der arbejdes med i forsøget, kan ætse, hvis du får dem på huden eller på tøjet. Læs altid mærkningen på de kemikalier, du arbejder med, og følg retningslinjerne.

Når man taler om syrer, er der sikkert en del, der tænker på en farlig væske, der kan ætse og opløse ting. Det kan nogle syrer skam også, og derfor skal man passe på, når man arbejder med dem.​

Men der findes også rigtig mange slags syrer, der ikke er så ekstreme. Der findes for eksempel syre i meget af den mad, vi spiser. Tænk på smagen af en citron, eddike eller kærnemælk. Det smager alt sammen surt, fordi der er syre i.​

Vores kroppe kan også producere syre. Når du løber rigtig hurtigt, kan det ske, at dine ben ”syrer til”, og det er faktisk på grund af en særlig syre, der findes i kroppen og kaldes mælkesyre.​

Eller hvad med, når dine tæer er sure? Det er også på grund af en syre! Syren, der får tæer til at lugte, hedder smørsyre.

Nogle kemiske stoffer har en virkning, der er helt modsat syrerne. De kaldes baser. De findes sjældent i mad, for baser er ofte farlige.

Jo stærkere en syre eller base er, jo mere ætser den. Det er også derfor, man kan bruge dem til rengøring: Sure midler kan fjerne kalkpletter. Basiske midler kan fjerne fedtpletter.

Hvad er pH-værdi?
Når man vil finde ud af, om et stof er en syre eller en base – og hvor stærk den er – kan man bruge en pH-indikator. pH er lidt som en lineal, der går fra 0 til 14. Lige i midten af linealen, altså 7, er der neutralt. Det vand, der løber ud af din vandhane, har typisk en pH-værdi omkring 7.​

Alt under 7 er en syre, og alt over 7 er en base. Tager du en syre, der ligger på 0, og en base, der ligger på 14, og blander dem sammen i et glas vand, så neutraliserer de hinanden – og du ender på 7! Også selvom den syre og base, du blandede sammen, egentlig var både farlige og ætsende.

Rødkålssaft som pH-indikator
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor rødkål er rødt, når hvidkål for eksempel ikke har nogen farve?​

Det skyldes, at der i rødkål er nogle farvestofmolekyler, kaldet anthocyaniner. Anthocyaninerne kan skifte farve, og de skifter farve efter, hvor surt eller basisk, der er omkring dem. De kan simpelthen “mærke”, hvilken pH rødkålen har. Det er ret smart, for det betyder, at rødkålssaft kan bruges til at vise, om noget er en syre eller en base.

I dette forsøg skal du teste, hvilke farver rødkålssaft skifter til, når man putter forskellige syrer og baser ned i væsken.

Se seniormentor Nanna lave dette forsøg sammen med Maria Jarjis i YouTube-serien ‘WTF Science Club’.

Herunder får du en gennemgang af forsøget.

Du skal bruge:

  • 1 rødkål
  • Kogende vand
  • Si
  • Beholder, fx en skål eller kande
  • Min. 7 glas
  • Samme antal skeer
  • Sikkerhedsbriller og evt. handsker
  • Kaustisk soda
  • Soda
  • Natron
  • Æblejuice
  • Citronsaft
  • Afkalker
  • Forskellige ting, du vil teste surhedsgraden på. Vi har fx brugt:
    • Slik
    • Appelsinsaft
    • Potaske

Sådan gør du:

  1. Start med at lave dit rødkålsafkog, så det kan køle lidt af. Snit nogle håndfulde rødkål groft, put stykkerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad rødkålen trække – du kan se, at vandet hurtigt begynder at skifte farve og blive blåligt. Filtrer rødkålsstykkerne fra gennem en si og gem væsken.
  2. ​Når dit afkog er kølet ned – gerne til stuetemperatur – kan du hælde den blå væske i 7 glas.
  3. Stil dine glas på en lige linje på bordet – glasset i midten er ‘neutralt’, og væsken i det kommer ikke til at skifte farve.
  4. ​Nu skal du i gang med at opløse forskellige ting i glassene – start fra venstre:
    • Afkalker i glas nummer 1
    • Citronsaft i glas nummer 2
    • Æblejuice i glas nummer 3
    • Ikke noget i glas nummer 4
    • Natron i glas nummer 5
    • Soda i glas nummer 6
    • Kaustisk soda i glas nummer 7
  1. Brug en ny ske til hvert glas, så de forskellige ting ikke bliver blandet sammen. Nogle væsker vil først for alvor skifte farve, når du rører i glasset.
  2. ​Nu har du din helt egen pH-indikator, der går fra stærk syre (rød) til stærk base (gul).
  3. Hvis du vil bruge indikatoren til at teste surhedsgraden i for eksempel slik, appelsiner eller noget helt tredje, tager du, for hver ting du vil teste, et ekstra glas med rødkålsafkog. Put testobjektet i glasset og se, om væsken skifter farve. Hvis den ikke gør, er det, du tester, neutralt. Hvis farven skifter, kan du ud fra den endelige farve placere glasset på skalaen og afgøre, om det er en syre eller base, du har fat i.
  4. ​Find selv på ting, du gerne vil teste!