Hvis du har lavet vores eksperiment med gær og balloner, så har du allerede hørt, at de allermindste planter og dyr, vi kender til, kaldes mikrober. De er så små, at man kun kan se dem i et mikroskop. Mikrober kan dyrkes og udnyttes til blandt andet at lave mad, og i denne del af Den Digitale Videnskabsklub skal vi undersøge, hvordan mikrober virker i en surdej.
En surdej kan bruges til at bage forskellige slags brød og boller. Hvis du laver et rent gærbrød, altså uden brug af surdej, bliver brødet lavet ved hjælp af bare en enkelt mikrobe – nemlig gær.
Surdej er til gengæld en blanding af forskellige gærsvampe og mælkesyrebakterier – man kan sige, at en surdej er et mikrobesamfund med forskellige indbyggere. De syrner miljøet i dejen for at holde andre mikrober væk, så de får maden for sig selv. Derfor smager surdej surt.
I en normal surdej er der typisk omkring 100 gange flere mælkesyrebakterier, end der er gærceller. Gærcellerne er omvendt også meget større end mælkesyrebakterierne.
Der kan være adskillige arter af både mælkesyrebakterier og gærsvampe i en surdej, og man kan lave en surdej ved at bruge naturligt forekommende mikrober i mel. Mennesker har faktisk lavet surdej i mere end 5.700 år!
Aktiviteten er en del af Videnskabsklubbens forløb Mikrobiologi.
Forsøgsopstilling
Herunder får du en gennemgang af forsøget.
Du skal bruge:
- 3 x beholder med låg af plast eller glas (vores beholdere kan rumme ca. 1 liter – hvis dine er mindre, kan du lave mindre portioner)
- 1 teske
- 1 spiseske
- 1 decilitermål
- 1 tusch
- 4½ dl rugmel
- 3 dl vand
- 1 pakke gær
- 1 yoghurt naturel
- 4½ dl vand (stuetemperatur)
- 1½ tsk salt
Mikrober under mikroskop: Øverst ser du gærceller fra almindelig bagegær (Saccharomyces cerevisiae) og nederst mælkesyrebakterieceller af arten lactobacillus acidophilus. Du kan se, at mælkesyrebakteriecellerne er mindre end gærcellerne, men begge er for små til at se uden mikroskop.
Sådan gør du:
- Du skal lave tre ‘renkulturer’ med forskelligt mikrobeindhold:
- en ren gærkultur,
- en ren mælkesyrebakteriekultur,
- og en blandingskultur af de to mikrober.
- Skriv henholdsvis ‘Gær’, ‘Mælkesyrebakterier’ og ‘Gær og mælkesyrebakterier’ på de tre glas med sprittuschen. Skriv også dato for forsøgets start.
- I alle 3 glas tilsættes der ½ teske salt og 1½ dl vand.
- I glasset ‘Gær’ tilsættes en lille klump gær på størrelse med en ært, og der røres godt rundt, indtil gæren er opløst. Tilsæt derefter 1½ dl rugmel og rør, indtil blandingen er ensartet, og der ikke er flere melklumper i. Glat overfladen ud med skeen. Skyl spiseskeen!
- I glasset ‘Mælkesyrebakterier’ tilsættes ½ spiseske yoghurt og der røres godt rundt, indtil yoghurten er opløst. Tilsæt derefter 1½ dl rugmel og rør, indtil blandingen er ensartet, og der ikke er flere melklumper i. Glat overfladen ud med skeen. Skyl spiseskeen!
- I glasset ‘Gær og mælkesyrebakterier’ tilsættes en klump gær på størrelse med en ært og ½ spiseske yoghurt, og der røres godt rundt, indtil gæren og yoghurten er opløst. Tilsæt
derefter 1½ dl rugmel og rør, indtil blandingen er ensartet, og der ikke er flere melklumper i. Glat overfladen ud med skeen. - Skru beholdernes låg løst på. Det er vigtigt, at lågene ikke strammes til. Indholdet skal kunne ‘ånde’, for ellers kan glasset eksplodere, eller lågene kan ryge op (med indhold).
- Lad beholderne stå et par dage på et lunt, mørkt sted – undgå direkte sol!
- Tjek din surdej: Kig på luftbobler, duft og udseende.
- Hvordan ser de ud?
- Hvordan lugter de?
- Er der forskel på varianterne? Hvorfor?
- Vokser nogen varianter bedre end andre? Hvorfor?
- Er der nogen af dem, du ville bruge til at bage brød med? Hvorfor/hvorfor ikke?