• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Ikon

Bliv juniormentor i Videnskabsklubben

(For 8.-9. klasses elever)

Tilmeldingen for juniormentorer åbner

søndag 23. august

klokken 10.00

Abonner på vores nyhedsbrev, hvis du vil have en påmindelse om tilmelding.

Hvor findes Videnskabsklubben?

Vi samarbejder med gymnasier i mange danske byer. Klik her eller på kortet herunder for at få et overblik.

Juniormentor (8.-9. klasse)

Som juniormentor er du med til at styre undervisningen sammen med de andre junior- og seniormentorer. 

 

Inden forløbet starter, skal du mødes med de andre mentorer, hvor I skal snakke om de aktiviteter I skal igennem i løbet af de syv uger, Videnskabsklubben varer. Her kan I også tale om, hvordan I vil fordele opgaverne imellem jer. Måske har du lyst til at prøve at undervise og fremlægge dagens Power Point én af de eftermiddage, klubben kører? Eller måske er du mere typen, der synes, det er sjovt at sidde sammen med børnene og lege med mikroskoper eller undersøge kranier.

Som juniormentor i Videnskabsklubben bliver du frivillig mentor og rollemodel for en gruppe af yngre elever. Vi kalder dem 'miniforskere', fordi de får lov til at prøve kræfter med videnskabelige metoder og kritisk tænkning ligesom en rigtig forsker.

 

Sammen med de andre junior- og seniormentorer lærer du at tilrettelægge et undervisningsforløb. Det betyder, at du får et indblik i, hvad det vil sige at lede, forske og formidle.  

 

Seniormentorerne er også dine mentorer, som du altid kan få gode råd og vejledning af.

I videoen her kan du møde en af Videnskabsklubbens tidligere juniormentorer:

Videnskabsklubben - H.C. Andersens Boulevard 35 - 1553 København V - info@videnskabsklubben.dk  - Tlf: 33 43 53 30 - CVR 3855 6363