Din støtte kan gøre en forskel
I Videnskabsklubben arbejder vi på højtryk for at få naturvidenskaben ud til så mange som muligt. Med din donation kan vi ramme endnu flere børn og unge og give dem de bedste forudsætninger for at mødes om naturvidenskaben i fritiden.
For 110 kroner kan vores miniforskere og mentorer for eksempel lave et forsøg med rødkål og måle pH-værdien i alt fra brunkager til citroner og surt slik.
For 250 kroner kan vi for eksempel købe en kittel til en miniforsker eller en mentor, så de kan klæde sig på som ’rigtige’ forskere, når de fordyber sig i videnskabens verden.
For 500 kroner kan vi sende en hel materialekasse til et hold miniforskere og mentorer på et af landets gymnasier. Materialekassen indeholder alt fra udstyr og grej til øvelser til kitler til både børn og unge.
Sagt om Videnskabsklubben
Bliv sponsor eller erhvervspartner
Din virksomhed eller organisation kan være med til at gøre en forskel og sikre, at flere danske børn kan gå til videnskab i fritiden. Bliv national partner og støt Videnskabsklubben i hele Danmark – eller bliv lokal partner og bidrag til at få Videnskabsklubben til lige netop jeres by.