Naturfag giver dybe og detaljerede svar, og det er en del af forklaringen på, hvorfor Silke er så glad for biologi, matematik, fysik og kemi. “Sådan er det bare” er det mest utilfredsstillende svar, man kan få, når man undrer sig over, hvordan verden hænger sammen.

Juniormentor Silke er fuld af idéer, og i denne video fortæller hun om to af dem. Tag med ud i det fri, byg din egen katapult eller gå på skattejagt efter grundstoffer. Du bliver helt sikkert klogere, mens du leger. (Video: Silke Rothaus)

Silke gik i 0. klasse, da hun og hendes klassekammerater en dag blev præsenteret for en død fisk, de skulle dissekere og undersøge.

Når hun tænker tilbage på fisken som sit første møde med naturfag, synes hun, at det var et lidt ambitiøst projekt for de unge elever. Men hun husker også, hvordan oplevelsen brændte sig fast, hvordan hun talte fiskens rogn og ville vide alt om den.

I dag går Silke i 8. klasse på Virum Skole, og yndlingsfagene er matematik, fysik-kemi og særligt biologi. Desværre holder skolen fysisk lukket på grund af coronavirus, og da vi taler med hende, sidder hun i sit sommerhus, hvorfra hun følger undervisningen digitalt og laver en masse afleveringer.

Den nye hverdag, hvor skolearbejdet kan laves i ro og mag og nogle gange under dynen, og hvor pauserne bliver fyldt ud med mountainbike og badeture, har sine fordele, men Silke vil allerhelst tilbage i skolen.

– Skolen er der, hvor man lærer nyt og bliver inspireret. Jeg har altid været nysgerrig fra naturens side, og jeg har altid stillet spørgsmål. Jeg vil gerne vide, hvorfor himmelen er blå, og hvorfor træerne er grønne, siger Silke.

Når spørgsmålene dukker op, søger hun svar på dem, og pludselig kan der været gået en time med at søge på nettet og læse om biokemi. Om træernes fotosyntese og om, hvordan stoffet klorofyl farver bladene grønne som en del af processen, der omdanner sollys til energi.

Og hvorfor er himmelen så blå?

– Det har noget at gøre med, hvordan lys spredes, men det vil nok tage mig rimelig lang tid at forklare i detaljer, svarer Silke med et grin, og vi lader spørgsmålet stå for nu.

“Sådan er det bare”
Nogle gange laver Silke en liste med alle de spørgsmål, der dukker op hos hende i løbet af en uge, og så afsætter hun en times tid til at søge svar på dem. Men, som hun siger, hun googler kun ’perifært’. Hvis der er et særligt emne, hun gerne vil vide mere om, vil hun hellere låne en bog på biblioteket og læse den.

Når man flyder over med spørgsmål, sker det også, at man får stillet dem til mennesker, der ikke har svaret. ”Sådan er det bare” er en sætning Silke har hørt mere end en gang.

– Det er ikke et svar, jeg er tilfreds med. Jeg vil gerne kende svaret, og det er derfor min opmærksomhed er faldet på fag,  hvor jeg kan få dybe og detaljerede svar,  som i matematik, biologi, fysik og kemi, siger Silke og fortsætter:

– Samtidig er det fag, hvor man aldrig kan vide alt, og det er også en kæmpe drivkraft for mig.

Der skal tænkes ud af boksen
Der er nemlig svar, som vi er endnu længere væk fra at finde, fordi vi slet ikke har fundet på de rigtige spørgsmål at stille. Det er en tanke, der optager Silke meget, og som hun fortæller om, da hun bliver spurgt, hvilke mennesker, hun ser op til.

– Jeg har altid set op til mennesker, der elsker det, de laver. Det er ofte dem, der også tør tænke ud af boksen og gøre ting anderledes. Det er dem, der ender med at besvare nogle helt nye spørgsmål, for eksempel Einstein og Niels Bohr, siger hun.

Det klikker kortvarigt i tastaturet, og man fornemmer, at Silke er i gang med at slå noget op på nettet. Det er virkelig ingen underdrivelse, at hun hele tiden søger svar. Silke vil lige slå et navn op, hun er kommet i tvivl om. Vi taler om kvindelige forbilleder inden for videnskab, og hun vil sikre sig, at Marie hed Krogh til efternavn.

Marie Krogh var fysiolog og læge. Hun forskede, underviste og havde egen lægepraksis. Hendes mand, August Krogh, forskede også, gjorde international karriere og modtog i 1920 Nobelprisen i medicin og fysiologi.

De naturvidenskabelige fag var særligt dengang domineret af mænd, og man skal søge efter kvindelige forbilleder blandt videnskabens gamle mastodonter. Det ændrer sig heldigvis med tiden, men Silke er da stødt på fordomme om, at naturfag mest er for drenge.

– Der er stadig en gammel forestilling om, at piger er sproglige og drenge er matematiske, og det, synes jeg, er på tide, at man gør op med, siger Silke.

Selv vil hun gerne læse medicin og forske – træde ud af boksen og finde svar på de spørgsmål, vi måske ikke har tænkt endnu.

Baglandet har betydet meget
Det er heller ikke altid, ens forbilleder skal findes langt bagud i historien eller blandt videnskabens pionerer. Personer tæt på Silke har også drevet hendes interesse for naturfag fremad:

– Jeg har været så heldig at have nogle fantastiske lærere, som virkelig har hjulpet mig til at frembringe mit fulde potentiale. Specielt mine klasselærere og min biologilærer har virkelig været en KÆMPE inspiration. Det er supervigtigt, at man har nogle opnåelige rollemodeller, siger Silke og fortsætter:

– Min familie har selvfølgelig også været en kæmpe støtte, specielt min mor har altid støttet og elsket mig, hvilket jeg er evigt taknemmelig for. Hun har altid spurgt interesseret ind til mig, når jeg har talt om naturfag, selvom det ikke just er hendes hjemmebane, da hun arbejder på et advokatkontor.

Silke og det periodiske system
Inden vi slipper Silke vil vi lige tjekke op på et projekt, hun har sat sig for, og som Videnskabsklubben har fulgt lidt med i fra sidelinjen.

Hun vil gerne lære det periodiske system udenad, og hvordan går det så med det?

Silke griner i telefonen.

– Det går godt! Jeg har fået en plakat med systemet. Det er ikke sådan, at jeg sætter mig ned og terper grundstofferne, men jeg kan godt lide lige at gå forbi plakaten og undersøge et grundstof eller to.

– Det fantastiske ved det periodiske system er, når det begynder at give mening. Når man lærer om molekyleforbindelser og pludselig kan se, at det er det, grundstofferne er en del af, siger hun.

Portrætserie: Mød en mentor

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?

Læs flere portrætter