FRA MINIFORSKER TIL MENTOR: Rosa oplevede som miniforsker, at hun ikke var ene om at synes, det var sjovt at lære nyt ting. “Jeg var pludselig ikke den eneste, der sagde noget i timerne,” fortæller Rosa, som i dag er juniormentor i Videnskabsklubben.
Rosa gik selv til videnskab som miniforsker, og nu er hun juniormentor for at give sin interesse for videnskab videre til andre børn med en sund nysgerrighed. (Privatfoto)
Hvorfor meldte du dig oprindelig til at være juniormentor?
Jeg syntes selv, at det var sjovt at være miniforsker og ville gerne fortsætte i Videnskabsklubben.
Hvad har været det bedste ved at være juniormentor?
At få lov til at dele min interesse for videnskab med andre.
Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
Sjovt! Jeg var nervøs i starten, men så blev det mere og mere trygt.
LÆS OGSÅ: I Videnskabsklubben er det let for Pavan at dele sin interesse med andre
Hvilken videnskabsgren interesserer du dig mest for?
Jeg kan ikke vælge, de er alle sammen så gode. Jeg har nørdet ret meget matematik, men for tiden fylder sprog mere. Men det kan være, at det ændrer sig igen.
Hvordan/hvornår opstod din interesse for den gren af videnskaben?
Jeg har altid haft en interesse for at lære mere. Det er sikkert på grund af mine forældre, de nørder også forskellige ting.
Hvad synes du selv er det sjoveste ved at undersøge videnskaben?
At se verden fra flere vinkler og lære nye ting.
LÆS OGSÅ: Sofie-Estelle lavede sine egne eksperimenter allerede i 5. klasse
Hvad vil du gerne sige/give videre til andre, som er nysgerrige på videnskab, men som ikke helt tror på, at de kan finde ud af det?
Det er lige meget, om man kan finde ud af det eller ej, det vigtigste er, at man har det sjovt.
Så prøv det. Man kan altid stoppe igen, hvis det ikke er sjovt.
Hvad var din oplevelse af at være en del af i Videnskabsklubben, dengang du var selv var miniforsker?
At lære nye ting og fagudtryk.
Dem, der var i rummet, havde samme interesse som mig og synes også, at det var sjovt at lære nye ting.
Jeg var pludselig ikke længere den eneste, der sagde noget i timerne.
Hvad er det, der gør, at du har valgt at fortsætte helt indtil nu?
Det var sjovt. Der er hele tiden noget nyt, man kan lære om.
Hvad har det betydet for dig at være en del af Videnskabsklubben?
Det har betydet, at jeg havde mulighed for at gå til videnskab som fritidsaktivitet, og det har givet mig muligheden for at opdage, at jeg synes, at (næsten) al videnskab er sjovt.
LÆS OGSÅ: Anne-Sofie: Det er en vild oplevelse at være nogens forbillede
Portrætserie: Fra miniforsker til mentor
I Videnskabsklubben får børn mulighed for at dyrke deres nysgerrighed og videbegærlighed i fællesskab med ligesindede.
For nogle børn er oplevelsen af fællesskab så stærk, at de vælger at fortsætte i Videnskabsklubben i mange år i træk, og – når de er gamle nok – selv melde sig som frivillige undervisere og mentorer for andre nysgerrige børn.
I denne portrætserie møder du en række af de unge frivillige, som selv har gået til videnskab i Videnskabsklubben som børn.
Læs flere portrætter
Gry opdagede, at hun ikke var alene om at interessere sig for videnskab
FRA MINIFORSKER TIL MENTOR: “Jeg fik øjnene op for, at jeg slet ikke var alene om at interessere mig for videnskab,” fortæller Gry.
“Det er vigtigt at finde et fællesskab om det, man brænder for”
FRA MINIFORSKER TIL MENTOR: Eline har været med i Videnskabsklubben, siden hun gik i 4. klasse. I dag går hun i 3.g.
“Hvis du tror, at du skal være klog, så tager du fucking fejl”
Der er ikke en rigtig eller forkert måde at være nysgerrig på – bare du er det, lyder budskabet fra seniormentor Gudvar.