“Det er vigtigt at finde et fællesskab om det, man brænder for”

FRA MINIFORSKER TIL MENTOR: Eline har været med i Videnskabsklubben, siden hun gik i 4. klasse. I dag går hun i 3.g og skal være seniormentor for 3. år i træk.

Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor i Videnskabsklubben?

Jeg har selv været miniforsker i 4. og 6. klasse og juniormentor i 8. klasse, så da jeg i 1.g hørte, at der manglede seniormentorer på mit gymnasium, fordi vi have fået tildelt et ekstra hold, skrev jeg med det samme til den lærer, der står for det.

Muligheden for at give min egen kærlighed for naturvidenskab videre til nogle nye miniforskere, der kunne få samme oplevelse, som jeg fik dengang, var noget jeg bare vidste, at jeg ville.

Også fordi jeg synes, det er vigtigt at få et fællesskab op omkring det, man brænder for, eftersom jeg selv oplevede det med Videnskabsklubben og sidenhen på min efterskole, Scienceefterskolen Nordborg Slot.

Nu har jeg så været seniormentor to gange, så det er lidt af et ”full-circle moment”, som én af mine venner kaldte det.

Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben?

Min oplevelse at være mentor var enormt hyggelig, sjov og givende.

Jeg kendte allerede de fleste af de andre seniormentorer på mit gymnasium, og specielt de tre, der også var på mit hold, fik jeg et godt sammenhold med. Videnskabsklubben var helt klart ugens højdepunkt ad flere omgange, og det er en anbefalelsesværdig oplevelse.

Hvad har været det bedste ved at være mentor i Videnskabsklubben?

Det bedste har helt klart været at se den forskel, vi gjorde for miniforskerne. Specielt en af vores miniforskere gjorde indtryk.

Han havde det svært i sin skole og var lidt modløs og genert i starten af forløbet. Men allerede efter den første gang med Videnskabsklubben, virkede hans humør til at være forbedret.

Efter alle syv gange, hvor han fik lov til at hygge sig med de andre miniforskere, lytte til vores oplæg, og hvad vi selv lærer om i gymnasiet, og selvfølgelig vores gentagelser om, at det er okay at lave fejl, kunne man godt mærke, at han var blevet klar over, at alle kan finde noget, de er gode til og synes er interessant.

LÆS OGSÅ: Andrea vil give børn en livslang kærlighed til naturvidenskab
Mentor i Videnskabsklubben
Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?

Helt fantastisk! Det var skønt at se dem lære nye ting, og de var enormt søde.

Nu har jeg jo været mentor før, og derfor var nervøsiteten der ikke, så jeg kunne bare nyde at blive bedre til formidling og se miniforskerne have det sjovt med videnskab.

Hvilken videnskabsgren interesserer du dig mest for?

Naturvidenskab har altid været en af mine største interesser, men mere specifikt er det geografi, der er mit yndlingsemne inden for videnskab.

Derfor var det også fedt endelig at få geometri og algoritme-forløbet, da det er det, der lægger sig tættest op af geografi af alle forløbene i Videnskabsklubben.

Hvordan opstod din interesse for denne gren af videnskaben?

Min far er uddannet geograf, og man kan vist godt sige, at han er lykkedes med at videreføre kærligheden for det fag til sine børn.

Men egentlig bør Store Nørd også få en del af æren, da det show helt klart har givet mig en god del interesse for resten af naturvidenskaben.

Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?

Jeg er stadig meget i tvivl, men jeg ved, at det skal være noget naturvidenskabeligt, og enten bliver det en form for ingeniøruddannelse på DTU eller geografi på KU.

Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet?

Måske ingeniør eller underviser af en art. Det vigtigste er, at jeg får lov til at lave noget, jeg synes er spændende og gør en positiv forskel for andre mennesker.

LÆS OGSÅ: Sophus bygger vindmøller i sin fritid og drømmer om at blive ingeniør

Hvad synes du selv er det sjoveste ved at undersøge den del af videnskaben, du interesserer dig for?

Det sjoveste er nok, at man får lov til at beskrive den verden, man lever i.

I geografi handler det meget om naturen, og jeg elsker blandingen af at være udenfor og undersøge og så komme tilbage til gymnasiet og lære om det, man lige har stået med i hænderne.

Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor det er fedt at dykke ned i / gå på opdagelse i videnskabens verden, hvad ville du så sige?

En af de vigtigste grunde til, at det er fedt at gå på opdagelse i videnskabens verden, er, at det er så enormt bredt, men samtidig hænger alting sammen, og de forskellige fag kan bruges i kombination.

Og så møder man så utroligt mange passionerede mennesker, at det er svært ikke at blive smittet af entusiasmen.

Hvad vil du gerne sige / give videre til andre, som er nysgerrige på en eller flere typer videnskaber, men som ikke helt tror på, at de kan finde ud af det?

Gør det alligevel!

Ja, det kan være hårdt, og man skal vænne sig til at lave fejl, men det bliver vendt til en god ting, for jeg har efterhånden lært, at det vigtigste er at kunne forklare sine fejl, hvilket i mange tilfælde er bedre end et perfekt og korrekt svar.

Hvad var din oplevelse af at gå i Videnskabsklubben, dengang du selv var miniforsker?

Helt fantastisk.

I min folkeskoleklasse var jeg blandt de få, der interesserede sig for naturvidenskab, så at have Videnskabsklubben som en bekræftelse af, at jeg ikke var alene med min interesse, gav mig lysten til at fortsætte ad den vej.

LÆS OGSÅ: Mathilde vil gøre en forskel for nysgerrige børn

Hvad er det, der gør, at du har valgt at fortsætte hele vejen som både junior- og seniormentor?

Jeg ville gerne give videre, hvad jeg selv fik dengang, og det har vist sig at være en fantastisk beslutning med alle de bekendtskaber og oplevelser, jeg har fået ud af det.

Hvad har det betydet for dig at være en del af Videnskabsklubben i alle de år?

Med Videnskabsklubben har jeg fået lov til at være præcis så nørdet, som jeg ville.

Når man er i Videnskabsklubben, er pointen jo at nørde emnet igennem, og det giver ret meget stolthed at lære ting på den måde, man gør i Videnskabsklubben.