”Jeg synes, at det ville være mega fedt at prøve at sidde med en elev, som pludselig knækker koden og siger: Nu forstår jeg det!”

Krishma - mentor - portrætserie

Krishma Sadiki har for første gang meldt sig som mentor i Videnskabsklubben til efteråret 2019. (Privatfoto)

Krishma Sadiki går i 1.g på Marselisborg Gymnasium med studieretning inden for fysik, kemi og matematik. Hendes naturvidenskabelige interesse, som særligt kredser om kemi, startede allerede i barndommen, fortæller hun, da Videnskabsklubben fanger hende over telefonen. Til efteråret skal hun som mentor i Videnskabsklubben hjælpe 5. eller 6. klasses elever fra folkeskoler i nærområdet med at forstå grundprincipper i enten mikrobiologi eller biodiversitet. Til den tid går hun selv i 2.g.

”Jeg kunne faktisk ikke så godt selv lide lige præcis kemi, da jeg gik i folkeskolen. Men i gymnasiet fik jeg den fedeste, engagerede lærer, og nu er det mit yndlingsfag. Det er sådan noget, jeg håber at kunne give videre til de mindre elever i Videnskabsklubben,” siger Krishma, som for første gang har meldt sig som mentor.

Ikke fedt at ‘lære bare for at lære’
Krishmas oplevelse af at gå i folkeskole var, at hun ofte lærte ting, uden at få at vide hvorfor hun skulle lære dem, eller hvad de dybereliggende mekanismer bag det rigtige svar var. I fysiklokalet kunne hun eksempelvis blive bedt om at følge et reaktionsskema, og hun kunne se, at forsøget virkede, som det skulle – men hun forstod ikke hvorfor. Det virkede meget demotiverende, fortæller hun.

”Jeg tvivler på, at der er ret mange folkeskoleelever, der er meget glade for videnskab, og jeg tror, at det er fordi, at man tit arbejder med det på en måde, hvor det føles, som om man bare lærer det for at lære det,” siger hun og fortsætter:

”Det var derfor, jeg blev tiltrukket af Videnskabsklubben og af at undervise børn. Jeg synes, at det ville være mega fedt at prøve at sidde med en elev, som pludselig knækker koden og siger: Nu forstår jeg det!”

Erfaring kan bruges til eksamen
Som mentorer i Videnskabsklubben skal gymnasieelever som Krishma agere undervisere for børn fra de mindre klasser. Uge efter uge skal 3-4 gymnasieelever for hver af de i alt 40 hold mødes og gennemføre 7 eftermiddage med undervisning i forskellige grene af naturvidenskaben.

Undervisningen foregår på gymnasierne, og der er ingen lærere eller voksne tilstede. Det betyder, at der hviler et stort ansvar på gymnasieelevernes skuldre.
Programmerne er udarbejdet på forhånd af forskere og formidlingseksperter til de forskellige klassetrin og byder både på leg og eksperimenter, som for eksempel forsøg med gær og balloner samt virtual reality-briller og undersøgelser af abekranier.

Men det er op til at gymnasieeleverne selv at fordele opgaverne og at få engageret børnene og præsenteret stoffet på en letforståelig og engagerende måde.

”Jeg tror, det bliver vildt fedt at få udfordret mine formidlingsevner, når jeg skal forklare stoffet til mindreårige, så de kan forstå det. Det kan få en kæmpe betydning til mundtlig eksamen,” siger Krishma.

Bruger videnskab til at dyrke sin kreativitet​
For Krishma var det netop oplevelsen af at ’knække koden’, der i sin tid gav hende blod på tanden og lyst til at beskæftige sig mere med naturvidenskab. Ikke bare som studieretning i gymnasiet, men også i sin fritid. I dag ser hun mest af alt naturvidenskab, og særligt kemi, som en hobby, og hun kan godt finde på at browse rundt på nettet eller på Youtube efter et bestemt eksperiment eller for at finde forklaringen på en kemisk reaktion, som hun går og undrer sig over.

”På den måde er det også blevet en måde at dyrke min kreativitet på,” siger hun.

”Vi er jo omringet af videnskab hele tiden, og hvis man forstår den, kan man også finde svar på nogle af de spørgsmål, man møder til daglig,” fortsætter Krishma, der som eksempel nævner sin makeupfjerner derhjemme, som hun, takket være sin indsigt i kemi og fysik, ved lægger sig i to lag med olien øverst, fordi olie har den mindste massefylde.

”Men i bund og grund spiller videnskaben for mig at se også bare en vigtig rolle, hvis man vil være med til at ændre verden. Hvis man vil opnå en grønnere klode eller hjælpe med at behandle Jordens affaldsproblemer, er man nødt til at vide noget om videnskab,” tilføjer Krishma Sadiki.

Tilmeldingen er stadig åben
Krishma er en af de foreløbig 53 gymnasieelever fra hele landet, som har meldt sig til at blive seniormentorer i Videnskabsklubben til efteråret.

Forløbet kører én eftermiddag om ugen i 7 uger lige efter efterårsferien, og der er stadig åbne pladser, hvis du eller en, du kender, som går i gymnasiet, også drømmer om at være med. Du kan se listen over alle gymnasier, der er med i Videnskabsklubben, her.​

Vil du også være seniormentor?

Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben løber frem til 6. juni 2021. Læs mere og tilmeld dig her.

Portrætserie: Mød en mentor

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvilke projekter arbejder de med for tiden, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?

Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Læs flere portrætter

Du så ham her først: ESA’s kommende astronaut hedder Theo

Du så ham her først: ESA’s kommende astronaut hedder Theo

Theodor drømmer om at blive astronaut, så han kan prøve at besøge Den Internationale Rumstation og lave eksperimenter ligesom Andreas Mogensen. Han kunne for eksempel godt tænke sig at undersøge, hvordan vand reagerer, når der ikke er nogen tyngdekraft.10-årige...

19-årige Aja: Naturvidenskab er for alle!

19-årige Aja: Naturvidenskab er for alle!

Hvis du vil forstå, hvordan verden er skruet sammen, kan du altid finde svarene i naturvidenskab - og det er netop det, der gør det så fedt, lyder det fra Aja, som har været seniormentor i Videnskabsklubben flere gange. Har du den mindste nysgerrighed og gnist af...