Projektleder til Videnskabsklubben

Tilmelding for gymnasieelever som seniormentorer i Videnskabsklubben 2019 åbner snart

Dinosaurfamilier

Miniforskere åbnede Geologisk Museums nye udstilling 

Videnskabsklubbens miniforskere sad på første række da eftermiddagens talere introducere de omkring 150 deltagere til Geologisk Museums nye udstilling: Dinosaurfamilier.

Da miniforsker, Camilla, havde klippet den røde snor, styrtede miniforskerne afsted, for at blive de første til at møde dinosaurskeletter, dinosauræg og de smukke illustrationer udført af Luis Rey, som også var til stede ved arrangementet

Næste forløb i Videnskabsklubben kører i efteråret 2019.

  • Går du i 4.-6. klasse, kan du blive miniforsker.

  • Går du i 8.-9. klasse, kan du blive juniormentor.

  • Går du i gymnasiet eller på en gymnasial ungdomsuddannelse, kan du blive seniormentor.

Som noget nyt er det nu også muligt at blive uni-mentor, hvis du er universitetsstuderende. Denne mentorrolle er stadig under udvikling og kan derfor i høj grad præges af dig og dine ønsker. Læs mere her.

Har din skole/kommune ikke allerede et samarbejde med Videnskabsklubben, eller har du øvrige forespørgsler til klubbens virke, så kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

Har du eller din virksomhed lyst til at støtte Videnskabsklubben eller er på anden måde interesseret i et samarbejde, er I også meget velkomne til at kontakte os.

Videnskabsklubben søger en erfaren projektleder med en stærk faglig profil inden for kommunikation, der vil være med til at gøre børn og unges forhold til natur-videnskab personligt, engageret og livslangt.

 

Videnskabsklubben er et nationalt fritidstilbud med fokus på naturvidenskabelige mentorforløb for børn og unge i Danmark. I Videnskabsklubben får børn og unge kendskab til den nyeste forskning, lærer om videnskabelig metode og kritisk tænkning, samt mulighed for at udvikle venskaber og enestående faglige netværk.

 

Vi søger en organisatorisk stærk projektleder, der kan koordinere Videnskabsklubbens forløb i Jylland, udvikle mentornetværk i virksomheder og på universiteter i hele landet, samt lede vores kommunikations- og PR-indsats og dermed være med til at sikre, at Videnskabsklubbens aktiviteter og projekter bliver synlige for så mange som muligt.

 

Du vil referere direkte til vores administrerende direktør og indgå i et lille, fagligt stærkt, team med tre faste medarbejdere, to studentermedarbejdere, samt en bestyrelse, i et hus med højt til loftet, hvor der er plads til nytænkning og faglig udvikling. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du vil have rig mulighed for at præge jobbet og opgaverne. Arbejdspladsen er i lokaler hos Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab på H. C. Andersens Boulevard i København.

 

Dine kvalifikationer

Du har en relevant videregående uddannelse gerne inden for kommunikation, STEM (Science, Technology, Engineering, Math) og/eller business. Du har desuden minimum 3 års erfaring inden for kommunikation, undervisning (STEM), formidling eller lignende, et indgående kendskab til universitetsverdenen og/eller erhvervslivet, samt et godt kendskab til ressourcer, arbejdsgange og netværk i folkeskolen og gymnasiet. Udover en grundlæggende forståelse for grafisk arbejde har du stor erfaring med SoMe og håndtering af forskellige digitale platforme, webindhold og pressemateriale, og skriver i et levende og fejlfrit sprog på såvel dansk som på engelsk. Du er god til at planlægge, handlekraftig og proaktiv, samtidig med at du er samarbejdsorienteret, åben, nysgerrig og positiv.Vi søger en ildsjæl, der er ambitiøs og som brændende ønsker at sætte sit præg på Videnskabsklubbens fremtidige virke.

 

 

Vi tilbyder

• En spændende organisation i vækst, hvor nye opgavetyper løbende opstår.

• Et selvstændigt job med en stor grad af frihed.

• En organisation hvor opgaver løses i fællesskab.

• Et job med både praktisk og strategisk indhold.

• Et superengageret og professionelt kollegateam.

• Et brand, der står for kvalitet.

 

Stillingen som projektleder er på 37 timer pr. uge, ekskl. frokost. Løn og ansættelsesforhold efter kvalifikationer.

 

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Videnskabsklubbens administrerende direktør, Rikke Schmidt Kjærgaard, på rikke@videnskabsklubben.dk eller telefon 2618 4779.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 14. januar 2019.

Send din ansøgning til job@videnskabsklubben.dk.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 4 med tiltrædelse 1. marts 2019 eller

snarest derefter.

 

Videnskabsklubben er en ikke-erhvervsdrivende forening, som huses af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab på H. C. Andersens Boulevard i København.