En stribe gymnasier har takket ja til at blive strategisk partner i Videnskabsklubben fra 2026. Brobygning, samfundsansvar og faglig stolthed hos eleverne er blandt rektorernes argumenter.

Et partnerskab giver gymnasierne større indflydelse og mere autonomi i tilrettelæggelsen af forløbene. (Foto: Lars Svankjær)
Fra 2026 får gymnasier over hele landet mulighed for at indgå i et tættere samarbejde med Videnskabsklubben som strategisk partnere. Det giver gymnasierne større indflydelse og mere autonomi i tilrettelæggelsen af forløbene.
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben åbner for strategiske partnerskaber med gymnasier
Det er noget, man ser frem til på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars, hvor succesen med Videnskabsklubben har været så stor, at rektor Jette Rygaard allerede har takket ja til et partnerskab.
“Videnskabsklubben giver både børnene nogle motiverende forløb og en tid til fordybelse, som ellers kan være svær at finde plads til i skolen. Når de først fordyber sig, bliver de automatisk motiverede, og derfra bliver det selvforstærkende,” siger Jette Rygaard, som fortæller, at det set fra hendes stol er afgørende at få løftet naturvidenskaben over en bred kam.
“Vi har behov for flere, der vælger det som uddannelse, og derfor er vi nødt til at få podet interessen for naturvidenskab ind i nogle børn allerede i folkeskolen. Ellers vælger de det ikke, når de kommer til os.”
LÆS OGSÅ: Andrea vil give børn en livslang kærlighed til naturvidenskab
Elever får faglig stolthed og personlig udvikling
Samme billede tegner sig på både Gefion Gymnasium i København og Høje-Taastrup Gymnasium, som begge har været en del af Videnskabsklubben siden 2021.
Begge steder ser rektorerne partnerskabet som en naturlig forlængelse af et samarbejde, der allerede giver eleverne ansvar, faglig stolthed og personlig udvikling.
For rektor på Gefion Gymnasium, Thomas Hyldal, falder samarbejdet med Videnskabsklubben ind som en fuldstændig naturlig del af skolens talentarbejde. Det er en ordning, der både styrker elevernes faglige engagement og giver dem noget at være stolte af, fortæller han.
“Vores elever vokser af at stå i den formidlende rolle. De bliver stolte, når de får lov at være dem, der skal styre det. Det giver overskud.”
LÆS OGSÅ: 9 ud af 10 vil anbefale andre at melde sig som frivillig i Videnskabsklubben
Samtidig peger Thomas Hyldal på, at Videnskabsklubben også rummer et større formål:
“Vi har i den grad brug for at vise de unge, at det almene gymnasium er et sted, hvor science foregår. For mig handler det også om samfundsansvar – at give unge oplevelser med naturvidenskab, der gør dem nysgerrige og viser, hvad de kan bruge det til.”
Giver en modenhed, man ikke kan undervise sig til
På Høje-Taastrup Gymnasium fremhæver rektor Ida Diemar, hvordan forløbet ikke kun udvikler elevernes faglighed, men også deres ansvarsfølelse og sociale kompetencer.
“Mine elever lærer at tage ansvar for et helt forløb: De planlægger, køber materialer, kommunikerer med forældre og står selv for undervisningen. Det giver en myndighed og modenhed, som man ikke kan undervise sig til,” siger hun.
Hun oplever også, at Videnskabsklubben styrker skolens fokus på værtskab og trivsel:
“Det handler ikke kun om naturvidenskab, men også om relationer og tryghed. Det er sundt at være sammen om læring og nysgerrighed, ikke kun sport og musik. Her kan man nørde, udfolde sig og blive set for det.”
LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben giver børn en følelse af fællesskab
Derudover ser hun Videnskabsklubben som et vigtigt fællesskab for en gruppe elever, der ellers kan blive overset:
“Der sidder mange børn og unge, som hellere vil nørde end få en bold i hovedet – og det skal der også være plads til. Videnskabsklubben giver dem et fællesskab, hvor de kan være sig selv.”
LÆS OGSÅ: DEBAT: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold
Mentorer er toneangivende på gymnasiet
For Jette Rygaard handler samarbejdet med Videnskabsklubben ikke kun om det faglige udbytte, men også om at tage et lokalt og samfundsmæssigt ansvar.
“Samarbejdet med Videnskabsklubben handler mindre om os som gymnasium og mere om at skabe en fødekæde. Vi får unge i lokalsamfundet, der glæder sig til at dykke endnu dybere ned i naturvidenskaben, og det er vigtigt for os at støtte.”
Hun ser samtidig, hvordan det påvirker eleverne på gymnasiet:
“De, der melder sig som mentorer i Videnskabsklubben, bliver også rollemodeller for deres kammerater på gymnasiet. De er toneangivende og med til at skabe en kultur på gymnasiet. Vi ser faktisk, at mange af vores elever ender med at opgradere til naturvidenskab på et højere niveau, og det handler også om, at de ser deres kammerater ikke være bange for at formidle det.”
LÆS OGSÅ: Unge Forskere-vinder: Videnskabsklubben var mit første science-fællesskab
“Man bliver hinandens førstevalg”
For både Gefion Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium er det nye partnerskab en måde at bygge videre på det, der allerede fungerer. Begge rektorer fremhæver, at det formelle samarbejde ikke bare styrker relationen til Videnskabsklubben, men også gør det lettere at løfte arbejdet lokalt.
“Når samarbejdet bliver formaliseret, bliver det lettere at planlægge, koordinere og udvikle videre. Det gør det også nemmere at fastholde et stabilt og gensidigt givende forhold,” siger Thomas Hyldal.
For Ida Diemar handler partnerskabet samtidig om et fælles ansvar for kvalitet og engagement:
“Når man indgår et partnerskab, gør alle sig umage. Man bliver hinandens førstevalg, og det skaber en stærk samarbejdskultur.”
LÆS OGSÅ: Rekordmange gengangere blandt frivillige mentorer
De tre rektorer er enige om, at den nye model giver gymnasierne en stemme og et fælles ejerskab i en indsats, der både gavner eleverne, lokalsamfundet og naturvidenskaben som helhed.
Som Jette Rygaard udtrykker det:
“Vi er et lille gymnasium med en stram økonomi, men vi kan se, hvor meget samarbejdet med Videnskabsklubben giver, både til eleverne og til vores lokale fællesskab. Det er en benhård prioritering, hvor vi er nødt til at vælge andre ting fra, men det gør vi, fordi vi ser, at vi får så meget ud af samarbejdet. Vi ser det som en investering i fremtiden.”
LÆS OGSÅ: Fra miniforsker til mentor – fællesskabet kaldte Sebastian tilbage
Fakta
Den nye model for strategiske partnerskaber træder i kraft for nuværende samarbejdsgymnasier fra 2026, mens de gymnasier, som først kommer med i Videnskabsklubben fra 2026, bliver tilbudt et partnerskab fra 2027.
Partnerskabet koster 15.000 kroner årligt og giver adgang til en række fordele, herunder frit valg af antal klubber på det enkelte gymnasium.
Derudover giver det blandt andet adgang til følgende muligheder:
- Styrket branding og profilering af gymnasiet.
- Et særligt medlemslogo til brug på hjemmeside, SoMe, rekruttering mv.
- Så vidt muligt frit valg af klubforløb ift. faglighed mm.
Fakta
Videnskabsklubben er en non profit-organisation, som giver børn mulighed for at gå gratis til videnskab i fritiden.
Videnskabsklubben udvider løbende sit tilbud til nye byer og arbejder hele tiden på højtryk for at komme ud til så mange børn og unge som muligt.
I 2025 får ca. 1.500 børn i 67 kommuner mulighed for at gå til videnskab i fritiden gennem Videnskabsklubben. Knap 500 gymnasieelever agerer frivillige undervisere sammen med 250 udskolingselever, som er med som hjælpelærere.
Videnskabsklubbens naturvidenskabelige forløb er støttet af Novo Nordisk Fonden. Videnskabsklubben modtager desuden støtte fra A.P. Møller Fonden, Villum Fonden, Dansk Industri, Slots- og Kulturstyrelsen m.fl.