Som barn så Karoline op til sine mentorer – nu er hun selv mentor for andre

FRA MINIFORSKER TIL MENTOR: Karoline gik til biodiversitet i Videnskabsklubben som barn og husker, hvor meget hun så op til de gymnasieelever, der underviste hende. I dag er hun selv mentor og er glad for at kunne “give noget tilbage”.

Hvorfor meldte du dig til at være mentor?

Min vicerektor fortalte om det til en morgensamling på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, og jeg synes, at det lød sjovt at skulle prøve at formidle videnskab til nogen, som er meget yngre end mig.

Jeg tænkte, at det både ville være lærerigt for miniforskerne, men specielt også for mig. Det eneste fag, man kunne undervise i, var arkæologi, og det vidste jeg ikke noget om, så jeg tænkte også, at det ville være en god mulighed for også at lære noget om faget.

Hvordan vil du beskrive din oplevelse med at være mentor i Videnskabsklubben?

Min oplevelse af at være mentor har kun været positiv.

Vores 12 miniforskere var alle megasøde og meget ivrige efter at lære, så det motiverede mig meget til selv at gøre mit bedste.

Hvad har været det bedste ved at være mentor?

Det bedste ved at være mentor har nok været at se, hvor meget videnskaben betyder for miniforskerne.

Altså, hvordan de hver gang nærmest får stjerner i øjnene, når vi præsenterer noget nyt for dem, eller når de skal ud at lave eksperimenter.

Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?

Det har været meget sjovt! Har aldrig rigtigt haft noget med 4. til 5. klasser at gøre, så jeg var lidt nervøs inden første undervisning, fordi jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente.

Men da vi blev færdige første gang, og de så i løbet af den næste uge kom hen til mig på skolen og sagde, at de glædede sig til næste gang, blev jeg megaglad.

Hvilken videnskabsgren interesserer du dig mest for?

Den videnskabsgren, jeg interesserer mig mest for, er nok biologi. Mere specifikt syntetisk biologi.

Jeg er så fascineret af at kunne genmodificere bakterier til at lave alt muligt sejt. Jeg kan godt lide at lære om kroppen, og hvordan forskellige sygdomme påvirker kroppen, og hvordan man så kan kurere disse sygdomme.

Jeg har kemi på A-niveau, og det synes jeg også er meget spændende.

Hvordan opstod din interesse for denne gren af videnskaben?

Min interesse for syntetisk biologi opstod, da jeg i 1.g deltog i verdens største konkurrence i syntetisk biologi, hvor jeg sammen med nogle 3.g’ere genmodificerede en mælkesyrebakterie til at producere et specifikt enzym, som kan nedbryde og forebygge nyresten.

Det var virkelig fedt at arbejde med, og jeg fandt ud af dér, hvad jeg nok gerne ville arbejde med i fremtiden.

Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?

Mine planer om, hvad jeg skal studere, ændrer sig hele tiden, i takt med at jeg lærer en masse nyt.

Mine umiddelbare tanker om studie er 100 procent noget naturvidenskabeligt og så nok inden for noget bioteknologi eller farmaci.

Ved du, hvad du vil være, når du er færdiguddannet? 

Uanset hvad jeg ender med at studere, så vil jeg sygt gerne være forsker. Ellers kunne jeg godt se mig selv arbejde for et biotekfirma eller måske Novo Nordisk.

Du har selv været miniforsker som barn. Hvorfor meldte du dig oprindeligt?

Det var mine forældre, som meldte mig til det, fordi de synes det lød sjovt.

Jeg blev meldt ind på biodiversitetsholdet, og det var virkelig fedt at være udenfor og undersøge forskellige dyr i forskellige områder. Så selvom jeg ikke selv valgte at gå til det, endte det alligevel med at være en god oplevelse.

Hvad var din oplevelse af at gå i Videnskabsklubben, dengang du selv var miniforsker?

Det var fedt at lære noget, som man normalt ikke ville lære i skolen. Også at lave aktiviteter, som man normalt ikke selv ville lave i fritiden eller i skoletiden.

Jeg kan også huske, hvor sejt jeg syntes det var, at gymnasieelever var ude og undervise os. Jeg så i hvert fald meget op til dem.

Hvad var det bedste ved at være miniforsker?

Det bedste var nok at lære en masse nyt omkring noget, jeg ikke vidste noget om før og at møde nogle andre miniforskere fra andre skoler.

Hvordan er det at gå fra at være barn til at være “den voksne” i Videnskabsklub-regi?

Jeg synes, at det er ret fedt at kunne give miniforskerne en lige så god oplevelse, som jeg selv havde. Det føles godt at kunne give lidt tilbage til organisationen, som skabte en god oplevelse for mig.

Hvad der tiltrak mig var nok at formidle videnskab til nogen, der er yngre end mig, fordi jeg har erfaring med, at man også selv lærer utroligt meget i processen.

Hvad har det betydet for dig at være en del af Videnskabsklubben?

Det har betydet meget at være en del af Videnskabsklubben. Mine 7 uger som miniforsker lærte mig, at det er fedt at dykke ned i nye emner inden for videnskab, og jeg tror helt klart det har haft betydning for, hvor jeg er endt i dag.

Derfor er det megafedt, at jeg nu kan være rollemodel for nogle miniforskere, så de også kan lære, hvor fedt videnskaben er.

Hvad synes du selv er det sjoveste ved at undersøge den del af videnskaben, du interesserer dig for?

Det sjoveste er nok at dykke ned i mekanismerne bag en specifik biologisk eller kemisk proces. Altså ikke bare vide, at det sker, men vide hvorfor.

Jeg synes også, det er fedt at undersøge, hvordan fagene bliver anvendt ude i verden. Det er primært gennem YouTube, at jeg finder videoer om alle mulige mennesker, som fx har genmodificeret sig selv til ikke længere at være laktoseintolerant eller en eller anden helt vild kemisk syntese.

Hvad vil du gerne sige/give videre til andre, som er nysgerrige på en eller flere typer videnskaber, men som ikke helt tror på, at de kan finde ud af det/dem?

Du behøver ikke at kunne finde ud af en videnskab for at være nysgerrig på den.

Jeg har kun haft biologi på C-niveau, og jeg ved slet ikke lige så meget om det som nogle af mine venner, men alligevel synes jeg, at det er spændende, og jeg vil gerne lære mere om det.

Hvis jeg havde holdt mig tilbage fra biologi/biotek, fordi jeg ikke vidste nok, havde jeg aldrig lært alle de ting, jeg ved nu. Jeg ville fx heller ikke være blevet seniormentor i Videnskabsklubben, fordi som sagt vidste jeg ingenting om arkæologi.

Har du nogle sjove anekdoter/historier fra din tid i Videnskabsklubben?

Miniforskerne elsker LEGO. Uanset hvad de skal lave med det, så er det bare de fedeste aktiviteter for dem.

En af dagene kom vi til at få alle miniforskerne til at hade bananer, fordi de skulle ekstrahere DNA fra dem ved at mose dem og blande de moste bananer med sprit. De sagde alle, at de aldrig ville spise banan igen.

Hvordan har det været at være mentor i Videnskabsklubben, i forhold til hvad du forventede?

At være mentor har været over al forventning. Jeg troede i starten, at det primært handlede om at undervise miniforskerne, men i stedet lærte jeg ret hurtigt, at det bare handler om at hygge sig og nørde om noget arkæologi med dem.

De kommer nok ikke til at huske, hvad jeg gennemgik på tavlen for dem, men de kommer 100 procent til at huske, da de skulle undersøge ”et gammelt skelet” eller oversvømme et LEGO-hus for at simulere klimaforandringerne.

Er det noget, du vil anbefale andre at gøre ?

Jeg vil varmt anbefale andre at blive seniormentor.

Det kræver selvfølgelig noget arbejde at læse op til dagene og forberede kasserne, men alt er forberedt af Videnskabsklubben så godt på forhånd, at det maks tager 20-30 minutter at blive klar til en undervisning.

Dog er denne forberedelse det hele værd, fordi miniforskerne kommer til at elske det.

LÆS OGSÅ: Mathilde vil gøre en forskel for nysgerrige børn

LÆS OGSÅ: Sophus bygger vindmøller i sin fritid og drømmer om at blive ingeniør

LÆS OGSÅ: Andrea vil give børn en livslang kærlighed til naturvidenskab