Videnskabsklubbens ‘familieklubber’ er for tredje gang en del af Forskningens Døgn, som løber af stablen fra fredag 21.-28. april 2023.

Familieklub København 1

Videnskabsklub for familier er et initiativ, hvor børn kan dele deres interesse i naturvidenskab med deres familier. (Foto: Lars Svankjær)

To familieklubber er i år en del af “Forskningens Døgn” – en landsdækkende videnskabsfestival, hvor danskere kan møde forskere. Videnskabsfestivalen afholdes fra fredag 21. april til fredag 28. april 2023. 

Det er tredje gang, at Videnskabsklubbens familieklubber er en del af Forskningens Døgn, og i år gælder det både i Aarhus og København. Her kan voksne og børn sammen lege forskere for en dag og dykke ned i henholdsvis biodiversitet og mikrobiologi.

Du kan læse mere om Videnskabsklubber for Familier her.

LÆS OGSÅ: Eftertragtede familieklubber trækker lange ventelister

Familieklubberne på Forskningens Døgn får fornemt besøg
Familieklubberne henvender sig til børn i alderen 9-12 år, men yngre og ældre børn er selvfølgelig også velkomne. Alle børn skal følges med en voksen (18+).

– I København skal familierne dykke ned i mikrobiologiens forunderlige verden og undersøge, hvad der sker med mikroberne opfører sig, når deres miljø ændres.

Som noget helt specielt har Videnskabsklubben inviteret ph.d fra Københavns Universitet Andreas Kelager, som har været med til at udvikle forløbet om mikrobiologi.

Han kommer på familieklubben til at stå for undervisningen sammen med Videnskabsklubbens seniormentorer, som er gymnasieelever, der tidligere har undervist frivilligt på efterårsforløbet.

– I Aarhus skal børn og voksne ud i naturen – emnet er nemlig biodiversitet. Derfor skal familierne ud i naturen rundt om Risskov Bibliotek og undersøge, hvad der kribler og krabler i området.

Som noget ekstraordinært får klubben besøg af faglig ekspert Nina Tofte Hansen, som har været med til at udvikle forløbet om biodiversitet til Videnskabsklubben. Hun vil, i fællesskab med seniormentorerne, varetage undervisningen. 

LÆS OGSÅ: Videnskabsklubben udvider med 11 nye byer i 2023

Fakta

Du kan læse mere om arrangementerne, praktisk information og tilmelding på Forskningens Døgns hjemmeside.

Læs mere om arrangementet i Aarhus her og arrangementet København her