Faglige fællesskaber kan være en konkret vej ind i positive sociale miljøer for børn, der ellers risikerer at stå udenfor, skriver Astra og Videnskabsklubben i dette debatindlæg.
I trivselsdebatten glemmer vi, at mange børn og unge faktisk blomstrer i mødet med andre, der deler deres nysgerrighed og passion for faglige emner, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard, direktør i Videnskabsklubben og Mikkel Bohm, direktør i Astra.
Dette debatindlæg blev oprindeligt publiceret i Skolemonitor 22. maj 2025.
“Det er ikke emnet, der er afgørende. Det er fællesskabet.”
Sådan siger Helena Binzer, som netop har vundet førstepræmien i den naturfaglige talentkonkurrence ’Unge Forskere’ sammen med to kammerater. Tidligere har hun deltaget i Videnskabsklubben hele tre gange, og til efteråret vender hun tilbage igen. Ikke kun for at lære og opsøge viden, men for at være en del af noget større.
Helena er ikke bare dygtig og dedikeret – hun er et eksempel på, hvor stor betydning faglige fællesskaber kan have for børn og unges trivsel.
I trivselsdebatten taler vi meget om at skrue ned og skære fra, når det for eksempel kommer til test, eksamener og karakterer eller længden på børns skoledage.
Men vi glemmer, at mange børn og unge faktisk blomstrer i mødet med andre, der deler deres nysgerrighed og passion for faglige emner.
LÆS OGSÅ: Debat: Hvert femte barn går ikke til noget. Fritidspas er afgørende for børn og unges udvikling
Tag for eksempel Videnskabsklubben – et fritidstilbud, hvor børn og unge mødes om nysgerrighed, naturvidenskab og eksperimenter, helt uden karakterer og præstationspres. Eller Unge Forskere – en landsdækkende talentkonkurrence, der med afsæt i skoleprojekter, skaber en ramme for faglig fordybelse.
Fælles for begge tilbud er, at de giver børn og unge mulighed for at dyrke deres nysgerrighed og passion for viden i et miljø med ligesindede. At skabe et rum, hvor man ikke behøver gemme sin interesse væk, men tværtimod kan stille sig frem og sige:
“Det her er mig.”
LÆS OGSÅ: DEBAT: Husk, at børn og unges fritidsliv er mere end fodbold
Flere veje ind i stærke fællesskaber
Det kan slet ikke understreges nok, hvor vigtigt det er for børn og unges identitetsudvikling, at de mærker et sted, hvor der er plads til at udfolde deres interesse og spejle sig i andre med samme passion.
Det handler om noget helt grundlæggende: Følelsen af at høre til. Vi ved, at netop dén følelse er en beskyttende faktor mod for eksempel ensomhed, skolefravær og mistrivsel.
I en undersøgelse foretaget af Børns Vilkår og Egmont Fonden i 2023 svarede 38 procent af eleverne i udskolingen, at de føler sig uden for fællesskabet i skolen. Når vi ved, hvor stor en rolle tilhørsforhold spiller for trivsel, bliver det tydeligt, at vi har brug for langt flere veje ind i stærke fællesskaber – også de faglige.
Samtidig styrker det selvtilliden og troen på egne evner, når man får mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig inden for et emne, man brænder for. Når man får mulighed for at følge sin passion, frem for at prøve at passe ind i andres kasser.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg: Høj begavelse stopper ikke, fordi klokken ringer ud
Lige adgang kræver politisk vilje
Faglige fællesskaber er derfor ikke bare et supplement til sport og spejder. De er trivselsindsatser i forklædning og kan være en konkret vej ind i positive sociale miljøer for børn, der ellers risikerer at stå udenfor.
Derfor bør vi anerkende de faglige fællesskaber som en del af løsningen for at højne trivslen, og vi bør sikre, at denne type fællesskaber bliver tilgængelige for endnu flere.
Det kræver politisk vilje, både lokalt og nationalt, at skabe lige adgang til faglige fællesskaber for alle børn – ikke kun dem, der bor tæt på store byer eller allerede kender til tilbuddene.
Hvis vi virkelig vil gøre noget ved trivselskrisen, skal vi ikke kun skabe pusterum. Vi skal også skabe rum for passion, fordybelse og faglige fællesskaber.
LÆS OGSÅ: DEBAT: Danmark bør følge Sverige og Norge med ny naturfagsstrategi