For Clara var arbejdet som seniormentor i Videnskabsklubben en måde at teste, hvordan det er at undervise børn i naturvidenskab. Når hun er færdig med gymnasiet, vil hun nemlig gerne være lærer.

Clara mentor Svendborg

Clara går på Svendborg Gymnasium, hvor hun har matematik på A-niveau og fysik og kemi på B-niveau. Allerede fra 9. klasse vidste hun, at hun skulle beskæftige sig med naturvidenskab. (Privatfoto)

Beskriv din erfaring med at være mentor i Videnskabsklubben
– Min erfaring med at være mentor er, at det er en super fed oplevelse. Jeg syntes, at det var rigtig spændende at arbejde med fysik og skulle tilpasse det til dét niveau, der passede til alle eleverne, men også til den enkelte elev.

Jeg har også lært en masse om mig selv som underviser, hvilket jeg er superglad for, især fordi jeg gerne vil være lærer. Men også i forhold til når jeg skal stå foran min klasse og sige noget, eller når jeg skal stå foran flere mennesker.

Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være mentor?
– Jeg vil jo gerne være skolelærer, når jeg engang skal uddanne mig, og derfor synes jeg, at det var en fed idé at afprøve det, hvor jeg havde færre elever, end når jeg på et tidspunkt bliver kastet ind i et klasselokale med omkring 24 elever. Eleverne på mit og mine medmentorers hold har bestemt ikke skræmt mig væk, til trods for lidt uro blandt et par stykker.

Hvordan vil du beskrive din oplevelse af at være mentor i Videnskabsklubben?
– Det har været en rigtig god oplevelse, men for mit vedkommende også en øjenåbner for, at alle børn ikke lærer ens, hvilket jeg vil tage med mig til fremtidige jobs i undervisningsverdenen.

Hvad har været det bedste ved at være mentor?
– At arbejde med naturvidenskab og få følelsen af, at jeg kunne smitte børnene med min glæde ved fysik. Jeg kan nu sidde og se tilbage på nogle rigtig gode uger, hvor jeg ikke bare har følelsen af at ’jeg har gjort mit arbejde’ – altså undervist – men også at jeg er vokset helt vildt meget med opgaven og har både lært fra mig, men bestemt også selv lært noget.

Som mentor lærte jeg børnene at kende, både fagligt, men jo også personligt, og jeg skal da lige love for, at der i vores pauser er blevet grint og fjollet, gået ture rundt på skolen, og den ene joke efter den anden blev da også fyret af blandt drengene.

Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
– Det har været rigtig sjovt. Der var altid et stort gåpåmod hos børnene, og de var ikke blege for at spørge ind, afprøve og udforske (også nogle gange lidt udover, hvad forsøgsvejledningen sagde) – men selvfølgelig altid under kontrollerede forhold.

Ved du, hvad du vil læse efter gymnasiet?
– Jeg vil læse på UCL og være skolelærer. Jeg tænker indtil videre, at jeg vil være dansk-, naturteknik- og / eller fysik-/kemilærer, men det tænker jeg, at jeg først får afklaret, når jeg har været vikar i mit sabbatår – hvis jeg får en plads på en skole, men det håber jeg da, at jeg gør.

Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for naturvidenskab?
– Min egen interesse for naturfag og naturvidenskab generelt opstod faktisk ret sent, i forhold til at jeg valgte en meget naturfaglig studieretning. Jeg begyndte at interessere mig for naturvidenskabelige fag, da jeg begyndte i 9.klasse.

Jeg skiftede skole og fik en utroligt dygtig lærer til fysik/kemi og biologi. Jeg syntes pludselig, at naturfag gav mening, og derfor også blev rigtig spændende. Min lærer samlede mig på et halvt år op fra, at jeg ikke havde haft naturfag siden midten af 7. klasse og så til et ret højt (syntes jeg selv dengang) 9. klasses niveau. Hendes egen glæde for naturfag smittede totalt af på mig, og jeg kunne også mærke, at jeg begyndte at tænke mere naturfagligt og nørdet i min hverdag.

Denne glæde ved naturfag fortsatte, da jeg gik i 10. klasse, og her begyndte naturfag at fylde virkelig meget for mig. Vi blev ikke præsenteret for en eneste ting, som jeg ikke syntes, var vildt interessant. Da jeg så kom på gymnasiet, tvivlede jeg slet ikke på, at jeg bare SKULLE have så mange naturfag som overhovedet muligt, og det var derfor, jeg valgte studieretningen Matematik A, Fysik B, Kemi B.

LÆS OGSÅ: Anne-Sofie: Det er en vild oplevelse at være nogens forbillede

Hvad synes du selv er det sjoveste ved naturvidenskab?
– Forsøg og det at få lov til at få fingrene i stoffet, hvilket jo også skaber en bred forståelse.

Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor naturvidenskab er fedt, hvad ville du så sige?
– Jeg synes, at naturvidenskab er fedt, fordi ingen undervisningstimer er 100% ens. De er meget differentierede, da man både kan lave forsøg og fokusere på teori. Inden for både forsøg og teori er der også mange grene, altså mange måder at gøre tingene på. Og det er derfor, jeg synes, at naturvidenskabelige fag er fede.

Hvad vil du fortælle andre, som er nysgerrige på naturvidenskab, men ikke helt tror på, de kan finde ud af det?
– Alle starter jo et sted, og bare se på mig: Jeg havde nærmest ikke haft naturvidenskabelige fag, før jeg startede i 9. klasse, og alligevel ’overlevede’ jeg og fandt en stor interesse for de naturvidenskabelige fag.

Alle starter et sted – det vigtigste er bare, at man har ro i kroppen og tager det hele ét skridt ad gangen, OGSÅ hvis man synes, det er svært. Rom blev jo ikke bygget på én dag. Det er ikke meningen, at man skal kunne alt det, man skal lære i gymnasiet, på forhånd. Det er noget, man skal lære undervejs.

Vil du også være seniormentor?

Tilmeldingen til at blive seniormentor i Videnskabsklubben åbner igen 1. april 2024. Læs mere her.

Portrætserie: Mød en mentor

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?

Læs flere portrætter