• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Ikon

17-årige Krishma vil åbne andres øjne for videnskab

”Jeg synes, at det ville være mega fedt at prøve at sidde med en elev,

som pludselig knækker koden og siger: Nu forstår jeg det!”

Krishma Sadiki har for første gang meldt sig som mentor i Videnskabsklubben til efteråret 2019. (Privatfoto)

                  Af Charlotte Price Persson

                  22. maj 2019

Krishma Sadiki går i 1.g på Marselisborg Gymnasium med studieretning inden for fysik, kemi og matematik. Hendes naturvidenskabelige interesse, som særligt kredser om kemi, startede allerede i barndommen, fortæller hun, da Videnskabsklubben fanger hende over telefonen.

 

Til efteråret skal hun som mentor i Videnskabsklubben hjælpe 5. eller 6. klasses

elever fra folkeskoler i nærområdet med at forstå grundprincipper i enten mikro-

biologi eller biodiversitet. Til den tid går hun selv i 2.g.

 

”Jeg kunne faktisk ikke så godt selv lide lige præcis kemi, da jeg gik i folkeskolen.

Men i gymnasiet fik jeg den fedeste, engagerede lærer, og nu er det mit yndlings-

fag. Det er sådan noget, jeg håber at kunne give videre til de mindre elever i

Videnskabsklubben,” siger Krishma, som for første gang har meldt sig som mentor.

Ikke fedt at 'lære bare for at lære'

Krishmas oplevelse af at gå i folkeskole var, at hun ofte lærte ting, uden at få at vide

hvorfor hun skulle lære dem, eller hvad de dybereliggende mekanismer bag det

rigtige svar var.

 

I fysiklokalet kunne hun eksempelvis blive bedt om at følge et reaktionsskema, og

hun kunne se, at forsøget virkede, som det skulle - men hun forstod ikke hvorfor. Det virkede meget demotiverende, fortæller hun.

 

”Jeg tvivler på, at der er ret mange folkeskoleelever, der er meget glade for videnskab, og jeg tror, at det er fordi, at man tit arbejder med det på en måde, hvor det føles, som om man bare lærer det for at lære det,” siger hun og fortsætter:

 

”Det var derfor, jeg blev tiltrukket af Videnskabsklubben og af at undervise børn. Jeg synes, at det ville være mega fedt at prøve at sidde med en elev, som pludselig knækker koden og siger: Nu forstår jeg det!”

 

Erfaring kan bruges til eksamen

Som mentorer i Videnskabsklubben skal gymnasieelever som Krishma agere undervisere for børn fra de mindre klasser. Uge efter uge skal 3-4 gymnasieelever for hver af de i alt 40 hold mødes og gennemføre 7 eftermiddage med undervisning i forskellige grene af naturvidenskaben.

 

Undervisningen foregår på gymnasierne, og der er ingen lærere eller voksne til-

stede. Det betyder, at der hviler et stort ansvar på gymnasieelevernes skuldre.

 

Programmerne er udarbejdet på forhånd af forskere og formidlingseksperter til de

forskellige klassetrin og byder både på leg og eksperimenter, som for eksempel

forsøg med gær og balloner samt virtual reality-briller og undersøgelser af

abekranier.

 

Men det er op til at gymnasieeleverne selv at fordele opgaverne og at få engageret

børnene og præsenteret stoffet på en letforståelig og engagerende måde.

 

”Jeg tror, det bliver vildt fedt at få udfordret mine formidlingsevner, når jeg skal

forklare stoffet til mindreårige, så de kan forstå det. Det kan få en kæmpe betydning

til mundtlig eksamen,” siger Krishma.

 

Bruger videnskab til at dyrke sin kreativitet

For Krishma var det netop oplevelsen af at ’knække koden’, der i sin tid gav hende

blod på tanden og lyst til at beskæftige sig mere med naturvidenskab. Ikke bare

som studieretning i gymnasiet, men også i sin fritid.

 

I dag ser hun mest af alt naturvidenskab, og særligt kemi, som en hobby, og hun

kan godt finde på at browse rundt på nettet eller på Youtube efter et bestemt eksperiment eller for at finde forklaringen på en kemisk reaktion, som hun går og undrer sig over.

 

”På den måde er det også blevet en måde at dyrke min kreativitet på,” siger hun.

 

”Vi er jo omringet af videnskab hele tiden, og hvis man forstår den, kan man også finde svar på nogle af de spørgsmål, man møder til daglig,” fortsætter Krishma, der som eksempel nævner sin makeupfjerner derhjemme, som hun, takket være sin indsigt i kemi og fysik, ved lægger sig i to lag med olien øverst, fordi olie har den mindste massefylde.

 

”Men i bund og grund spiller videnskaben for mig at se også bare en vigtig rolle, hvis man vil være med til at ændre verden. Hvis man vil opnå en grønnere klode eller hjælpe med at behandle Jordens affaldsproblemer, er man nødt til at vide noget om videnskab,” tilføjer Krishma Sadiki.

Tilmeldingen er stadig åben

Krishma er en af de foreløbig 53 gymnasieelever fra hele landet, som har meldt sig til at blive seniormentorer i Videnskabsklubben til efteråret.

 

Forløbet kører én eftermiddag om ugen i 7 uger lige efter efterårsferien, og der er stadig åbne pladser, hvis du eller en, du kender, som går i gymnasiet, også drømmer om at være med. Du kan se listen over alle gymnasier, der er med i Videnskabsklubben, her.

Jeg tvivler på, at der er ret mange folkeskoleelever, der er meget glade for videnskab, og jeg tror, at det er fordi, at man tit arbejder med det på en måde, hvor det føles, som om man bare lærer det for at lære det.

FAKTA

Alle mentorer inviteres på en workshop enten i København eller i Aarhus sidst i september 2019, hvor de bliver sat grundigt ind i stoffet for netop det program, de skal undervise folkeskoleeleverne i.

Her får de også forskellige redskaber til at formidle og løse eventuelle konflikter mellem børnene.

Det er altså ikke et krav, at man besidder særlig forhåndsviden om det emne, man skal undervise i.

Videnskabsklubben finder sted hvert år fra uge 43 til 49, begge uger inklusive, på gymnasier i hele landet.

 

Tilmeldingen for gymnasieelever lukker i år 7. juni, mens den åbner for folkeskoleelever efter sommerferien.

FAKTA

Videnskabsklubben - H.C. Andersens Boulevard 35 - 1553 København V - info@videnskabsklubben.dk - CVR 3855 6363