Smeltepunktsænkning

Alle stoffer har tre tilstandsformer: Fast form (krystal), flydende form (væske) og gas. Hvilken tilstand, man finder et stof i, afhænger både af temperatur og tryk.

 

Nogle materialer kender vi primært som faste stoffer i vores hverdag, for eksempel metaller. Andre er mest kendt på gasform, for eksempel kvælstof (eller nitrogen) som udgør 80 procent af luften i atmosfæren.

Du har nok set almindeligt vand i dets tre former: Vi ser det oftest 1) flydende, når det kommer ud af hanen. Men hvis du putter vand i en fryser, der er koldere end 0 grader, fryser det til 2) is. Hvis du varmer det i en gryde eller en elkedel, indtil det koger ved 100 grader, bliver vandet til 3) damp.  

0 grader celsius er dermed vands smeltepunkt og 100 grader celsius er vands kogepunkt ved normalt atmosfærisk tryk.

Du skal bruge:

  • Isterninger (nok til at fylde et glas)

  • 1 glas

  • 1 pakke køkkensalt

  • 1 termometer

  • Papir og blyant

Opstil en hypotese

Når man laver et forsøg, skal man opstille en hypotese. Din hypotese er, hvad du tror, der kommer til at ske i eksperimentet.

Når du har lavet din hypotese, går du videre til forsøget og ser, om du havde ret i din hypotese eller ej.

 

Tænk over, hvorfor du havde ret, eller hvorfor du ikke havde ret, når forsøget er færdigt.

Brug simulationen herover til at se forskellene i et stofs molekyler i de forskellige tilstandsformer. Vælg vand og temperaturer i (C) for at se forskellen i vandmolekyler ved kogepunktet og smeltepunktet. 

Salt optræder mest i fast krystalform i vores hverdag - det skyldes, at køkkensalt først smelter ved 801 grader! Men vi kan opløse salt i vand, og så har vi pludselig en helt ny væske, som har et andet smeltepunkt end både almindeligt vand og køkkensalt. 

I dette forsøg skal du forsøge at ændre vands smeltepunkt ved at tilsætte salt.

Fremgangsmåde

1. Fyld glasset med isterninger.

2. Sænk termometeret ned i glasset, så spidsen af termometeret rører ved så meget is som muligt.

3. Hold øje med temperaturen, indtil den bliver stabil omkring 0 grader.

4. Tilsæt en stor spiseskefuld salt og se, hvad der sker med temperaturen.

5. Notér den endelige temperatur, når den bliver stabil.

6. Hvor meget kan du ændre temperaturen? Prøv at tilsætte mere salt og se, hvad der sker. Du kan notere temperaturen for hver skefuld salt, du tilføjer. Hvor meget kan du sænke temperaturen med salt?

Tip:

Hvis du har lyst, kan du prøve at skrive dine resultater ind i et koordinatsystem:

 

Lad den ene akse være antal skefulde salt og den anden temperatur. Sæt derefter et punkt for hver observation. Du kan tegne en graf mellem punkterne til sidst.

Forsøget er en del af Videnskabsklubbens program Materialefysik

  • Facebook Social Icon
  • Instagram
  • LinkedIn Social Ikon
  • Twitter Social Icon

Videnskabsklubben - H.C. Andersens Boulevard 35 - 1553 København V - tlf.: 33 43 53 30 - info@videnskabsklubben.dk - CVR nr. 38 55 63 63