Om Videnskabsklubben

  • Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Ikon

Videnskabsklubben giver børn mulighed for at gå til videnskab i fritiden, ligesom man kan gå til spejder, fodbold og ridning. Klubben har leg, læring, nysgerrighed, eksperimenter og samarbejde på tværs af aldersgrupper i centrum.

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn og unge. Det eneste kriterium er, at man skal være nysgerrig på naturvidenskab og have lyst til at inspirere andre - og måske selv blive inspireret undervejs.

 

Gennem mentorordninger og naturvidenskabelige programmer får børn og unge kendskab til den nyeste forskning samt muligheden for at udvikle venskaber og enestående faglige netværk.

 

Programmerne strækker sig over 7 uger og begynder i uge 43.

 

Går du i 4. eller 5. klasse, kan du være med og blive miniforsker i primatologi, som er læren om aber og menneskeaber, eller i mikrobernes verden, som handler om mikroskopiske organismer, der har betydning for alt liv på Jorden, eller biodiversitet, der handler om naturens mangfoldighed, og hvordan vi kan bevare den.

 

Er du elev i 7., 8. eller 9. klasse, kan du være med som juniormentor. Går du i gymnasiet, og har du lyst til at være en del af Videnskabsklubben, kan du blive seniormentor.

 

Der er ingen voksne eller lærere til stede, og undervisningen tilrettelægges og styres udelukkende af mentorerne.

 

Ud over de faglige forløb arrangerer Videnskabsklubben løbende events for både miniforskere og mentorer – ofte sammen med en eller flere af vores partnere.

 

Videnskabsklubben - H.C. Andersens Boulevard 35 - 1553 København V - info@videnskabsklubben.dk  - Tlf: 33 43 53 30 - CVR 3855 6363