Vil du hjælpe Videnskabsklubben på Instagram?

Videnskabsklubben søger gymnasieelever, som skal være seniormentorer i klubben til efteråret, og som har lyst til at hjælpe os på Instagram. Skriv til os på info@videnskabsklubben.dk, hvis det kunne være dig.

Instabillede.jpg

Skal du være seniormentor på et af Videnskabsklubbens hold i 2019? Så har du mulighed for at lave #takeover på vores Instagram-profil i en af de 7 uger, holdene kører.

Vi lader vores profil gå på omgang, så andre kan følge med i, hvad man helt konkret laver, når man går til videnskab. Det er fuldstændig op til dig, hvor meget du har lyst til at lægge op - ét enkelt billede fra klubbens afholdelse er mere end fint. Har du lyst til at lægge flere billeder ud, for eksempel af hvordan I som mentorer forbereder jer til klubbens afholdelse, skal du også være meget velkommen til det. Alle miniforskere har sagt god for, at der bliver taget billeder af dem til brug på eksempelvis sociale medier, så der er fri leg.

Hvis du har lyst til at overtage Videnskabsklubbens Instagram-profil, skal du blot skrive en mail til info@videnskabsklubben.dk med emnefeltet "Insta-takeover" og fortælle, hvilket hold du er seniormentor på. Så får du tildelt en uge og udleveret et password til profilen, samt en kort guide til, hvordan et takeover fungerer.

NB! Instagram er for alle!

Alle seniormentorer, juniormentorer, miniforskere og forældre er mere end velkomne til at lægge billeder ud af alt det sjove, der sker i Videnskabsklubben, når man leger med kranier, mikroskoper og Virtual Reality. Bare tag os med @Videnskabsklubben eller brug hashtagget #videnskabsklubben, og så skal vi nok dele og like løs i vildskab.

  • Facebook Social Icon
  • Instagram
  • LinkedIn Social Ikon
  • Twitter Social Icon

Videnskabsklubben - H.C. Andersens Boulevard 35 - 1553 København V - tlf.: 33 43 53 30 - info@videnskabsklubben.dk - CVR nr. 38 55 63 63