Naturvidenskaben giver Gustav flest ’aha-oplevelser’ 

Gustavs syn på det at lære er rent ud sagt forbilledlig: Bliv ved med at være nysgerrig og læg mærke til, hvordan evnen til at lære udvikler sig løbende - så kan du lære alt, du sætter dig for.

På Marselisborg Gymnasium i Aarhus går en del af Gustavs tid med naturvidenskab, men der er også plads til filosofi, psykologi og sociologi. (Privatfoto)

                   

                      Af Elisabeth Eskildsen

 

I virkeligheden kan 17-årige Gustav fordybe sig i et hvilket som helst fag, hvis bare der er et emne, der interesserer ham. Alligevel mærker han, at han får langt flere aha-oplevelser gennem naturvidenskaben.

 

- Jeg har altid været optaget af at finde ud af, hvad der ’ligger bag’ tingene omkring os. I folkeskolen begyndte jeg at få de første aha-oplevelser ved helt simple ting. For eksempel at det bord, jeg sad ved, var lavet af træ – og hvad betyder det så, at noget er lavet af træ?, siger han.

 

Det var bare ét af de spørgsmål, naturfag gav ham mulighed for at undersøge. I dag

går han i 2.g på Marselisborg Gymnasium i Aarhus, og selvom naturvidenskaben

stadig er i fokus, har han også haft rig mulighed for at dykke ned i fag som filosofi,

psykologi og sociologi.

 

- Et eller andet sted bygger det videre på alt det andet, jeg har lært, og jeg prøver at

se fagene i en større sammenhæng. For eksempel når jeg tænker over de store

spørgsmål, som hvordan man skaber et godt samfund, siger han og fortsætter: 

 

- Men man kan sige, at det for mig er startet med naturvidenskab.

 

Det er der i øvrigt ikke noget at sige til. Gustav kommer fra en familie med et nært

forhold til de naturvidenskabelige discipliner. Hans far, farfar og flere onkler er fysikere

og kemikere.

 

Hvordan opfører en myre sig?

 

Gustav har også en yndlingsfysiker, nemlig amerikanske Richard Feynman, der regnes

for en af de vigtigste fysikere i det 20. århundrede. Sammen med to kolleger blev han

i 1965 tildelt Nobelprisen i fysik for sit arbejde med kvanteelektrodynamikken. 

 

Ved siden af sin forskning var Feynman optaget af at undersøge alt muligt omkring sig, og han havde en slags forkærlighed for insekter, særligt myren.

 

En populær historie om Feynman finder sted på hans badeværelse. Feynman opdager et lille hul under sit badekar, og ud af hullet kravler der myrer. Han ser det som en oplagt mulighed for at blive klogere på myrens bevægelsesmønstre: Han placerer en smule sukker på badekarrets kant, og så venter han.

 

Den første myre finder frem til sukkeret, og da den begynder at transportere en af de hvide krystaller tilbage mod hullet under badekarret, følger Feynman efter i myrens spor. Han tegner simpelthen myrens rute med en farvet blyant. Myren kommer til at ’gå forkert’ et par gange, og linjen ender med at være ujævn og med en del udsving til højre og venstre.

 

Den næste myre bevæger sig af sted fra hullet og mod sukkeret. Feynman gentager processen med en blyant i en anden farve. Han følger 8-10 myrer i alt og – lang historie kort – den sidste myre efterlader et spor af farvet blyant, der går i en jævn linje, direkte hen til sukkeret og tilbage igen. 

 

Feynmans teori var, at myrerne efterlader et stærkere spor, når de har fundet føde, end når de blot bevæger sig rundt på må og få. Og jo flere gange myrerne tog turen over badekarret, jo stærkere blev sporet.

 

- Andre vil måske sige, at det er trivielt eller ligegyldigt at undersøge, hvordan myrer opfører sig, men der er jeg helt uenig, siger Gustav om fysikerforbilledets hjemmestudie af myrernes ruter.

 

- Det handler om den indstilling, man har til at lære, tror jeg. Feynman skrev om glæden ved at lære nye ting. Selvom det måske er de mindste ting, man synes er spændende.

 

Gustav tror selv på, at man udvikler sin evne til at lære over tid. Man skal bare være nysgerrig og blive ved med at stille spørgsmål:

 

- Så kan du lære alt, du sætter dig for, siger han med et grin.

 

 

Et mærkeligt forår med 2 timers skolegang

 

Gustav mangler kun en årsprøve i skriftlig dansk, før han kan gå på sommerferie og forhåbentlig se frem til et år i 3.g, der bliver mere normalt, end 2.g har været i den seneste tid.

 

Siden marts har han kun været fysisk i skole i to timer, fordi Marselisborg Gymnasium, ligesom alle landets andre gymnasier, har holdt dørene lukket under corona. Undervisningen har foregået virtuelt og hjemmefra.

 

- Jeg har kæmpet lidt for at holde mig selv i gang under nedlukningen. Ellers kan man jo falde ned i et hul af depression, når man ikke kan lave noget eller se sine venner, siger han.

 

Med en god håndfuld nye interesser har han holdt et sådan hul på sikker afstand:

 

- Jeg er i gang med at tage kørekort, jeg arbejder, så er jeg begyndt at spille klaver, beachvolley-sæsonen er startet, og jeg har besluttet mig for at lære at programmere, remser han op.

 

Han vil blandt andet gerne lære at kode hjemmesider, og derfor følger han en række online kurser. Han beskriver underviserne på skærmen som superdygtige og er ikke i tvivl om, at han er mere opmærksom på, hvordan de formidler, fordi han selv har prøvet at undervise.

 

Noget af undervisningserfaringen har han fra Videnskabsklubben, hvor han i 2020 ’laver hattrick’ som mentor. Videnskabsklubben fungerer sådan, at det er gymnasieelever, der underviser de 4.-6. klasseselever, der går til videnskab i fritiden, og det har Gustav altså været med til i både 1. og 2.g.

 

- Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle melde mig som mentor igen i 3.g. Det giver rigtig meget til min egen undervisning, at jeg også formidler viden til andre. Det handler om hele det mindset, der knytter sig til at optage viden. Når jeg har undervist tirsdag, så er jeg meget mere engageret i skolen om onsdagen, siger han.

 

Drømme om fremtiden

 

Efter gymnasiet vil Gustav gerne til udlandet. Hvis han får mulighed for det, vil han læse Computer Science på University of British Columbia. Han har også en idé om, hvad der skal ske bagefter:

 

- Hvis planen ikke ændrer sig, og det er en lidt hård antagelse, så vil jeg gerne arbejde i det private, når jeg er færdiguddannet. Jeg vil gerne være med til at udvikle og forbedre ting, der kan hjælpe andre. Senere vil jeg gerne give det, jeg har lært, videre ved at undervise, siger han og fortsætter:

 

- Hvis jeg så, engang i fremtiden, kunne rejse hele verden rundt og tale om mine interesser og min passion… Det ville være alt for mig.

Portrætserie: Mød en mentor

Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge - med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.

I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvilke projekter arbejder de med for tiden, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?

Du får portrætterne direkte i indbakken, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev

  • Facebook Social Icon
  • Instagram
  • LinkedIn Social Ikon
  • Twitter Social Icon

Videnskabsklubben - H.C. Andersens Boulevard 35 - 1553 København V - tlf.: 33 43 53 30 - info@videnskabsklubben.dk - CVR nr. 38 55 63 63