Fusionsenergi i fritiden: Børn udforsker ’engineering’ i Videnskabsklubbens nye forløb

Nyheder

Til efteråret kan børn i 6.-7. klasse eksperimentere med at udvikle løsninger på en global samfundsudfordring – nemlig at skabe bæredygtig energi. Det sker i Videnskabsklubbens nye undervisningsforløb i fusionsenergi, der bliver udrullet på 17 gymnasier på tværs af landet.

Miniforskere skal bygge en sol på Jorden

Lige efter efterårsferien begynder Videnskabsklubbensvidenskabelig udfordrin spritnye forløb Fusionsenergi for børn i 6.-7. klasse. Fusionsenergi handler om at løse verdens energiproblemer med én energikilde, som er ren, sikker og aldrig løber tør for brændstof. I stedet for at skabe varme i et kraftværk ved at brænde kul eller spalte tunge atomer går fusion ud på at tage meget lette atomkerner og smelte dem sammen. Når atomkernerne fusionerer, frigives der en enorm mængde energi. 

Solen og de andre stjerner har produceret energi fra fusion i milliarder af år, så fusionsenergi handler basalt set om at bygge en sol på Jorden. En af de centrale udfordringer for fusionsforskere er at konstruere en ”beholder”, der kan opbevare 200 millioner grader varmt plasma. Der findes ikke et fysisk materiale på Jorden, som tåler den temperatur, og derfor bruger forskerne magnetisme til at holde det varme brændstof svævende. Fusionsenergi er dermed ikke kun en stor videnskabelig udfordring, men også en stor ingeniørmæssig udfordring. Derfor kommer børnene til at arbejde med engineering som undervisningsmetode i Fusionsenergi. 

Engineering er en problembaseret metode, hvor børnene lærer at: 1) forstå udfordringen, 2) undersøge, 3) få idéer til løsninger, 4) konkretisere, 5) konstruere og 6) forbedre deres idéer samt 7) præsentere deres prototype på en løsning. I dette tilfælde skal de skabe en løsning, der kan holde noget svævende – ligesom forskerne gør med det 200 millioner grader varme plasma – mens de dykker ned i, hvad der sker, når gas bliver til plasma, hvordan den magnetiske kraft virker, og hvorfor fremtidens fusionskraftværker skal have form som en donut. 

”En kæmpestor samfundsudfordring” 

Forløbet om fusionsenergi er blandt andet udviklet af Alexander Simon Thrysøe fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der via sit arbejde i en forskningsgruppe for plasmafysik og fusionsenergi er en del af verdens største videnskabelige samarbejde, som har til formål at realisere fusion som en fremtidig energikilde. Han er selv blevet helt opslugt af fusionsenergi: 

”Jeg snakkede med en, der forskede i fusionsenergi herude på DTU og blev simpelthen så fascineret, at jeg skiftede retning inden for fysik, til at arbejde med det. Fusionsenergi har både en masse spændende fysik i sig, og samtidig er det med til at adressere en kæmpe stor udfordring i samfundet – nemlig, hvor vi skal få vores energi fra i fremtiden på en bæredygtig måde.” 

Han tilføjer, at selvom begreber som plasma, magnetisme og ligevægt kan lyde komplekse, er det ikke noget, børn og unge skal lade sig skræmme af. Det er tværtimod en mulighed for dem til at møde fysik på en spændende og sjov måde i en ung alder.

”Jeg håber, at børnene efter forløbet har fået en forståelse for potentialet og udfordringerne ved fusionsenergi og samtidig har fået indblik i forskningsarbejde og det at gå struktureret til opgaveløsning,” lyder det fra Alexander Simon Thrysøe.

Kreative løsninger på komplekse problemer 

Forløbet i Fusionsenergi er også udviklet af Nina Ahnstrøm, der er programleder hos Engineer the Future og ekspert i engineering-designprocessen.

”Engineering-designprocessen er inspireret af ingeniørers arbejde og gør en kæmpe forskel for, hvordan børn og unge møder naturvidenskab, teknologi og science. I processen tager man altid udgangspunkt i en autentisk problemstilling, og børnene har stor frihed, når det kommer til at være kreative i deres løsninger,” fortæller hun. 

Når børn arbejder med engineering-metoder, trænes de i at omsætte deres naturvidenskabelige viden til handling – de bliver skabere, problemløsere og fantasifulde tænkere. Det styrker både deres faglige kompetencer og deres tro på, at de selv kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

”Forløbet i fusionsenergi skal få børnene til at undre sig og være nysgerrige samt få dem til at opleve, at deres idéer og perspektiver har værdi. Det kan endda føre til, at nogle børn kunne være med til at give nye perspektiver på, hvordan man kunne gribe forskning i fusionsenergi an,” forklarer Nina Ahnstrøm. 

Om Fusionsenergi i Videnskabsklubben 

Fusionsenergi er udviklet af Alexander Simon Thrysøe, forsker i fusionsenergi ved DTU, Søren Bang Korsholm, seniorforsker og projektleder ved DTU, og Nina Ahnstrøm, programleder hos Engineer the Future. 

Undervisningsforløbet i fusionsenergi er støttet af Villum Fonden, og det er det første ud af i alt tre forløb, der skal udvikles i projektet ”Fremtidens bæredygtige løsninger – engineering i Videnskabsklubben”.

Her kan børn gå til Fusionsenergi 

17 byer/gymnasier tilbyder forløbet Fusionsenergi i år – og tilmeldingen åbner den 30. august klokken 10:

Del denne artikel