• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Ikon

Jobopslag:

Videnskabsklubben

søger fundraiser

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børn og unge, der vælger at gå til videnskab i fritiden? Er du en stærk holdspiller, der trives med ansvar og højt tempo? Så er du måske vores nye kollega!

NB: Ansøgningsfristen for dette job er overskredet.

Som fundraiser hos Videnskabsklubben bliver du en del af en dynamisk organisation med store ambitioner. Videnskabsklubben har klubber i hele landet og har årligt omkring 1.000 børn og unge, der går til videnskab i fritiden.

 

Du bliver en del af en arbejdsplads med kollegialt sammenhold, humor og interesse i og for hinanden. Vi knokler for noget, vi virkelig tror på og brænder for. Du indgår i et lille team med stort engagement, og vil skulle referere til vores direktør.

 

Om os:

 

Videnskabsklubben er en ikke-erhvervsdrivende forening. Alle Videnskabsklubbens fritidstilbud er gratis og organisationen er derfor fuldstændig afhængig af ekstern finansiering.

 

Som fundraiser vil du skulle bidrage til at opretholde de seneste års høje niveau af ekstern finansiering til Videnskabsklubbens aktiviteter, være med til at styrke det igangværende finansieringsarbejde, samt udvikle nye samarbejder.

 

Dine primære opgaver:

 

Din primære opgave vil være, i tæt samarbejde med vores direktør og bestyrelse, at udvikle og gennemføre en finansierings- og forretningsplan, gældende for de næste ti år.

 

Du vil skulle identificere finansieringsressourcer, kortlægge potentielle fonde, sponsorer og donorer i forhold til behov, værdier og donationsvaner for bedre at kunne forstå, hvordan vi kan positionere vores organisation hos dem.

 

Du vil skulle opdyrke, vedligeholde og udvikle relationer til bevillingsgivere og sponsorer, hjælpe med at udarbejde ansøgninger og budgetter, samt administrere bevillinger.

 

Du vil desuden skulle arrangere og deltage i møder med relevante fonde og sikre løbende afrapportering til fondene.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer:

 

Du skal have et godt overblik, være god til at prioritere og kunne favne en bred vifte af arbejdsopgaver fra analytiske og strategiske til mere praktiske.

 

Vi forventer, at du:

 

  • har en akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelsesbaggrund

  • har erfaring fra en lignende stilling

  • har indgående kendskab til og gerne relevant netværk i fondsverdenen

  • har analytisk sans og evne til at koble fondsarbejdet med institutionens overordnede strategiske målsætninger

  • har god forretningsforståelse

  • er ambitiøs og har stort drive

  • er passioneret omkring fundraising og non-profit organisationer og har mod på at lave grundig baggrundsresearch

  • har udprægede samarbejdsevner både i forhold til interne og eksterne samarbejdsparter

  • arbejder med stor selvstændighed, er initiativrig og evner at finde løsninger

  • kan tage ansvar for opgaver og trives i en dagligdag præget af højt tempo

 

Om ansættelsen:

 

Stillingen er på 30 timer ugentligt i 2 år med mulighed for forlængelse. Løn forhandles efter kvalifikationer. Stillingen forventes besat pr. 1. august 2021.



Ansøgningsfristen er 17. maj 2021 kl. 12.00. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes til job@videnskabsklubben.dk.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag og fredag i uge 22 hos Videnskabsklubben, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V.

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Schmidt Kjærgaard på telefon 26 18 47 79 eller på e-mail: rikke@videnskabsklubben.dk