Skal dit barn være med i Videnskabsklubben til efteråret 2022? Så er det med at sidde klar ved tasterne, når tilmeldingen åbner!

Geometri og algoritmer miniforskere

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud for børn i 4.-6. klasse, mens elever i 7.-9. klasse kan være med som frivillige hjælpere. (Foto: Lars Svankjær)

Videnskabsklubben udbyder i år hold i 28 danske byer, og tilmeldingen til dem alle åbner søndag 21. august kl. 10.

Det er en rigtig god ide at sidde klar ved computeren på klokkeslættet, da en del hold bliver fuldt booket i løbet af få minutter. Tilmeldingen er først-til-mølle.

På siden “Find en klub nær dig” finder du en oversigt over alle de byer, vi i år udbyder hold. Her kan du klikke dig ind på hver by for at se alle holdene, samt på hvilke gymnasier, datoer og tidspunkter de enkelte hold udbydes. Hvis du vil være på forkant, anbefaler vi, at du allerede nu orienterer dig og finder det direkte link til det hold, du vil melde dit barn til. På den måde kan du sidde klar, når det går løs.

Du kan også komme direkte til tilmelding via denne knap – men tilmeldingen åbner altså først søndag kl. 10:

Du modtager en bekræftelsesmail, kort tid efter du har foretaget tilmeldingen – kig i spam eller uønsket mail, hvis ikke mailen popper op umiddelbart efter. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du oplever problemer eller har spørgsmål til tilmeldingen.

OBS: Tilbuddet er gratis, og det håber vi, at det kan blive ved med at være – vil du støtte vores arbejde, kan du gøre det via MobilePay.

LÆS OGSÅ: Nye byer i 2022: Velkommen Herning, Esbjerg, Grenå og Søndersø!

Fakta

Videnskabsklubben finder sted hvert år fra uge 43 til 49, begge uger inklusive, på gymnasier i hele landet.​

Her går elever fra 4.-6. klasse (miniforskere) til videnskab i fritiden én eftermiddag om ugen, ligesom hvis de gik til spejder, fodbold eller dans. Du kan se alle vores naturvidenskabelige forløb, hvis du holder musen over “Bliv miniforsker” i topmenuen her på siden. ​Går du i 7.-9. klasse, kan du blive juniormentor i Videnskabsklubben. Tilmeldingen for juniormentorer og miniforskere åbner samtidig.