Hvordan ved vi, at ting er bøjet?
Vi kan selvfølgelig se det på dem, men kan vi stole på, hvad vi ser med vores egne øjne?
Når du laver dette hurtige forsøg, vil du kunne se, at blyanten bøjer sig … eller gør den?
Herunder får du en gennemgang af forsøget.
Du skal bruge:
- Et stort glas med vand
- En blyant
- Et stykke hvidt papir
- Og gerne en sol, der skinner…
Sådan gør du:
- Tag glasset (helst et rundt glas uden farve eller mønstre) og fyld det med rent vand.
- Tag en blyant og hold den, så den peger skråt ned mod vandoverfladen. Dyp nu blyanten skråt ned i vandet, mens du holder den anden ende over vandet.
- Kig på blyanten oppefra og ned gennem vandet – prøv også at se på den skråt ned i vandet.
- Ser blyanten ens ud, eller bliver den mere eller mindre bøjet, når du kigger forskellige steder fra?
- Kig også lige på blyanten fra siden, altså igennem glasset. Hvordan ser blyanten ud herfra?
- Flyt blyanten rundt i glasset og se, hvordan den ændrer form og størrelse.
Nu kan du nok se, at vores øjne kan snyde os, når vi ser på ting nedsunket i vand!


Når du har leget færdig med blyanten, kan du som det næste prøve at lave en regnbue – i hvert fald hvis Solen skinner:
Sæt glasset på et stykke hvidt papir i en vindueskarm, hvor Solen rammer.
Træk evt. gardinerne for, så rummet bliver så mørkt som muligt.
Kan du se farvede striber i vindueskarmen? Hvor mange farver kan du se?
Perspektivering
Alt, hvad vi ser med vores øjne, er lys, der bliver udsendt eller reflekteret fra ting omkring os.
Så når vi ser en blyant, er det lyset fra den blyant, der ’rejser’ hen til vores øjne. Men lyset opfører sig ikke ens i forskellige materialer.
Overgangen fra luft til vand gør, at lyset brydes i en anden vinkel, og derfor ser blyanten skæv ud nede i vandet.
Lys bevæger sig langsomt i plastik
Til højre ser du en laserstråle, som først går igennem luft, så igennem en plastikblok og så igennem luft igen.
Lys bevæger sig meget langsommere igennem plastik end igennem luft.
På vej ind i plastikblokken på billedet, hvor lysstrålen rammer fra venstre, bliver venstre side ”bremset”, så lyset svinger mod venstre. På vej ud, kommer venstre side først ud i luften igen, så den får et forspring, og lyset svinger derfor mod højre.
Man kalder det, at lysets brydes i materialet, da skiftet i materiale gør, at retningen må ændres.


Hvidt lys består af mange farver
Det hvide lys fra Solen består faktisk af mange farver. Når vi ser noget er rødt, blåt eller grønt, er det fordi, materialet absorberer de andre farver og reflekterer den farve, vi kan se.
Man kan tage tre lygter – en rød, en grøn og en blå – og hvis de lyser på samme sted, vil lyset fremstå hvidt.
Farverne i lyset brydes forskelligt, når de rammer et nyt materiale. Derfor spredes farverne i det ’hvide’ lys ud, og vi kan se farverne fra regnbuen.
Solen afgør regnbuens placering
Det er det samme, du kan se på himlen, når det regner, og Solen skinner samtidig.
Her er det blot mange små vanddråber, der reflekterer, bryder og spreder farverne fra Solen. Så ser vi det som en regnbue. Så det er Solen, der afgør, hvor regnbuen er henne.
Hver gang du ser en regnbue fra nu af, så prøv at holde øje med, hvor Solen er henne… og tænk over, om det ikke er det samme sted hver gang.
Når Solen står højt, er himlen mere blå
Sollyset spredes også i atmosfæren, hvilket får os til at se mere af den blå farve, når Solen står højt på himlen.
Så hvis farverne ikke spredtes forskelligt, ville vi aldrig se en blå himmel.
Hvis du vil lave flere forsøg med farver og lys, kan du se, hvordan du laver et spektrometer her:
Aktiviteten er skrevet af Torben Andersen på baggrund af Videnskabsklubbens forløb om Geometri & Algoritmer.