• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Ikon

Læringsforsker: Derfor rammer Videnskabsklubben helt rigtigt 

Videnskabsklubben rammer på alle mulige måder direkte ned i, hvad forskerne mener, der skal til for at fange og fastholde børns interesse for naturvidenskab, lyder det fra læringsforsker Anders V. Thomsen.

                   

                      Af Charlotte Price Persson

 

Videnskabsklubben er et tilbud, der finder sted i fritiden. Det er helt og

aldeles frivilligt – såvel for de børn der vælger at gå til videnskab som en

fritidsaktivitet, som for de unge der underviser i klubben. 

 

Og så er det bygget op ud fra en præmis om, at alle børn og unge skal

have mulighed for at lære om naturvidenskab, inklusive stifte bekendtskab

med videnskabelig metode og kritisk tænkning, samtidig med at de har det

sjovt.

 

Det hele kan koges ned til: Naturvidenskab er for alle, der har lyst. 

 

Selvom det lyder ligetil, er det sjældent, at et projekt rammer så direkte ned

i kernen af, hvad der skal til for at fremme næste generations interesse for

naturfagene. Sådan lyder det fra læringsforsker Anders V. Thomsen. 

 

- Det er svært at sige noget som helst negativt om Videnskabsklubbens

tilgang. Det rammer på alle mulige måder direkte ned i, hvad vi mener, der

skal til for at fange og fastholde børnenes interesse for naturvidenskab,

siger Anders V. Thomsen, som forsker i naturfagsdidaktik – undervisningens

mål og indhold – på Københavns Professionshøjskole. 

Børnene oplever trygge fælleskaber i fritiden

Anders V. Thomsen er ikke selv involveret i eller på anden måde associeret til Videnskabsklubben og har derfor ingen interesse i at fremhæve det som et særligt godt projekt. 

Til gengæld forsker han til daglig i elevers læring, interesse og motivation for naturfagene og har derfor stor indsigt i, hvad der virker – og hvad der ikke virker – når det kommer til at få børnenes øjne op for netop dette område. 

 

- Jeg synes, at Videnskabsklubben har en kæmpe styrke i, at naturvidenskab her bliver til mere end noget, der bare foregår i 5 timer om ugen i et klasseværelse. Det bliver noget, der finder sted i fritiden og i fællesskab med andre, der har samme interesse som en selv, siger Anders V. Thomsen. 

 

Dermed bliver der skabt et miljø med positive, sociale interaktioner, hvor hvert barn kan føle sig trygt og udvikle sig i sin komfortzone, samtidig med at han eller hun har det sjovt. 

 

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget på et tidspunkt, hvor man er i en identitetsudviklende fase og i fuld gang med at starte et liv og finde ud af, hvem man selv er, og om der er andre som en selv, siger læringsforskeren. 

Fritiden er vigtig for 'science kapital'

 

Der er i dag stort politisk fokus på at få flere børn og unge til at interessere sig for naturfagene, også kaldet STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics). 

Det store fokus skyldes, at mange rapporter og megen forskning viser, at Danmark kommer til at mangle kompetencer inden for disse fag i fremtiden. Eksempelvis viste en rapport fra Tænketanken DEA i starten af 2019, at vi allerede om fem år vil mangle 6.500 ingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater. 

Et af de områder, som forskerne pt. fokuserer meget på i et forsøg på at øge

børnenes interesse for naturfagene, er deres såkaldte ’science kapital’. Det vil

sige deres erfaring med, viden om, holdninger til og kontakt med natur-

videnskab, fortæller Anders V. Thomsen og fremhæver igen Videnskabsklubben

som et positivt tiltag. 

- Vi er i gang med at undersøge, hvor børnenes interesse for naturfagene

kommer fra, og vi regner med, at det bestemt ikke kun er skolen, der har

betydning. Det betyder formentlig virkelig meget for såvel deres interesse

som for uddannelses- og karrierevalg, at de også arbejder med det i fritiden,

siger han.

Stor undersøgelse om naturfags igangsat

I december 2019 igangsatte Det Nationale Forsknings og Analysecenter for

Velfærd, også kendt som VIVE, et 10-årigt forskningsprojekt (SCOPE) for at

blive klogere på netop børn og unges science kapital. Tesen er, at en stærk

science kapital gør det mere sandsynligt, at børnene vælger en natur-

videnskabelig vej senere i livet. 

Gennem Københavns Professionshøjskole, som er samarbejdspartner på projektet, er Anders V. Thomsen også involveret i undersøgelsen, der bliver den hidtil største af sin slags. 

Men selvom der fortsat er meget at lære på området, er der også meget, vi allerede ved, fortæller han. 

 

- Vi ved for eksempel, at det virkelig har betydning for, at en elev føler sig motiveret, når hendes kompetencer kommer i spil, at der er en høj grad af selvbestemmelse, og at der bliver opbygget sociale relationer, siger forskeren. 

I Videnskabsklubben bliver der skabt et miljø med positive, sociale interaktioner, hvor hvert barn kan føle sig trygt og udvikle sig i sin komfortzone, samtidig med at han eller hun har det sjovt. (Foto: Videnskabsklubben)

FAKTA

Videnskabsklubben finder sted hvert år fra uge 43 til 49, begge uger inklusive, på gymnasier i hele landet.

Her går elever fra 4.-6. klasse (miniforskere) til videnskab i fritiden.

Går du i 8. eller 9. klasse, kan du blive juniormentor i Videnskabsklubben. Går du i gymnasiet, kan du blive seniormentor.

FAKTA

Forskning viser, at interessen for naturfagene ikke kun stimuleres af dygtige lærere i skolen, men også stammer fra gode oplevelser i fritiden, i familien og i det sociale netværk.

Kilde: Villumfonden

Samme konklusion kan eksempelvis findes i rapporten fra Tænketanken DEA.

 

Det skaber helt automatisk en følelse af medbestemmelse, når man selv har valgt at gå til noget i sin fritid, og det er afgørende for elevernes motivation, fortæller Anders V. Thomsen. (Foto: Videnskabsklubben)

Tre store motivationsfaktorer bliver mødt

Alle tre punkter bliver i høj grad indfriet i Videnskabsklubben, lyder det fra Anders V. Thomsen: 

  1. Kompetencer:  
     
    Kommer eksempelvis i spil, når børnene selv opstiller hypoteser og afprøver dem gennem forsøg og eksperimenter. Eller når de unge gymnasieelever og udskolingselever får lov at prøve kræfter med rollen som formidlere og undervisere. 

     

  2. Selvbestemmelse:

    Hypoteser og egne undersøgelser af verden er også med til at skabe en følelse af, at man selv får lov til at præge undervisningens indhold. Derudover skaber det helt automatisk en følelse af medbestemmelse, når man vælger at gå til noget i sin fritid.  
     

  3. Sociale relationer: 
     

    Bliver især styrket af, at børnene oplever at møde andre børn og unge

    med samme interesse som dem selv. Det er på mange måder det samme,
    som når man starter til ridning, fordi man altid har elsket heste, eller til
    spejder, fordi man er vild med naturen og overlevelsesteknikker – og
    pludselig oplever at blive en del af et fællesskab, hvor alle andre har det
    på samme måde. 

     

Begejstrede fællesskaber er guld værd

 

Med andre ord: Hvis man kan præsentere børnene for et positivt fællesskab,

der inkluderer naturvidenskab, kan man også være med til at præge dem til

at opfatte sig selv som ’sådan en, der godt kan lide – og kan finde ud af –

naturfag’. 

 

- Det med at møde et begejstret fællesskab, det er simpelthen guld værd.
Børn inddeler sig selv og 
hinanden i kategorier – ’hun er en nørd’ og ’han er

en sportsfreak’ – og de har en stor trang til at høre til. Det er et spørgsmål om,

hvor de finder deres identitet, lyder det fra Anders V. Thomsen. 

Det er da også netop en kernevision i Videnskabsklubben, at børnene gennem

positive fællesskaber skal opdage, at naturvidenskab også kan være noget for

dem. At man ikke behøver at være mærkelig  eller føle sig udenfor, fordi man

er ’sådan én’, der godt kan lide naturvidenskab. 

- I Videnskabsklubben arbejder vi for at vise, at naturvidenskab kan være

noget for alle, ikke kun for de særligt talentfulde eller særligt nørdede. Det er fællesskabet, der er i fokus, og derfor siger vi også altid, at videnskab er en holdsport, siger administrerende direktør i klubben Rikke Schmidt Kjærgaard. 

Videnskabsklubben er en god måde at bruge millionerne

I fremtiden bliver vi allesammen, takket være undersøgelser som SCOPE, klogere på, hvorfor nogle børn vælger at tage en naturvidenskabelig vej videre i livet på deres ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og i sidste ende i deres karrierevalg. 

I mellemtiden ved Anders V. Thomsen godt, hvad han ville satse sine penge på, hvis det var ham, der sad på STEM-midlerne: 

- Videnskabsklubben er en god måde at bruge millionerne på, hvis man vil være sikker på, at pengene rent faktisk går til dem, det hele handler om, nemlig børnene. Det må du gerne citere mig for. 

FAKTA

Medbestemmelse er en central del af Videnskabsklubbens strategi for at opbygge meningsfulde læringsmiljøer og kommer også til udtryk ved, at der ikke er voksne tilstede, når forløbene kører. 

Ældre elever underviser yngre elever, og det skaber et unikt læringsmiljø, der giver miniforskere (4.-6. klasse) og mentorer (gymnasie- og udskolingselever) et fælles ansvar for succesfuld læring.

 

Læs mere i Videnskabsklubbens strategi.

Videnskabsklubben - H.C. Andersens Boulevard 35 - 1553 København V - info@videnskabsklubben.dk  - Tlf: 33 43 53 30 - CVR 3855 6363