Primaternes stamtræ

I denne aktivitet skal du møde nogle af primaterne, lære om deres særlige kendetegn og bygge deres stamtræ.

Kategori: Primatologi

Du er nok klar over, at du er mere i familie med din fætter, end du er med din klassekammerat eller din nabo. Sådan er det også med primater.

Primater er en orden af pattedyr, der rummer aber og menneskeaber. Nogle primater ligner hinanden mere end andre, og ved at undersøge for eksempel haler, tænder og næsebor kan man finde ud af, hvilke primater, der er beslægtede.​

Faktisk kan man inddele primaterne i fem overordnede grupper:
Halvaber, spøgelsesaber, vestaber, hundeaber og menneskeaber.

​Herunder kan du møde nogle af primaterne og lære om deres særlige kendetegn. Vi når ikke gennem alle arter, for der findes cirka 350, men du kommer til at lære om nogle egenskaber, der kendetegner de store grupper.

  • Klik på de gule forstørrelsesglas
  • Hvis du trykker på den røde bog, kan du se flere eksempler på, hvilke arter der findes i hver primatgruppe.

Aktiviteten er en del af Videnskabsklubbens forløb Primatologi.

Herunder kan du lære om forskellige primater.

Byg primaternes stamtræ

Når du har læst om de fem forskellige primatgrupper, kan du prøve kræfter med at bygge primaternes stamtræ. Det er noget af et detektivarbejde, men med de ting, du har lært om egenskaberne hos halvaber, spøgelsesaber, vestaber, hundeaber og menneskeaber, er du godt klædt på.​

For at bygge stamtræet skal du printe PDF’en, der indeholder Videnskabsklubbens 9 primatkort, et ark med karaktertræk og et stamtræ. Du får også brug for en saks.

Lær om primaterne