Sådan bruger du denne skabelon (trin for trin)

🧩 VK Intro BG – Hurtig guide

1) Redigér tekst
2) Vælg størrelse: vk-intro-bg__frost–m (eller xs/s/l/xl/xxl) – og føj til “FROST baggrund” (.vk-intro-bg__frost)
3) Vælg look: vk-intro-bg__frost–light / –medium / –heavy
4) Brug &{ –vkfs-* } hvis du skal finjustere

⚠ Brug ikke #brxe-ID’er
⚠ Undgå breakpoint-specifik Custom CSS

Instruktioner

  1. Kopiér sektionen

  • Kopiér hele sektionen vk-intro-bg (ikke kun frost-wrapperen), så du får både content + baggrundsillustration med.

  1. Redigér tekstindhold

  • Gå til vk-intro-bg__content → vk-intro-bg__frost

  • Ret:

    • Accent/tagline (valgfri)

    • Overskrift (H2)

    • Underrubrik (p)

    • Knap (link + tekst)

  1. Vælg spacing (størrelse) på frost-wrapperen

  • Marker containeren med klassen vk-intro-bg__frost

  • Tilføj én størrelse-klasse:

    • vk-intro-bg__frost–xs / –s / –m / –l / –xl / –xxl

Tip: Start med –m eller –l og justér derfra.

  1. Vælg “frost look” (styrke)

  • På samme element (vk-intro-bg__frost) tilføj én look-klasse:

    • vk-intro-bg__frost–light (diskret)

    • vk-intro-bg__frost–medium (standard)

    • vk-intro-bg__frost–heavy (meget tydelig / hero)

  1. Tilpas baggrundsillustrationen

  • Marker vk-intro-bg__baggrundsillustration

  • Justér typisk kun:

    • Højde (responsive clamp)

    • Position (bund center)

    • Bredde (må gerne “flyde ud over”)

  1. Avanceret: finjustér kun denne instans (uden at røre global CSS)

  • Marker vk-intro-bg__frost (på den instans du arbejder på)

  • Gå til elementets Custom CSS og brug kun:

    • &{ … } (IKKE #brxe-…)

Eksempel:

&{
  --vkfs-bg: rgba(255,255,255,.55);
  --vkfs-blur: 8px;
  --vkfs-gap: var(--space-s);
  --vkfs-solid-a: 26%;
  --vkfs-solid-b: 74%;
}

Hvad denne skabelon gør (kort)

  • Lægger en SVG-illustration som baggrund i bunden (bund center, må gerne gå ud over kanter).

  • Lægger en “frosted” fade-baggrund bag teksten, så teksten står klart, men illustrationen stadig er synlig.

  • Sørger for at fade/gradient ikke påvirker teksten (kun frost-laget).

Struktur (så du ved hvor tingene skal ændres)

  • vk-intro-bg

    (øverste wrapper for hele sektionen)

    • vk-intro-bg__content

      (indholdets container og max width)

      • vk-intro-bg__frost

        (frosted wrapper: her styrer du spacing + look)

        • Accent/tagline (valgfri)

        • Overskrift

        • Underrubrik

        • Knap

    • vk-intro-bg__baggrundsillustration

      (position/height/width for baggrunds-SVG)

      • vk-intro-bg__svg

Presets du kan bruge (hurtigt overblik)

Spacing presets (vælg én)

  • vk-intro-bg__frost–xs

  • vk-intro-bg__frost–s

  • vk-intro-bg__frost–m

  • vk-intro-bg__frost–l

  • vk-intro-bg__frost–xl

  • vk-intro-bg__frost–xxl

Look presets (vælg én)

  • vk-intro-bg__frost–light

  • vk-intro-bg__frost–medium

  • vk-intro-bg__frost–heavy

Variabler du kan override pr. instans (kun hvis du skal)

Frost / gennemsigtighed

  • –vkfs-bg (desktop baggrund)

  • –vkfs-blur (desktop blur)

  • –vkfs-bg-mobile (mobil baggrund)

  • –vkfs-blur-mobile (mobil blur)

Afstand / layout

  • –vkfs-gap (afstand mellem elementer inde i frost-wrapper)

  • –vkfs-padding-y / –vkfs-padding-x

  • –vkfs-padding-y-mobile / –vkfs-padding-x-mobile

  • –vkfs-radius

Fade-område (hvis du vil ændre hvor “fast” midten er)

  • –vkfs-solid-a (start på “solid” område)

  • –vkfs-solid-b (slut på “solid” område)

Jo tættere solid-a og solid-b er på hinanden, jo mere “kort” bliver den solide zone.

Her er en tekst, du kan indsætte i din Editor-Only note i toppen af skabelonen – i samme tone og struktur som resten.

🔍 Blur-styring (valgfrit)

Du kan styre, om frost-laget skal have blur – helt uafhængigt af spacing og opacity.

Sådan gør du

  1. Marker elementet med klassen vk-intro-bg__frost

  2. Tilføj én blur-klasse:

  • vk-blur-light

  • vk-blur-medium

  • vk-blur-heavy

  • vk-no-blur

Eksempel:

vk-intro-bg__frost vk-intro-bg__frost--m vk-blur-medium

Hvad de gør

  • vk-no-blur

    Fjerner blur helt (kun gennemsigtig baggrund + fade)

  • vk-blur-light

    Diskret blur

  • vk-blur-medium

    Standard blur

  • vk-blur-heavy

    Tydelig blur (egnet til hero-sektioner)

Avanceret (kun hvis nødvendigt)

Du kan override blur pr. instans via Custom CSS:

&{
  --vkfs-blur-strength: 8px;
  --vkfs-blur-mobile-strength: 12px;
}

Undgå at skrive backdrop-filter direkte – brug altid variablerne.

Best practice

  • Vælg først spacing-preset

  • Vælg derefter look-preset

  • Vælg til sidst blur-preset

Hold dem adskilt. Det gør komponenten forudsigelig og let at genbruge.

Regler / best practice (vigtigt)

✅ Gør:

  • Brug presets først (klasser) – det er hurtigst og mest konsistent.

  • Brug &{} til instans-tilpasning (så sektionen kan kopieres uden at CSS går i stykker).

🚫 Undgå:

  • At bruge #brxe-… selectors (de ændrer sig når du kopierer).

  • At skrive Custom CSS i breakpoint-faner (giver ofte “mystery bugs”).

  • At lægge ekstra baggrund/blur på de enkelte tekst-elementer (skaber dobbelt lag og hårde kanter).

Hvis du vil, kan jeg også lave en kort “cheat sheet”-udgave (2-3 linjer) som du kan sætte øverst i noten, så man ser det vigtigste med det samme.

Here goes your text … Select any part of your text to access the formatting toolbar.

Bliv seniormentor i Videnskabsklubben

Hvis du går i gymnasiet, kan du blive seniormentor i Videnskabsklubben.

Tilmeldingen for seniormentorer åbner 27. marts 2026

Hvad laver en seniormentor?

Vær med til at styre undervisningen

Som seniormentor er du ansvarlig for at planlægge, styre og gennemføre forløbet i Videnskabsklubben sammen med de andre senior- og juniormentorer.

​Det betyder blandt andet, at du skal præsentere dagens emner og eksperimenter for de yngre elever, som går i Videnskabsklubben.

Du vil, inden forløbet starter, skulle deltage i en heldags­work­shop i Odense, hvor du vil blive oplært som mentor, møde de andre seniormentorer, samt gennemgå de aktiviteter I skal igennem i løbet af ugerne 43-49, hvor forløbene kører.

I de 7 uger er der Videnskabsklub én gang om ugen, og hver gang varer halvanden time.

Vi har nu lukket for tilmeldinger i år. Hvis du ikke nåede at melde dig til, får du heldigvis chancen igen i 2026, og vi håber, du har lyst til at være med!

Læring og fede oplevelser

Som seniormentor i Videnskabsklubben bliver du frivillig mentor og rollemodel for en gruppe miniforskere (folkeskoleelever fra 4.-7. klasse) og juniormentorer (elever fra 7.-10. klasse).

Du er med til at inspirere og motivere dem gennem sociale og faglige aktiviteter fokuseret på videnskabelige programmer, som Videnskabsklubben har lavet i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste forskere på deres felt.

Du opnår kompetencer i læring, formidling og projektledelse, og du får samtidig en virkelig sjov oplevelse, hvor du er med til at gøre en reel forskel for andre. 87% af vores tidligere mentorer vil anbefale andre at blive mentor.

Er du interesseret i at blive mentor – eller vil du bare gerne høre mere om mulighederne? Skriv til os.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svarene på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om seniormentorrollen. Har du flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

  • Hvor meget tid skal jeg bruge på at være seniormentor?

    Alt i alt skal du regne med at bruge ca. 25-30 timer på arbejdet som seniormentor. De 25 timer dækker de 7 klubgange, hvor du skal undervise. Hver klubgang varer 1,5 time og ligger én eftermiddag om ugen i uge 43-49 (fra efter efterårsferien og frem til starten af december). Til hver klubgang skal du regne med ca. en times forberedelse.

    Derudover dækker de 25 timer Mentorworkshoppen, som er en heldagsworkshop i uge 39 eller 40, hvor du bliver klædt på til rollen som mentor, samt et opstartsmøde i uge 41, hvor du møder de andre mentorer, og I sammen kigger materialer og undervisningsplan igennem.

  • Hvad får jeg ud af at være seniormentor?

    Man får meget ud af at være seniormentor. Tidligere mentorer har oplevet, at de er blevet bedre til at formidle og undervise, hvilket også kan bruges når man skal til eksamen eller bare præsentere for sin egen klasse. Derudover oplever mange at få styrket deres faglige kompetencer og selvtillid. Videnskabsklubben er også et sted, hvor man kan møde andre videnskabsinteresserede unge og danne både faglige og sociale netværk. Og så får man glæden ved at være rollemodel for en masse skønne børn!

    Når forløbet er slut, får du også helt konkret et diplom for at have været seniormentor i Videnskabsklubben. Det kan du bruge sammen med dit cv til at søge arbejde eller i en kvote 2-ansøgning til videre uddannelse.

  • Skal jeg selv stå for undervisningen?

    Ja, sammen med dine med-mentorer. I er 3-4 seniormentorer og 0-2 juniormentorer (udskolingselever) i hver klub. Det er jer, der sammen skal stå for at undervise miniforskerne, og der vil ikke være voksne eller lærere til stede, mens I underviser.

    Men det er ikke jer, der skal stå for at planlægge undervisningen og lave indholdet til den. Videnskabsklubben tilrettelægger alt det faglige indhold, og I får en grundig undervisningsplan med aktiviteter, teori og baggrundsviden inden forløbet starter. Hvis der bliver problemer i klubben, eller du har brug for hjælp, er der både en lærer på dit gymnasie, du kan spørge (jeres koordinator af videnskabsklubberne på jeres gymnasie) og du kan også altid ringe eller skrive til os i Videnskabsklubben.

  • Hvem skal jeg undervise?

    Der er plads til 12 deltagere i hver klub – vi kalder dem miniforskere. Miniforskerne er elever fra grundskolen fra 4.-7. klasse. Hvert forløb er tilpasset nogle bestemte klassetrin. Alt efter, hvilket forløb du skal undervise i, skal du altså enten undervise elever fra 4.-5. klasse, 5.-6. klasse eller 6.-7. klasse.

    Miniforskerne kommer typisk fra grundskolerne omkring gymnasiet, og de fleste kender ikke hinanden i forvejen. De har tilmeldt sig, fordi de er interesserede i videnskab og gerne vil møde unge, der også er det.

  • Skal jeg være fagligt stærk for at være seniormentor?

    Du behøver ikke være fagligt stærk for at være seniormentor, eftersom alt det, du skal undervise i, er tilrettelagt af Videnskabsklubben og formidlet til et niveau, der passer til miniforskerne. Derimod er det rigtig vigtigt, at du synes det er sjovt at undervise, at du er interesseret i videnskab, og at du også kan gøre miniforskerne nysgerrige på videnskab og undersøgelser.

Forløb

Hvad kan man undervise i?

Hvad skal seniormentorerne undervise miniforskerne i på de forskellige forløb? Her får du overblik over de forskellige forløb og deres faglige indhold. Du kan se, hvilke temaer og emner du skal undervise i, og hvilke fagområder du bringer i spil som mentor.

På undervisningsforløbet i arkæologi kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for historie, kemi og biologi.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Hvilke spor efterlader mennesker?
  • Dag 2 – Hvordan daterer arkæologer deres fund?
  • Dag 3 – Hvad kan fortidens DNA fortælle os?
  • Dag 4 – Hvad spiste mennesker i fortiden?
  • Dag 5 – Hvordan genskaber arkæologer fortidens klima?
  • Dag 6 – Hvor farverig var fortiden?
  • Dag 7 – Hvad kan arkæologer sige om fortiden, og hvad kan de ikke sige?

Forløbet i arkæologi er for børn i 4.-5. klasse.

På undervisningsforløbet i biodiversitet kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for biologi.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Hvad er biodiversitet?
  • Dag 2 – Hvordan måles biodiversitet?
  • Dag 3 – Hvad er godt for biodiversiteten?
  • Dag 4 – Hvordan ændrer biodiversitet sig over tid?
  • Dag 5 – Hvorfor er biodiversitet vigtig?
  • Dag 6 – Hvordan løser vi biodiversitetskrisen?
  • Dag 7 – Hvordan skaber vi plads til biodiversitet?

Forløbet i biodiversitet er for børn i 4.-5. klasse.

På undervisningsforløbet i Filosofi kommer du som mentor fortrinsvis til at trække på din viden inden for filosofi/idéhistorie og samfundsfag.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

  • Dag 1 – Er filosofiske spørgsmål vigtige?
  • Dag 2 – Kan en handling være rigtig og forkert på samme tid?
  • Dag 3 – Kan man fordele ting retfærdigt?
  • Dag 4 – Ville det være fedt at vide alt i verden?
  • Dag 5 – Hvem bestemmer, at noget er skønt?
  • Dag 6 – Er mennesker en del af naturen?
  • Dag 7 – Er filosofi vigtigt?

Forløbet i filosofi er for børn i 4.-5. klasse.

På undervisningsforløbet i fusionsenergi kommer du som mentor primært til at bruge din viden om fysik og matematik.

Forløbet er bygget op omkring engineering designprocessen, der består af følgende trin/delprocesser: forstå udfordringen, undersøge, få idéer, konkretisere, konstruere, forbedre og præsentere.

Hver dag består af et specifikt emne inden for fusionsenergi samt udvalgte delprocesser fra engineering designprocessen, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Dagens viden: Plasma og lys. Dagens delprocesser: forstå udfordringen og undersøge.
  • Dag 2 – Dagens viden: Magnetisme. Dagens delprocesser: undersøge, udvikle idéer og konstruere.
  • Dag 3 – Dagens viden: Elektromagnetisme. Dagens delprocesser: undersøge og konstruere.
  • Dag 4 – Dagens viden: Roterende magneter. Dagens delprocesser: undersøge, udvikle idéer, konstruere og konkretisere.
  • Dag 5 – Dagens viden: Stabilitet og ligevægt. Dagens delprocesser: konstruere og forbedre.
  • Dag 6 – Dagens viden: Hvorfor en donutform? Dagens delprocesser: konstruere og forbedre.
  • Dag 7 – Dagens viden: Del jeres viden. Dagens delprocesser: præsentere.

Forløbet i fusionsenergi er for børn i 6.-7. klasse.

På undervisningsforløbet i geometri & algoritmer kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for matematik, kemi og fysik.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Geodæter: Beregn længden af kabelstykker til nye satellitter
  • Dag 2 – Det mest effektive netværk: Design et effektivt strømnet til byer i Nigeria, Kina og Brasilien
  • Dag 3 – Bredde først søgning: Find ruter i ruiner for at hjælpe mennesker ud eller redningsfolk ind
  • Dag 4 – Binær søgning og sortering: Undersøg hvilke personer der er blevet forgiftet i Peru og løs koden for at benytte laserkanonen i Schweiz
  • Dag 5 – Mindste areal og korteste veje: Design skaller til satellitter og forbind fire stærke kraftværker i stillehavet
  • Dag 6 – Bin packing og grådige algoritmer: Pak forsyninger på kæmpe lagre og bryd koder
  • Dag 7 – Afbøjning af lys: Undersøg hvordan vi kan ramme meteorer uden for jordens magnetfelt.

Forløbet i geometri & algor er for børn i 5.-6. klasse.

På undervisningsforløbet i jordsystemvidenskab kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for biologi, kemi, geovidenskab, samfundsfag og fysik.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Vores syn på Jorden: Hvad handler jordsystemvidenskab om?

  • Dag 2 – Jorden er et stort økosystem: Hvad er et økosystem og hvordan fungerer det?

  • Dag 3 – Solen er jordsystemets motor: Hvad betyder Solen for jordsystemet?

  • Dag 4 – Fotosyntesen gør vores planet levende: Hvorfor er fotosyntesen afgørende for livet på Jorden?

  • Dag 5 – Naturen efterlader ikke affald: Hvordan fungerer Jordens affaldssystem?

  • Dag 6 – Vores mad fylder meget: Hvordan fungerer vores fødevaresystem?

  • Dag 7 – Naturressourcer er mere værd end penge: Hvorfor er naturens ressourcer så vigtige?

Forløbet i jordsystemvidenskab er for børn i 5.-6. klasse.

På undervisningsforløbet i kemi kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for kemi.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – En verden af kemi: Hvad er verden lavet af?

  • Dag 2 – Sådan sidder verden sammen: Hvilke tilstande kan materialer være i?

  • Dag 3 – Det mystiske molekyle: Hvad sker der hvis et molekyle både ligner vand og olie?

  • Dag 4 – Den slimede ble: Kan vi lave om på, hvordan verden sidder sammen?

  • Dag 5 – Farvestofsdetektiv: Er metaller altid metal?

  • Dag 6 – Kemi er, når vi laver om på molekylerne: Kan man se når kemiske reaktioner sker?

  • Dag 7 – Kemi i køkkenet: Hvorfor bliver ægget hårdt og pastaen blødt, når det koges?

Forløbet i kemi er for børn i 4.-5. klasse.

På undervisningsforløbet i Krigshistorie kommer du som mentor fortrinsvis til at trække på din viden inden for historie.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

  • Dag 1 – Hvad er krig – og fred?
  • Dag 2 – Hvordan kan krige blive retfærdiggjort?
  • Dag 3 – Hvordan kan vi vide noget om fortiden?
  • Dag 4 – Hvad betyder krig for civilbefolkningen?
  • Dag 5 – Hvordan begynder krige?
  • Dag 6 – Hvordan kommunikerer man i krig?
  • Dag 7 – Hvordan kan fremtiden vide noget om nutiden?

Forløbet i krigshistorie er for børn i 5.-6. klasse.

På undervisningsforløbet i materialefysik kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for fysik, kemi og matematik.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Massefylde: Hvorfor synker en sten, mens en korkprop flyder på vand?

  • Dag 2 – Varmeoverførsel: Hvad er en stegepande lavet af og hvorfor?

  • Dag 3 – Smeltepunktssænkning: Hvorfor salter man vejene, når det fryser om vinteren?

  • Dag 4 – Hårdhed og lyd: Hvad vil det sige, at et materiale er hårdt? Kan man høre, hvilket materiale, der er tale om?

  • Dag 5 – Varmekapacitet: Er alle materialer lige lette at varme op?

  • Dag 6 – Computersimuleringer: Hvordan kan man bruge computere til at svare på spørgsmål i materialefysik?

  • Dag 7 – Dynamiske egenskaber: Hvad vil det sige, at noget er flydende?

Forløbet i materialefysik er for børn i 5.-6. klasse.

På undervisningsforløbet i mikrobiologi kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for biologi og kemi.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Hvad er mikrober?
  • Dag 2 – Hvordan lever mikrober?
  • Dag 3 – Hvordan ser mikrober ud og hvor lever de?
  • Dag 4 – Hvor længe har mikrober levet?
  • Dag 5 – Hvad bruger vi mikrober til?
  • Dag 6 – Hvad kan mikrober holde til?
  • Dag 7 – Hvad er den bedste mikrobehistorie

Forløbet i mikrobiologi er for børn i 5.-6. klasse.

På undervisningsforløbet i primatologi kommer du som mentor fortrinsvist til at trække på din viden inden for biologi.

Forløbet er udviklet til børn, så det faglige niveau er tilpasset derefter.

Hver dag har et specifikt emne, som du skal undersøge sammen med miniforskerne.

Emner for de 7 dage:

  • Dag 1 – Lær klubben og primaterne at kende: Hvordan kan man kende en primat?

  • Dag 2 – Primaternes kendetegn og stamtræ: Hvordan bruges karaktertræk til at inddele primater i grupper?

  • Dag 3 – Primaternes osteologi I: Hvad kan man lære om en primat ved at kigge på dens knogler?

  • Dag 4 – Primaternes osteologi II: Hvad kan man lære om primaterne ved at kigge på deres tænder og kranier?

  • Dag 5 – DNA og anvendt genetik: Hvordan bruges DNA til at skelne mellem primatarter?

  • Dag 6 – Habitater og redskabsbrug: Hvordan bruger primater redskaber?

  • Dag 7 – Bevaring: Hvilke konflikter eksisterer mellem mennesker og dyr, og hvordan er det et problem for primaternes beskyttelse?

Forløbet i primatologi er for børn i 4. klasse.

Kort

Hvor kan man blive seniormentor?

Videnskabsklubberne bliver afholdt på vores samarbejdsgymnasier og tilmeldingen foregår via kontaktpersoner på de enkelte gymnasier. Brug kortet til at finde dit nærmeste samarbejdsgymnasium og skriv til os for at finde din kontaktperson.

Der er i alt 188 videnskabsklubber i Danmark og på Færøerne – fordelt på 11 forløb.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål om mentorordningen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Du behøver ikke gå på et samarbejdsgymnasium for at blive seniormentor.

NB: Vær opmærksom på, at alle vores samarbejdsgymnasier har en Videnskabsklub-kontaktperson. Tilmeldingen foregår via denne person.

Sådan er det at være seniormentor

eksempel på en dag

En dag som mentor

Nysgerrig på hverdagen som mentor? Her får du et indblik i en typisk dags rytme og dine opgaver.

  1. Forberedelse hjemme inden undervisningen

    Du læser undervisningsmaterialet igennem til den specifikke undervisningsgang, og du aftaler med dine medmentorer, hvem der er ansvarlig for hvad. Undervisningsmaterialet har du fået udleveret på oplærings­dagen/men­tor­work­shoppen. En del af forberedelsen er også at indkøbe pause-snacks til miniforskerne samt eventuelle dagligvarer, som I skal bruge til udvalgte aktiviteter. Din mentorgruppe modtager et beløb fra Videnskabsklubben, som I kan bruge til snacks og dagligvarer.

  2. Forberedelse på gymnasiet inden undervisningen starter 

    Du skal regne med at bruge maks. 30 minutter på at gøre klar, inden klubben begynder. Sammen med dine med­mentorer skal du gøre lokalet klart ved fx at stille borde og stole frem til miniforskerne og få styr på IT, hvis I skal vise en video. Derudover skal alle fysiske undervisningsmaterialer, som I skal bruge den specifikke dag, lægges klar. Viden­skabs­klubben sender de fysiske undervisnings­materialer til jeres gymnasium.

  3. Introduktion

    Hver dag starter med, at I mentorer fortæller miniforskerne, hvad de skal lære i dag. I giver typisk også miniforskerne faglig baggrundsviden, der er udgangspunktet for de aktiviteter, som de skal arbejde med i løbet af dagen.

  4. Aktiviteter

    Her bruger I nogle af undervisnings­materialerne, som I gjorde klar i forberedelsen, og I hjælper og vejleder miniforskerne i at gennemføre de planlagte aktiviteter, eksperimenter og lege. Det er helt i orden, hvis I ikke når alle aktiviteter.

  5. Pause

    Pausen er vigtig! Her får miniforskerne de snacks, som I mentorer har købt. I bruger typisk pausen på at hygge jer med miniforskerne.

  6. Aktiviteter

    Her bruger I igen nogle af undervisnings­materialerne, som I gjorde klar i forberedelsen. I hjælper og vejleder mini­forsker­ne i at gennemføre de planlagte aktiviteter, eksperi­menter og lege. Det er helt i orden, hvis I ikke når alle aktiviteter.

  7. Tak for i dag

    Dagen slutter med, at miniforskerne reflekterer over deres læring. Jeres rolle er at hjælpe dem med at forstå den.

  8. Oprydning 

    Når miniforskerne er gået hjem, bruger I typisk maks. 30 minutter på at rydde op.

Portrætserie

Læs mentorportrætter

Hvordan er det egentlig at være mentor? I denne portrætserie møder du unge, der selv har været mentorer. Hvad har de fået ud af at være med i Videnskabsklubben? Hvad synes de var sjovest? Hvad har de taget med sig videre?

Video

Se portrætvideoer om tidligere mentorer

Rhona

Mentor i primatologi og kemi

Dona

Mentor i geometri & algoritmer

Se, hvad det betyder at være mentor

Video

Hør, hvor meget mentorerne betød for vores miniforskere – og hvorfor tidligere mentorer synes, at du skulle melde dig som seniormentor.

  • Miniforskerhilsen

    Som mentor i Videnskabsklubben bliver du rollemodel for børn og er med til at inspirere dem til at forfølge deres interesse for naturvidenskab. Det gør stort indtryk. Hør selv i denne videohilsen fra en række miniforskere til deres mentorer. 

  • Vil du være en del af mentorholdet?

    I videoen kan du møde syv unge gymnasieelever, der alle har været frivillige undervisere – også kaldet seniormentorer – i Videnskabsklubben. Her underviste de 4.-6. klasses elever fra hele landet i blandt andet primatologi, mikrobiologi og biodiversitet. Hør i videoen, hvorfor de synes, at du skulle tage at gøre det samme.